Her er 6 populære opfindelser, du (måske) ikke vidste er danske

DR's søndagsdrama 'Carmen Curlers' fortæller historien bag en af Danmarks verdenskendte opfindelser. Dem er der faktisk en hel del af, men måske vidste du ikke, at disse 6 også havde dansk fingeraftryk.

Danske opfindere har i tidens løb haft en stor finger med i udviklingen af både store og små opfindelser. (© Scanpix / DR)

I øjeblikket er der i forbindelse med DR's nye store søndagsserie 'Carmen Curlers' stort fokus på den innovative opfindelse, der på rekordtid kunne lave en række moderigtige 60'er-frisurer.

Men Carmen Curlers er langtfra alene.

Gennem tiden har danske opfindere nemlig skabt mange produkter, hvoraf flere endda var så geniale, at de enten stadig sælges i dag – eller var så vigtige, at de forandrede hele brancher så meget, at det stadig kan ses i 2022.

Vi kender måske alle sammen Legos klodser og Danfoss' termostater. Men vidste du også, at de seks opfindelser herunder enten er skabt af danskere, eller at danskere har spillet centrale roller i deres udvikling?

1

Højttaleren gav genlyd verden over

En tidlig højtaler fra firmaet Magnavox, som den danske opfinder Peter L. Jensen var med til at stifte. (© creative commons)

Ja, den er god nok. Den højttaler, der sidder i dit fjernsyn, i din mobiltelefon og i dit anlæg hjemme i stuen, har en dansker været med til at opfinde.

Der er selvfølgelig blevet udviklet en del på den, siden dengang i starten af 1900-tallet, hvor Peter L. Jensen fandt på den sammen med en amerikansk kollega, men grundidéen er den samme.

De to demonstrerede højttaleren allerførste gang i 1915 offentligt foran 75.000 mennesker i San Fransisco, hvor en operasangerinde benyttede den nye teknologi. Hendes stemme kunne høres på 1,5 kilometers afstand. Det var vildt revolutionerende.

Peter L. Jensen blev dog senere ked af at se, hvordan nogle benyttede hans opfindelse. Både Hitler og Mussolini havde nemlig stor gavn af den elektrisk forstærkede højttaler, når store folkemængder skulle overbevises til at støtte den fascistiske og nazistiske ideologi.

Peter L. Jensen oprettede sammen med sin amerikanske kollega firmaet Magnavox, der efter hans død fortsatte med at skabe innovative produkter. For eksempel lancerede de i 1971 verdens første spillekonsol 'Oddesey'.

2

Isterningeposen blev opfundet til en fest

Erling Vangedal-Nielsen opfandt isterningeposen i 70'erne og eksperimenterer stadig med nye opfindelser i dag. (Foto: © Stine Bidstrup, Scanpix)

Kender du det, at du får de bedste idéer, når du har fået lidt at drikke? Men når man så vågner dagen efter, er genialiteten måske alligevel ikke så stor.

Sådan en idé kom danske Erling Vangedal-Nielsen også på i 1970'erne, da han var til opvarmningsfest med nogle venner. Forskellen var blot, at han idé rent faktisk også var genial dagen efter.

Den lille vennegruppe drak whisky, men løb hurtigt tør for isterninger, som man dengang kun lavede i plastbakker. En ven brokkede sig over, at der ikke fandtes en smartere metode, og da Erling tilfældigvis samtidig gik rundt og tænkte på, at han skulle bestille vareposer til en lille produktion af knive, han havde dengang, slog han de to ting sammen: isterninger og poser.

Ved at brænde lommer ind i en plasticpose fik Erling hurtigt lavet en prototype, og han havde snart sin første isterning fra pose.

Der er indtil videre blevet solgt mere end syv milliarder af Erling Vangedal-Nielsens isterningeposer verden over.

3

Stomiposen blev opfundet af dansk sygeplejerske

En salgsudstilling for Coloplast i Los Angeles, Californien. (Foto: © Coloplast)

Den danske sygeplejerske Elise Sørensens søster havde i 1950'erne fået en tarmoperation og måtte derfor have en såkaldt kolostomi. Kort sagt er det en operation, hvor man fjerner stykke af tarmen og derefter laver en kunstig åbning i maven, hvor afføring kan komme ud.

Tidligere fik stomipatienter spændt et glas fast over åbningen med et stramt bælte. Det var både besværligt og klodset, og ofte var glassene heller ikke helt tætte. Det kunne give lugtgener og betød, at mange følte skam og isolerede sig socialt.

