Hun giver fingeren til samfundets forventninger i Carmen Curlers: 'Birthe er lidt af en superhelt'

Rollen som Birthe i 'Carmen Curlers' har givet skuespiller Maria Rossing anledning til at tænke over, hvordan kvinder blev behandlet både dengang og i dag.

(© DR)

Hvis du er én af de hundredtusindvis af danskere, der har stiftet bekendtskab med DR's nye store seriesatsning 'Carmen Curlers', så har du også mødt Birthe.

Den gæve landmandskone, der resolut skyder en slagtegris og nægter at betale 12 en halv krone for at få ordnet håret til sin søns komfirmation.

Rollen er én af de absolut største i 'Carmen Curlers', og den bliver vakt til live af skuespiller Maria Rossing, der tidligere har gjort sig bemærket i 'Bedre skilt end aldrig' og 'Theo og den magiske talisman'.

- Det er en meget stor fornøjelse at spille Birthe. Det er lidt meant to be, for jeg har hørt om hende i mange år, fordi jeg kender Mette Heeno, der har skrevet serien. Så jeg har fulgt med på sidelinjen, når hun har fortalt om projektet og om Birthe, fortæller Maria Rossing til dr.dk.

- Jeg har følt et slægtskab med hende og været draget af hende. Sådan er det bare med nogle roller.

Det var dog først, da selve serien fik grønt lys til at blive sat i produktion, at Maria Rossing endelig fandt ud af, at hun skulle spille Birthe. Det var en lettelse, for hun var "virkelig blevet ked af det", hvis rollen var gået til en anden.

- Birthe er en vild blanding mellem at være et meget almindeligt menneske, og så er hun samtidig lidt af en superhelt. Hun får en mission, som giver hende nogle kræfter og en styrke, som næsten er lidt overnaturlig. Hun er meget kompleks.

Giver fingeren til samfundets forventninger

I det første afsnit af 'Carmen Curlers' følger vi Birthes liv på gården, hvor hun er ved at forberede sønnen Svends konfirmation.

Familien lever under trange kår, men de er også stolte. Og selvom Birthe gerne vil være fin til sønnens store dag, så har hun også en foragt over for det skønhedsregime, som herskede for kvinder i 1960'erne, hvor serien foregår.

- Birthe giver fingeren til samfundets forventninger om, hvordan en kvinde bør se ud. Det, synes jeg, er ret brugbart, for jeg er selv meget forfængelig, men jeg har også det modsatte i mig, og dér kan Birthe være en god påmindelse for os alle.

- Jeg har en klar ambition på Birthes vegne, men jeg vil ikke sige for meget om det, for serien kommer jo til at køre i flere sæsoner, lyder det hemmelighedsfuldt fra Maria Rossing. Her ses hun på et DR-pressemøde for 'Carmen Curlers' i DR Byen. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Scanpix)

For at tydeliggøre Birthes foragt har Maria Rossing valgt at spille hende så uglamourøst som muligt – med "træt og viljeløst hår", som hun siger – men det har vist sig at være lidt af en udfordring.

- Alle kostume- og makeupfolkene sagde, at sådan så man simpelthen ikke ud som kvinde i 1960'erne. Når en kvinde gik ud i det offentlige rum dengang, så gjorde hun noget ud af sig selv, siger Maria Rossing og uddyber:

- Det er en vild tanke, at man ikke kunne gå ud ad en dør uden at have taget sig af ens udseende. Vi snakker jo ikke om lige at rede sit hår; vi snakker om at sætte deciderede frisurer. Det har virkelig taget lang tid. Det er også dét, Carmen-curlerne lige pludselig ændrer på, for med dem kan man lave de her frisurer på væsentlig kortere tid end tidligere.

Det ændrer dog ikke på, at den generation af kvinder stadig havde nok at se til. Det gælder ikke mindst for Maria Rossings egen bedstemor, der levede hele sit liv som husmor.

- Hun var ekstremt kompetent i forhold til alt! Hun kunne lave mad til 50 mennesker uden at blinke. Hun vidste, hvordan man brugte alt på grisen og så videre. Min bedstefar var udearbejdende og entreprenant, mens hun tog sig af alt derhjemme. Hun har simpelthen løbet stærkt som husmor. Jeg har altid opfattet hende som enormt stolt af det.

Rossings arbejde med 'Carmen Curlers' har dog givet hende et nyt blik på bedstemorens liv.

- På hendes gamle dage er det gået op for mig, at hun gerne ville have taget en uddannelse. Men da hun fik sit første barn som meget ung, så lod det sig ikke gøre. Det lå ligesom bare i kortene, hvad der skulle ske derfra. Den slags historier synes jeg, jeg ser alle vegne fra den generation.

- Det var altid kvinderne, der måtte opgive deres drømme.

Maria Rossing er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2002 og har siden vundet to Reumert-priser for sit skuespil. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Scanpix)

Mandlig kollega fik det dobbelte i løn

Sådan er det heldigvis ikke for Maria Rossing.

Hun blev fastansat på Det Kongelige Teater lige efter, hun var færdiguddannet som skuespiller og var der i 17 år. I dag er hun freelanceskuespiller og vælger selv, hvad hun vil arbejde med.

Hun kender dog godt til det med, at mænd og kvinder – ligesom i 'Carmen Curlers' – behandles forskelligt.

- I forbindelse med en forestilling fik jeg engang at vide, at der ikke blev forhandlet løn. Fint nok. Men så opdagede jeg, at en mandlig kollega med stor anciennitet fik nærmest det dobbelte af mig. Han havde en lille birolle, mens jeg havde én af de absolutte hovedroller. Dér følte jeg mig virkelig dum.

Hun er ikke i tvivl om, at ligestilling tager lang tid. For én ting er, når der bliver gjort op med ting politisk. Noget helt andet er, hvor lang tid det tager at få ind i kroppen og reelt ændre adfærd.

- Jeg har jo kigget på min mor, som har kigget på personer fra Birthes generation. Det tager lang tid at ændre de her ting.