Nej tak til hønsegård, gravide og ligeløn: Her er tre vilde ting, der er blevet sagt om kvinder på arbejdsmarkedet

Det er ikke gået stille for sig, siden kvinder for alvor kom på arbejdsmarkedet i 1960'erne, som man også ser i 'Carmen Curlers'.

I den aktuelle serie 'Carmen Curlers' ser man blandt andet, hvordan kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet i 1960'erne. Her ses skuespiller Maria Rossing, der spiller med i serien. (Foto: © Tine Harden, DR)

I dag er langt de fleste nok vant til, at begge forældre har et arbejde uden for hjemmet. Men vi skal ikke længere end 50-60 år tilbage, før det forholdt sig ganske anderledes.

Faktisk var ord som barselsorlov og ligeløn ganske utænkelige koncepter for de fleste (mænd) for ikke så længe siden, ligesom nogle politikere også var bange for, der ville gå "hønsegård" i den med mange kvinder i folketingssalen.

1960'erne markerer i den forbindelse en periode med mange nybrud, pointerer Gry Jexen, der er uddannet historiker og blandt andet står bag Instagram-profilen og bogen 'Kvinde kend din historie'.

- Det er sket flere gange i løbet af historien, at vores samfund ændrer sig radikalt. Det sker for eksempel i perioden 1860'erne til 1880'erne, hvor Danmark ændrer sig fra landbrugs- til industrisamfund. I 1960'erne sker det igen, når vi ændrer os fra et industri- til et service- og velfærdssamfund, siger historikeren.

Og mens den danske økonomi buldrer derudaf i 1960'erne, bliver der snart brug for mere arbejdskraft. Det løses dels ved at hente arbejdskraft udefra – blandt andet Tyrkiet – men kvinderne kommer i høj grad også til at varetage de funktioner, der er brug for i samfundet.

Det drejer sig i høj grad om kontorarbejde i den offentlige sektor samt pleje- og omsorgsopgaver – eller som arbejdskraft på Carmen Curlers-fabrikken i Kalundborg.

Som sagt falder det dog ikke i lige god jord hos alle (mænd), at Danmark som helhed og arbejdsmarkedet i særdeleshed ændrer form i løbet af årtiet.

Det kan man se i de følgende tre citater fra perioden, som vi ser nærmere på sammen med Gry Jexen nedenfor.

1

"Vi bruger ikke barselsorlov her i firmaet. Det har i lang tid været tradition, at kvinder fyres (…) Vi har behov for et fast personale – ikke gravide kvinder."

De seneste par år har barsel til fædre været et flittigt diskuteret emne. I 1970'erne var det barsel i det hele taget, der blev diskuteret. (Foto: © Jeppe BjøRn Vejlø, Scanpix)

Udtalelsen fra Palle Buch Simonsen var næppe gået i dag, men tiden var en anden, da han var personalechef i Cohr Sølvvarefabrikker i 1973.

Kvindernes position bliver ellers styrket på flere måder op igennem 1960'erne. Både materielt og personligt, forklarer Gry Jexen.

- Kvinderne bliver aflastet af en række opfindelser i 1950'erne og 1960'erne – for eksempel køleskabe, supermarkeder og støvsugere. Det aflaster dem fra det ulønnede fuldtidsarbejde, det er at holde hus, og det er også med til at skabe plads til, at de kan søge ind på arbejdsmarkedet.

Herudover begynder forskellige former for prævention også at gøre sit indtog i perioden:

- Særligt revolutionerende er p-pillen, der kommer i 1966. Den bevirker, at kvinder ikke bliver bremset i lige så høj grad af graviditeter under uddannelse og i arbejdsliv, forklarer Gry Jexen og uddyber:

- Det her med at tjene sine egne penge betyder, at man pludselig får frihed til at vælge et andet liv for sig selv. Og frygten for at blive gravid for ugifte kvinder bliver mindre i takt med, at vi får p-pillen og adgang til fri abort, der kommer i 1973. Førhen er du nærmest under din mands myndighed, så snart du bliver gift.

- Kvinden som et selvstændigt og frit væsen bliver virkelig muligt på det her tidspunkt.

2

"Vi vil være med til at gennemføre ligeløn for lige arbejde, men ikke ligeløn for mænd og kvinder – det vil betyde enorme udgifter for vore medlemmer."

