Hvis man som deltager i 'Alene i vildmarken' skal klare de rå forhold i Nordnorge, er der en afgørende ting, som helst skal fungere: Man skal have noget at spise.
Derfor handler en stor del af programmerne også altid om én særlig disciplin: deltagernes evne til at hive fisk i land.
I år er hver deltager blevet sendt afsted til vildmarken med ét net og en stang – i modsætning til tidligere sæsoner, hvor de har haft to net med.
Men er det egentlig en fordel at bytte det ene net ud med en stang? Og passer det, at man kan være god til at fiske, eller er det kun et spørgsmål om held?
Vi har stillet ti spørgsmål om vildmarks-fiskeri til fiske-ekspert Gordon P. Henriksen, som er kendt fra programmer som 'Nak & Æd' og 'Storrygeren' og i øvrigt ret glad for 'Alene i vildmarken'.
Når du ser 'Alene i vildmarken', synes du så, at den nordnorske sø Salsvatnet ser ud til at være et godt fiskested?
- Ja, generelt vil jeg mene, at der er en del fisk i sådan en sø. Men de er koncentreret i bestemte områder i søen, så det er på ingen måde nemt at fiske der.
Hvis du kigger på deltagernes habitater ud fra et fiskeri-perspektiv, er der så nogle, der bor bedre end andre?
- Helt klart ja. Fisk har bestemte områder, som de foretrækker frem for andre. De holder sig gerne til områder med meget føde – som for eksempel tang, som kan holde på tanglopper og småfisk. Det kan også være, de søger ind mod en vig, hvor vandet er lidt varmere, fordi det bliver varmet op af solen.
- På den måde er der helt bestemt nogle områder, der er bedre at bo i end andre. Når det så er sagt, så kan fiskeriet variere meget. En plads kan være god i pålandsvind, imens en anden plads kan blive bedre og bedre, jo længere hen i sæsonen man kommer.
Hvad er det egentlig, deltagerne fanger?
- Deltagerne fisker i ferskvand. Derfor er det primært ørreder, de fanger. Helt konkret taler vi om fjeldørred og sø-ørred. De smager sådan ret lakse-agtigt. Det er fede fisk med et højt olieindhold og indhold af omega 3-fedtsyrer, så det er en god næringskilde, når man bor i vildmarken og ikke har adgang til store mængder mad.
I år er deltagerne forsynet med et fiskenet og en fiskestang i modsætning til tidligere sæsoner. Synes du, at det giver dem en fordel i år?
- Jeg har aldrig fisket med net, så jeg ville helt klart tænke: "Yes, nu har jeg en fiskestang!". Fiskestangen er nemlig ret praktisk, du kan komme langt omkring i dit habitat og afprøve mange forskellige områder med stangen for at undersøge, hvor fiskene er. Dér er man lidt mere låst med et net.
- Men kigger man på erhvervsfiskere, så er det jo altid net, der fiskes med, så nettet har også sine fordele.
I programmet ser vi, at Jesper knækker sin fiskestang – er det et problem?
- Ja, det er det. Du kan sagtens fiske med en knækket stang, hvis det kun lige er spidsen der mangler, men du kan ikke kaste så langt. Hvis jeg var i vildmarken, ville jeg også klart frygte, at mit udstyr gik i stykker.
- Selvom jeg har knækket masser af stænger gennem tiden, har det mest været, fordi jeg har trådt på dem eller knækket dem i bildøre, men jeg kunne også være bange for, at mit fiskegrej satte sig fast i bunden – det er klart en risiko-faktor.
Hvordan ville du bære dig ad, hvis du var deltager?
- Jeg ville fra start undersøge mit område og lede efter de steder, hvor fiskene ville være. Hvis der var en vig tæt på mit habitat, ville jeg fiske der, eller hvis jeg fandt et rev, ville jeg stille mig der.
- Jeg ville prøve mange ting af og være analytisk omkring mine opdagelser. På den måde kunne jeg lidt efter lidt blive klogere på, hvad der virkede. Og så ville jeg fiske ved solopgang og solnedgang.
Hvordan synes du, deltagerne klarer fiskeriet?
- Nu har jeg jo kun set starten af den nye sæson, men at dømme fra tidligere år, synes jeg, man kan se, at de, der er lystfiskere hjemme i Danmark, har en klar fordel. Generelt virker en del af deltagerne måske lidt ufokuserede, når de fisker. De er ikke strategiske omkring, hvor de stiller sig, og hvornår de fisker.
- Det er måske let at sige, når man er hjemme i Danmark og ikke har de udfordringer, som de kæmper med, men mange er jo ret strategiske, når de bygger deres shelter, og det ville være smart at overføre på fiskeriet.
Er der en fisk, du sidder og håber på, bliver trukket i land, når du sidder og ser 'Alene i vildmarken'?
- Ja, det er helt klart. Jeg ville synes, det var fedt, hvis der blev fanget en stor fjeldørred i sin gydedragt, som det hedder. Det er den farve, de skifter til, når de skal til at gyde. På den tid er den helt orange med hvide striber på finnerne, og det er én af de flotteste fisk, der findes.
I 'Alene i vildmarken' ser vi deltagerne afprøve mange tilberedningsmetoder. Nogle koger, andre steger, griller eller ryger deres fisk. Hvad ville du gøre?
- Jeg ville nok bare variere tilberedningen. Hvis det gjaldt om at få nok kalorier indenbords, så ville det nok være smartest at koge fisken og drikke kogevandet. Så får man det hele med!
- Men i længden ville jeg helt sikkert også stege, grille og ryge min fisk. Måske ville jeg eksperimentere med at ryge den på enebær-kviste for at eksperimentere med smagen.
- Rå fisk ville jeg være påpasselig med – jeg elsker sushi, men deroppe kan fiskene have indvoldsorm og parasitter, og det ville jeg ikke risikere.
Helt ærligt – findes der god fiskekarma?
- Helt klart! Held og karma, eller hvad man kalder det, spiller en rolle. Det er svært ikke at tro på held og uheld, når man er lystfisker. Man prøver også at påvirke det på alle mulige underlige måder.
- Når Camilla (deltager i 'Alene i vildmarken') siger tak til fisken, så synes jeg, det er ret fedt. På en eller anden måde synes jeg, det er god stil at øve sin taknemmelighed, inden man giver den et gok i nøden, og på den anden side tænker jeg også, man styrker sig selv i troen på sin fiskekarma. Det er ikke helt dumt.