Har klædt 1.000 skuespillere på til ny serie: 'Større fødder og længere arme' viste sig at blive en helt særlig udfordring

Kostumedesigner Rebecca Richmond har været på en kæmpe genbrugsopgave med DR's nye dramaserie, 'Carmen Curlers'.

(© DR)

Der er korte kjoler i vilde farver, elegante cardigans i sarte toner og masser af stilfulde jakkesæt med tilhørende smalle slips.

DR's nye dramaserie 'Carmen Curlers' er gået all in på 60'er-looket i mere end én forstand.

Langt de fleste kostumer fra serien er nemlig oprindeligt tøj fra 1960'erne – og resten er primært syet ud fra datidens designs og mønstre.

Kvinden, der har sammensat og skaffet de mange sæt genbrugstøj til serien, er kostumedesigner Rebecca Richmond.

- Under første sæson klædte vi omkring 1.000 skuespillere og statister på og rettede deres tøj til, fortæller hun.

Heldigvis har kostumedesigner Rebecca Richmond god erfaring med netop at finde og arbejde med genbrugstøj, da hun har haft sin egen butik med vintagetøj i mange år. Her står hun blandt de mange 'Carmen Curlers'-kostumer. (Foto: © Marie Klareskov Andersen, DR)

Faktisk er det kun seriens lyserøde fabriksuniformer og enkelte andre sæt tøj (for eksempel de røde jakkesæt, som du måske har set i seriens trailer), der er nylavede. Resten er gammelt tøj, der er syet om.

Selv de fleste af statisternes lædersko stammer også fra dengang.

- Men vi har altid haft en ekstra kasse med sko, hvis man ikke kunne finde et par, der passede. Vi har også givet carmenfabriksdamerne træsko på, så hvis intet andet passer, har vi da træsko eller små kondisko i stof, som man også gik med dengang, siger Rebecca Richmond og smiler.

Hun har haft en fest med at arbejde med de gamle klæder, men det har også været ret udfordrende, erkender kostumedesigneren. Meget har nemlig ændret sig de seneste seks årtier – og ikke kun stilen.

- Vores kropsbygning i dag er anderledes end dengang – både hos kvinder og mænd. Vi er højere, har større fødder og længere arme i dag, så det har været en udfordring. Vi har også måttet reparere en del af tøjet, fordi det er så gammelt, fortæller Rebecca Richmond.

- Der var så mange farver og mønstre i 60'erne. Folk gik slet ikke så meget i sort tøj som i dag. Så vi har faktisk været nødt til at skrue lidt ned for udtrykket indimellem, fordi der var for mange farver, fortæller Rebecca Richmond. Disse røde jakkesæt er – modsat de fleste andre af seriens kostumer – ikke originale fra 60'erne. (Foto: © Tine Harden, DR)

På jagt i Billed-Bladet og gamle familiebilleder

Vi sidder på Rebecca Richmonds kostumekontor ikke langt fra filmstudierne i DR Byen, hvor holdet for tiden er i gang med at optage anden sæson af 'Carmen Curlers', der allerede er sikret i alt tre sæsoner.

Overalt på kontoret hænger der bøjler med det tøj, hun har samlet ind, og på væggene har Rebecca Richmond og hendes team klistret alle mulige inspirationsbilleder op. Én kollage for hver af de bærende og meget forskellige roller i serien.

Det er nemlig ikke alle, der er lige så smarte i tøjet som hovedkarakteren Axel Byvang – ham, der skaber den smarte, elektriske papillot, som ikke bare hjælper kvinder med at få moderigtigt og fyldigt, krøllet hår, men som også revolutionerer skønhedsindustrien.

- Husmandskonen Birthe og hendes mand Jørgen hænger stadig fast i 40'erne stilmæssigt, mens Axel og Tove er firstmovere. Ægteparret Vita og Poul er derimod mere konservative og fanget i 50'erne, så vi har kigget på alle i persongalleriet, og hvor de befinder sig modemæssigt, siger Rebecca Richmond.

En tung brille, lyserøde kjoler og dyre øreringe. Ægteparret Poul og Vita har endnu ikke omfavnet 60'ernes mere ungdommelige stil. (Foto: © Tine Harden, DR)

For at finde de helt rigtige kostumer, har Rebecca Richmond derfor nærstuderet alle de billeder, hun har kunnet finde fra den tid. Og faktisk ikke kun modebilleder.

Sammen med Anne Cathrine Sauerberg, der står for seriens hår og makeup, har hun været på et kæmpe researcharbejde for at aflure hvilken stil, der passer bedst til de forskellige karakterer.

- Vi har brugt mange timer på biblioteket for at bladre samtlige Billed-Bladet fra 60'erne igennem. Og jeg har set alle billeder fra 60'ernes Kalundborg på Rigsarkivet – alle konfirmationsbilleder og billeder fra andre begivenheder i byen.

- Det handler jo om at se, hvordan "rigtige" mennesker så ud i lokalsamfundet, siger Rebecca Richmond.