Ligeløn – eller manglen på samme – var blandt temaerne, da sygeplejerskerne strejkede i 2021. Her demonstreres der i Aalborg. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Den her udtalelse kom fra Leif Hartwell i 1973, da han var formand for Arbejdsgiverforeningen. Og nu tænker du måske: "Men der er da ligeløn i dag?".

I så fald kan du godt tro om igen. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at forskellen mellem mænd og kvinders løn (set i forhold til mænds løn), stadig er på 12,3 procent.

- Man får gjort op med mange ting i 1960'erne, men vi slæber stadig meget med os i dag – blandt andet opfattelsen af kvindens værdi på arbejdsmarkedet. Selvom kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, får de stadig en lavere løn, for tanken er, at manden er en families hovedforsørger, siger Gry Jexen.

- Det ser vi stadig spor af i dag, hvor en kvinde tjener 88 kroner, hver gang en mand tjener 100 kroner.

Ifølge Gry Jexen er det dog ikke kun i forhold til det lønnede arbejde, at kvinderne stadig er bagud på point – og i kroner og ører – i 2022.

- Forskellen i løn mellem mænd og kvinder i dag handler også om, at kvinden stadig varetager det meste ulønnede arbejde i hjemmet. Her arbejder kvinder i gennemsnit en time mere om dagen, end mænd gør. De vasker ikke kun mere op, de tager også det meste barsel, hvilket giver dem mindre erfaring på cv'et, som igen gør, at kvinder ikke når lige så langt i arbejdslivet som mænd.

Hvad kan man gøre ved det?

- Vi kan og bør kigge på, hvordan vi vurderer, hvad og hvem der har værdi i samfundet. Og så skal vi erkende, at ligestilling ikke kommer af sig selv. Historien beviser igen og igen, at det gør den ikke. Vi skal handle og træffe aktive valg for at sikre den. Hver eneste dag.

3

"Hvordan vil du styre sådan en hønsegård? Hvor meget politik er der i sådan en flok kvindfolk?"

Gert Petersen (til venstre) var formand for SF i perioden 1974 til 1991, mens Ebba Strange (til højre) gjorde sig bemærket som partiets første kvindelige gruppeformand. Den post bestred hun fra 1977 til 1991. (Foto: © MOGENS LADEGAARD, Scanpix)

Argumentet herover handler ganske vist om politik og kom fra nogle af SF's folketingsgruppes mænd til partiets formand Gert Pedersen i 1979.

Men argumentet kunne lige så vel gøre sig gældende i forhold til den generelle indstilling til kvinder på arbejdsmarkedet i 1960'erne.

Idealet om den hjemmegående husmor og kvindens "naturlige" kald som mor og hustru er nemlig et enormt stærkt ideal, der gennemsyrer vores samfund langt op i tiden, forklarer Gry Jexen.

- Tanken er, at man først for alvor kan vise velstand, hvis man har råd til at have sin kvinde gående derhjemme.

Fra slutningen af 1940'erne til slutningen af 1950'erne oplever Danmark et stort økonomisk opsving, som man begynder at nyde godt af i 1960'erne. Derfor bliver det lettere at dyrke idealet om den hjemmegående husmor igen – for nu har flere simpelthen råd til det.

Det er også derfor, man så siger, at "kvinderne kom på arbejdsmarkedet i 1960'erne".

Men det er faktisk misvisende, pointerer Gry Jexen. Delvist, i hvert fald.

- Kvinder har altid arbejdet. Både i hjemmene og på arbejdsmarkedet. Mange kvinder holdt op med at arbejde, hvis de blev gravide og/eller gift. Men i 1960'erne ændrer det danske samfund sig, og store dele af den offentlige sektor bliver skabt. Her kommer kvinderne, og særligt de gifte kvinder, i høj grad til at varetage de jobs, der er brug for. Og derfor er der også sandhed i sætningen, siger hun og slutter med at kalde 1960'erne for "en helt vild vigtig periode", for:

- Det er en befrielse for kvinder at komme ud på arbejdsmarkedet igen, for det giver en frihed at tjene sine egne penge i et kapitaliseret samfund.

  • Kilde: De ovenstående citater er taget fra ph.d. Birgitte Possings bog 'Argumenter imod kvinder'

Rettelse: Tidligere fremgik det i denne artikel, at en kvinde tjener 88 kroner, hver gang en mand tjener 100 kroner "for det samme stykke arbejde". Den formulering er upræcis, og vi har derfor fjernet "for det samme stykke arbejde". Vi har derudover opdateret artiklen med de seneste tal fra Danmarks Statistik.