Du kender det sikkert godt.
It-afdelingen på dit studie eller din arbejdsplads minder dig jævnligt om at skifte password, huske GDPR-reglerne eller låse skærmen, når du forlader din plads for at hente en kop kaffe.
I nærmest alt, hvad vi gør i dag, er der nemlig et stort fokus på sikkerhed, når vi bevæger os rundt på hele verdens livline - internettet.
Faktisk så meget, at Forsvarets Efterretningstjeneste holder øje med, hvordan truslen fra cyberkriminalitet mod Danmark ser ud. Den vurderer de i øvrigt til at være meget høj.
I 1990'erne så det hele lidt anderledes ud. Her var vi i internettets spæde start, og en række hackere begyndte at udforske internettets kroge – også dem, de absolut ikke havde noget at gøre i.
Måske husker du den danske teenager, Thomas Huulbæk Titanium, der hackede sig ind i Pentagon. Eller Danmarks første hackersag, hvor det lykkedes de to unge hackere Sprocket og JubJubBird forsøgte at bryde ind i NASA's systemer.
Sager, der var medvirkende til, at politiet pludselig skulle forholde sig til en ny og ukendt type kriminalitet, og som betød, at politiet oprettede den første it-efterforskningsenhed.
Føles det som længe siden? Bare rolig - vi har allieret os med DR's tech-korrespondent, Henrik Moltke, der tager os med ind i hackingens kringelkrogede univers, som det så ud i 1990'erne.
Når Henrik Moltke skal sætte ord på 1990'ernes internet, er han ikke i tvivl.
- Det tidlige internet føltes af mange, herunder mig selv, som et overflødighedshorn af viden og kultur, også den slags som man ikke kunne finde nede på det lokale bibliotek, siger han og minder om, at mens vi i dag kan finde en sang på Spotify på få sekunder, så kunne alle vores kulturelle længsler dengang ikke bare indløses med et par stryg over vores smartphone.
Henrik Moltke husker selv, hvordan han kopierede computerspil på kassettebånd og disketter. Nogle af dem "cracket" af folk, som var dygtigere teknisk end ham selv.
- Det var på mange måder mere spændende end at lave lektier, fordi det var en helt ny verden, som vi i dag tager for givet, der blev formet. Det var en slags guldalder, siger Henrik Moltke.
- Samtidig var hackerkulturen en reel undergrund, og der var danskere, der var med i den på internationalt niveau, fortæller han.
Indtil midten af halvfemserne og World Wide Web var computernetværk noget, som få mennesker kendte til. Hackerkulturen var til gengæld ret stor og buldrede frem i 1980'erne og 1990'erne.
- Det var mest i USA, at det foregik, men der var også internationale klynger. For eksempel Chaos Computer Club i Tyskland, fortæller Henrik Moltke.
- Nogle af de grupperinger eksisterede allerede dengang og har så udviklet sig. Der var en nerve, som gik igen, og et æreskodeks, som CCC stod bag, siger Henrik Moltke.
Æreskodekset var en slags ti bud, som blandt andet handlede om, at hackerne ikke måtte ødelægge noget i en fremmed computer, og at de skulle være skeptiske overfor autoriteter. De måtte heller ikke rode rundt i andres data.
Sådan gik det dog ikke helt for nogle af hackerne, som her næsten 30 år efter optræder i DR-serien 'Drengen, der hackede Pentagon'. Mød seriens hackere herunder.
JubJub Bird og Sprocket
Lad os starte der, hvor det hele begynder. De to unge hackere JubJub Bird og Sprocket er de første danskere, der bliver dømt for hacking. Det sker i 1991, efter de er blevet opdaget i at forsøge at bryde ind i NASA’s systemer.
Det er hackerjægeren Jørgen Bo Madsen, der leder politiet på sporet af de to danske hackere. Han arbejder på det tidspunkt med it-sikkerhed på Uni-C – det, der i dag hedder Styrelsen for It og Læring.
Han kommer på sporet af de to unge gutter ved at installere en slags hackerfælde i sit soveværelse, som bipper, når uvedkommende roder rundt i systemerne. En metode, der går hårdt ud over både Jørgen Bo Madsens nattesøvn og familie.
De to unge hackere bliver idømt betingede fængselsstraffe, der gælder i to år.
- Sprocket og JubJubBird er i den relativt heldige situation, at der ikke er nogen egentlig lov om hacking på det tidspunkt. Det havde nok set anderledes ud i dag, siger Henrik Moltke.
Le Cerveau
Måske læste du artiklen i Ekstra Bladet i 1990'erne, hvor det blev dokumenteret, at den var god nok: Det var lykkedes hackeren Le Cerveau at skaffe sig adgang til Pentagons it-systemer - altså det amerikanske forsvarsministerium.
Le Cerveau - med det rigtige navn Thomas Huulbæk - var blot 17 år, da det skete hjemme fra værelset i Ebeltoft. Han var kun optaget af ét mål - at afsløre den amerikanske stats hemmeligheder om ufo'er og aliens.
- Han fremstår jo som en god dreng fra Ebeltoft, som pludselig kommer op i sværvægterne og er opfindsom, kreativ og tænker stort. Men jo også er meget lidt forsigtig, fortæller Henrik Moltke.
Thomas Huulbæk Titanium nåede dybt ind i systemerne og fik adgang til en række af USA's militære netværk. Men hvordan i alverden kunne det komme dertil? Læs meget mere og hør den utrolige historie her:
Netrunner
I 1990'erne kunne hackerne ringe til andre computere gennem et moden. Så fik de adgang til såkaldte bbs'er.
Bbs'er var en slags meget tidlige hjemmesider, som blev administreret af andre amatører. Én af de amatører var hackeren Netrunner. Han havde bbs'en 'Fantasia' og oprettede sidenhen hackerundergruppen 'Motigol'.
Den gruppe ville Le Cerveau gerne være med i.
Man kunne dog kun få lov at blive en del af Motigols inderkreds, hvis man var en særlig dygtig og diskret hacker. Og så skulle man overholde de ti bud om, hvad en hacker må og ikke må.
- I hackerverdenen taler man om operationel sikkerhed. Hvor man følger de simple bud, krypterer alt og bruger sikre forbindelser, så man kan slippe for at blive fanget ni ud af ti gange, fortæller Henrik Moltke.
Le Cerveau fik ikke adgang. Han var for uforsigtig, mente de andre hackere. Hackeren Descore var til gengæld en del af gruppen.
Descore
Descore var nemlig én af dem, der var med i Netrunners indercirkel i 'Motigol'.
De var kongerne af hackingmiljøet og satte reglerne for alle andre. Lige indtil Netrunners harddisk braste sammen, og 'Motigol' med ét blev udslettet.
Descore optræder anonymt, da han i dag har et topjob i it-branchen.
- Der tænker man selvfølgelig, hvad er det mon for et topjob? Det tyder på, at han har været god til at beholde den her forsigtige attitude og holde sig anonym. Det betaler sig oftest i det lange løb i den branche, siger Henrik Moltke.
Kom helt tæt på de første hackere på DRTV i 'Drengen, der hackede Pentagon'.