Rebecca Richmond har blandt andet været kostumedesigner på den prisvindende film 'Dronningen' (med Trine Dyrholm) og DR-serier som 'Ulven kommer' og julekalenderen 'Theo og den magiske talisman'. Her sidder hun i kulisserne af hotelbaren i 'Carmen Curlers'. (Foto: © Marie Klareskov Andersen, DR)

Ungdommen skabte moden

Hendes research bød på lidt af hvert, for der skete utroligt meget med stilen i løbet af 1960'erne.

Jo mere vi nærmer os ungdomsoprøret i 1968, jo mere ændrer stilen sig, fortæller Marie Riegels Melchior, der er lektor i etnologi og modeforsker ved Københavns Universitet.

- Før blev moden defineret af mondænt tøj til den voksne, velstående kvinde, der beundrede haute couturen fra de parisiske modehuse, og som blev hende tilgængelig gennem de hjemlige stormagasiners modesaloner eller kjoleafdelinger. Det var de borgerlige værdier, der var i højsædet; at se elegant, pæn og ordentlig ud, siger hun.

Men i løbet af 60'erne begyndte den voksende ungdomskultur at definere moden, og her kiggede de unge især mod USA og Storbritannien for inspiration.

- Med tiden tog den ældre generation også det ungdommelige modetøj til sig og dén stil blev modeidealet – det blev det mere fritidsorienterede, enkle og praktiske tøj fremfor den mere formelle påklædning, siger Marie Riegels Melchior.

Hos virkelighedens Carmen Curlers var arbejdsuniformerne blå, men i serien, der er baseret på virkelige hændelser, er de lyserøde. (Foto: © Tine Harden, DR)

Man begyndte også at gå mere op i mærkevarer, hvilket især kom fra Storbritanniens farverige og unge designere som Mary Quant, der blev meget toneangivende. Det var blandt andet hende, der udbredte miniskørtet.

Herhjemme stod lokale modedesignere og brands som Margit Brandt, Dranella, Bent Visti, Mugge Kølpin også på manges ønskeliste i slutningen af 60'erne.

- Det var den slags mærker, man gerne ville have stående i nakken – eller noget, der lignede, siger Marie Riegels Melchior.

For kvinderne var det modeikoner som Brigitte Bardot og Jackie Kennedy, der til trods for deres forskellighed var forbilleder i overgangen fra den mondæne til den ungdommelige mode. Hos mændene var det filmskuespillere og musikere som The Beatles, der definerede, hvordan jakkesættet skulle se ud – ungt, smart og moderigtigt.

I 2019 hyldede Victoria & Albert Museum i London designeren Mary Quant med en særudstilling. Her ses en række af hendes kendte miniskørter – noget hun var særligt kendt for at udbrede i modebilledet. (Foto: © Anthony Harvey, (c) Ritzau Scanpix)

Det er også derfor, at Birthes teenagesøn Svend drømmer om at ligne en rockstjerne til sin konfirmation. Til sin store skuffelse må han dog nøjes med sin fars gamle jakkesæt, der bliver syet om til lejligheden.

Sådan et scenarie var en klassiker dengang, forklarer Rebecca Richmond.

- Før revolutionerende designere som Mary Quant var der ikke rigtig noget, der hed teenage- eller ungdomsmode. Så snart du blev konfirmeret, lignede du nærmest din fars tante i tøjet, siger kostumedesigneren.

Rebecca Richmond er begejstret for de mange matchende sæt fra 60'erne – og synes, at man i et jakkesæt eller en kjole med matchende handsker lignede nogle, der havde gjort sig ekstra umage med tøjet i forhold til i dag. (Foto: © Marie Klareskov Andersen, DR)

De fineste sokker – som ingen ser

Og dermed vender vi igen blikket mod tøjet i 'Carmen Curlers'.

Tilbage på kostumekontoret er Rebecca Richmond nemlig ikke i tvivl om, hvilke roller der har været de absolut sjoveste at klæde på.

Pilen peger først og fremmest på rigmandsfruen Vita, der spilles af skuespiller Mille Lehfeldt.

- Vita er en pasteldrøm, og vi har virkelig kunnet gå langt ud med hende. Alt i hendes garderobe er så koordineret, så hun var skøn at klæde på. Der er lidt Jackie Kennedy over hende, og hun jo har også pengene til at bære det look.

Hovedpersonen Axel Byvangs makker, frisøren Frans, står dog som noget helt særligt – ikke mindst fordi han gemmer på de "fineste små detaljer i sit tøj".

- Han har de flotteste sokker på, selvom jeg ikke ved, om seerne nogensinde ser dem. Jeg elsker at give karaktererne perfekt tilbehør som silkesokker, nogle særlige øreringe og lommetørklæder, lige meget om folk ser dem eller ej.

- Den største udfordring har været at skabe troværdigt tøj til "rigtige" mennesker, så det ikke bare lignede et kostume. Det skal ikke være tøjet, der kommer med dem, men omvendt. Det er altid udfordringen med periode-film og -serier, siger Rebecca Richmond. (Foto: © Marie Klareskov Andersen, DR)