- Hmmm...

Ditte Hansen tygger længe på spørgsmålene, inden hun svarer.

For selvom indignation er en stor drivkraft i hendes arbejde, er hun ikke altid skarpladt med kampklare holdninger, som nogle måske tror. Faktisk er skuespilleren og manuskriptforfatteren ofte i tvivl om, hvad hun mener, indrømmer hun.

- Jeg synes ofte, at alle har ret. Jeg forsøger at se sagen fra begge sider. Det er sjældent, jeg føler, at jeg selv ligger inde med svarene.

Det er også tilfældet i det nye DR-program 'Ditte Hansen har en plan', hvor hun sætter fokus på nogle af de problemer, hun oplever i Danmark. Her kigger hun nærmere på pædagoguddannelserne, det delte Danmark, brug og smid væk-kultur og skønhedsidealer.

I den anledning har vi stillet Ditte Hansen ni spørgsmål om nogle af de problematikker, hun selv kaster sig over i programmerne:

Bliver du let indigneret?

- Ja, det gør jeg nok. Jeg har sådan en retfærdighedsbrille, og når først jeg får den på, er den svær at tage af igen.

- Når først man får øje på strukturerne, hierarkierne og privilegierne – alt det, der er skævt – ser man det pludselig overalt.

- Det betyder ikke, at jeg sidder inde med alle svarene. Jeg er også enormt vægelsindet og synes ofte, at alle på en eller anden måde har ret.

- Det er også det, jeg har lyst til at formidle. At vi skal kunne være uenige. At der ikke er én sandhed, men at vi godt må mene forskellige ting.

I ét af programmerne sætter du fokus på vores tøjforbrug. Hvad er der i vejen med det?

- Grundlæggende synes jeg, at vores tøjforbrug er en lille smule ulækkert. Det føles så voldsomt, at der produceres så meget tøj, og at vi køber så meget. Det kan godt gøre mig en lille smule kvalm, fordi vi jo har et klima, der er ved at bryde sammen, og her er tøj en af de største syndere.

- Når jeg ser, hvordan vores aflagte tøj bare bliver til affald, som vi tørrer af på andre, skammer jeg mig en lille smule over det. Derfor er jeg også stoppet med at købe nyt tøj.

- Omvendt vil jeg heller ikke være hellig. Man skal have lov til at købe tøj. Vi skal bare købe noget mindre af det, og vi skal købe bedre kvalitet.

Hvad har du købt af tøj, som du fortryder nu?

- Jeg skal holde op med at købe tøj med dyreprint. Jeg får det aldrig brugt. Og dårlige t-shirts, der går i stykker efter en enkelt tøjvask, hvilket jo er helt skørt. Det er engangstøj. Det går ikke. Det skal vi lade være med at købe.

I et andet afsnit fokuserer du på skønhedsidealer. Er det et større problem nu end tidligere?

- Jeg har en fornemmelse af, at vi med vores smartphones har fået flere "spejle". Det gør, at man hele tiden skal forholde sig til, hvordan man ser ud.

- Men nogle gange tror jeg altså, det er meget godt at glemme sit eget udseende, så det ikke fylder så meget.

Har du selv fået lavet nogle skønhedsoperationer?

- Jeg har fået botox, og så har jeg fået lavet fillers.

- Jeg tror, at jeg har fået det lavet, fordi vi lever i en kultur, hvor det at blive ældre ikke er godt. I hvert fald ikke som kvinde. Alle de kvinder, jeg ser i medierne, har glatte ansigter. Når de ikke har det længere, forsvinder de fra skærmen. Så det ideal sidder dybt i mig – at aldring er noget dårligt.

Hvad er din holdning til skønhedsoperationer?

- Jeg har ikke lyst til at udskamme det.

- Vi har i årevis fået rettet tænder, uden nogen løftede øjenbrynene. Hvorfor er det for eksempel okay, at man retter ører og tænder på børn, men ikke næser? Hvad er det for nogle mærkelige grænser, vi sætter for, hvad der er acceptabelt, og hvad der er skammeligt?

Hvad har du ændret holdning til i løbet af optagelserne?

- Jeg har måttet anerkende, at jeg har nogle privilegier alene i kraft af, hvor jeg bor.

- Jeg har adgang til hospitaler og skoler og mulighed for at sælge min bolig. Jeg er ikke stavnsbundet. Det privilegie er det ikke alle, som har.

- Da Inger Støjbjerg begyndte at snakke om de københavnske saloner, hørte jeg mig selv og mange andre sige: "Hvad er det for nogle saloner, hun snakker om?".

- Men da jeg så kom til byen Ranum i Nordjylland, kunne jeg forstå på dem, at jeg var personificeringen af de københavnske saloner. Så den må jeg jo tage på mig –at jeg er de københavnske saloner.

- Det privilegie havde jeg indtil da været blind for.

Nu har du lavet fire programmer om nogle af de ting, du synes er galt i Danmark. Hvordan synes du egentlig overordnet, det går herhjemme?

- Det, du spørger om, er i virkeligheden, om jeg er pessimist eller optimist på verdens vegne? Åh, hvor er det fucking svært at svare på.

- Jeg synes, at verden er et bedre sted end for bare 50 år siden. Internettet har gjort noget helt vildt for vores vidensdeling. Vi er klogere end aldrig før.

- Omvendt er vi ved at ødelægge verden. Den er ved at brænde sammen. Vi opbruger alle ressourcerne, og lige om lidt går det hele ned.

- Så jeg sidder med en følelse af, at vi er blevet meget klogere, men ikke omdanner den viden til handling.

- Jeg troede, at det ville ændre sig, da corona kom. Fordi vi viste, at vi på et splitsekund kunne ændre vores måde at være i verden på. Jeg tænkte, at vi ville tage den forandringsparathed og bruge i forhold til vores klimaproblemer. Men nu er alt bare ved det gamle igen.

Programmerne vedrører jo på mange måder noget, der både er alvorligt og vigtigt. Hvorfor vælger du alligevel at ty til humor i dem?

- Humoren har den evne, at den kan åbne os op. Normalt kan vi godt lukke i og holde fast i vores overbevisninger. Men når vi griner, åbner vi op. Både rent fysisk, men også mentalt for refleksion og for forandring. Så kimen til forandring befinder sig faktisk i humor.

- Det er som sukker på skeen, der får medicinen til at glide lidt lettere ned. Når man laver noget, hvor der er en løftet pegefinger, og som kan virke opdragende, giver humoren et formildende lag, som gør, at man tager det ind, fordi man ikke føler, at man bliver slået oven i hovedet.

- Så selvom det er alvorlige emner, kan vi sagtens tage pis på det. Det betyder ikke, at vi bare gør det for sjov. Vi gør det, fordi man med humor kan pege hårdt på ting. Det er enormt befriende.

Se 'Ditte Hansen har en plan'på DRTV fra lørdag den 21. oktober kl. 06 og på DR2 samme dag kl. 21.