Elise Sørensen besluttede sig for at hjælpe sin søster og kom derfor på idéen til stomiposen, der grundlæggende blot var en simpel engangspose udstyret med klæbestof, som kunne sættes fast på kroppen.

Elise fik patent på opfindelsen i 1959. Derefter skabte civilingeniør Aage Louis-Hansen og hans hustru sygeplejerske Johanne Louis-Hansen stomiposen baseret på Elises idé – og sådan opstod firmaet Coloplast. Det er i dag en verdensomspændende virksomhed og én af Danmarks største.

Elise Sørensen gjorde aldrig meget væsen af sig, selvom hendes idé forbedrede livet for mange tusind mennesker over hele verden. Hun blev udnævnt til årets sygeplejerske i 1963.

4

Dansker stod bag det moderne batteri

Et Hellesen-batteri med det ikoniske tiger-logo. (Foto: © Energimuseet)

De moderne batterier, du har i din lommelygte og i din fjernbetjening, er på mange måder en direkte videreudvikling af danske Wilhelm Hellesens opfindelse fra slutningen af 1800-tallet.

Batteriet blev reelt opfundet allerede i år 1800, men produktet og hele branchen bliver revolutioneret, da Wilhelm Hellesen opfinder det såkaldte tørbatteri.

Førhen indeholdt batterier nemlig flydende væske i en glascylinder, hvilket gjorde dem skrøbelige og vanskelige at transportere og håndtere. Dette fik danskeren blandt andet løst ved at blande mel i væsken, hvilket gjorde den til en tyk pasta.

Hellesen satte tørbatteriet i serieproduktion, og det blev en stor succes i takt med udbredelsen af for eksempel lommelygter og ikke mindst den transportable radio.

Nogle husker måske også Hellesens batterier med det ikoniske tiger-logo. Virksomheden blev i 1980'erne solgt til giganten Duracell.

5

Teknologien bag dankortet og vhs-bånd startede hos danske Valdemar

Mange moderne opfindelser byggede videre på det teknologiske princip, som blev opfundet til denne lettere mærkværdigt udseende opfindelse kaldet telegrafonen. (Foto: © Danskeopfindelser.dk)

En helt særlig teknologi, som danske Valdemar Poulsen opfandt, blev senere brugt i alt fra harddiske til vhs-bånd og dankort.

Opfindelsen startede som en ny slags telefonsvarer kaldet "telegrafonen". Den kunne simpelthen som noget helt nyt optage lyd over lang afstand og lagre den på en ny måde, nemlig ved at magnetisere ståltråd viklet om en tromle.

Den nye teknologi byggede på princippet om, at man kan skabe et særligt mønster med elektromagneter på for eksempel en stålplade – og dette mønster kan derefter aflæses, fordi stålpladen forbliver magnetisk.

Når man taler i en telefon, udsender den et elektromagnetisk signal, og Valdemar Poulsen mente, at man måtte kunne lagre det her signal ud fra samme princip.

6

Idealistisk dansker var bag den elproducerende vindmølle

Danmarks første elproducerende vindmølle blev bygget på Askov Højskole i 1891 af Poul la Cour. Det er ham, man kan se kigge ud fra maskinhuset nederst. (Foto: © Poul la Cour Museet)

Alle taler i dag om grøn energi og i den forbindelse ikke mindst vindmøller. En af de få, der også talte om det for over 100 år siden, var dansker og hed Poul la Cour.

Han var en af de første i verden til at eksperimentere med at få elektricitet ud af vindmøller – og derfor var han også lidt af en pionér.

Under sine forsøg blev han klar over, at elproduktion med vind krævede, at man fik møllen til at levere en konstant og jævn kraft til generatoren, der skulle lave strøm. Men det var svært, fordi vinden blæser aldeles ujævnt.

Derfor opfandt Poul la Cour den såkaldte kratostat. Det var lidt firkantet sagt en teknisk dims, der kunne udjævne vindmøllens svingende hastighed, så den kunne trække en generator med en konstant hastighed.

Poul la Cour fik patent på kratostateni 1892. Han var dog lidt af en idealist og stillede sin opfindelse frit til rådighed for alle, der kunne bruge den.

La Cour eksperimenterede også med at udvikle en mere effektiv vindmølle. Blandt andet lykkedes det med forsøg i vindtunneller at optimere selve møllevingens konstruktion.

Efter Anden Verdenskrig fortsatte hans elev Johannes Juul med at videreudvikle møllevingen, og han var i 1950'erne manden bag Gedser-møllen, som blev forbillede for de moderne vindmøller, vi bruger i dag.