(Foto: © Lasse Rahbek, DR)
Det bedste fra DR

'Du er i princippet i konstant livsfare': Se filmskabers vildeste billeder fra Grønland

Hvordan filmer man i 30 graders frost? Det er blot én af mange udfordringer, filmskaber Lasse Rahbek har stået over for med 'Sirius'.

Af

Det lyder måske som den rene idyl at være konstant omgivet af blændende nordlys, bløde slædehunde og kridhvid sne, så langt øjet rækker.

Men når man filmer i Nordøstgrønland, som instruktør og fotograf Lasse Rahbek har gjort i DR1-dokumentaren 'Sirius', bliver idyllen hurtigt erstattet af stivfrosne tæer, udstyr der ikke fungerer i kulden og uger og måneder uden basale ting som rindende vand.

Det er med andre ord dig mod naturen, mener filmskaberen:

- I Nordøstgrønland er du et sted, hvor du i princippet er i konstant livsfare – der er ingen mad, ly, vand eller varme, og du skal bevæge dig og foretage dig en masse ting for ikke at dø. Derfor bliver man målt på, hvad man gør, og ikke hvem man er.

- Det er et magisk og mystisk sted.

Herunder giver han dig et indblik i, hvordan den tre afsnit lange dokumentarserie er blevet til – og hvilke udfordringer, han har mødt undervejs:

  • Lasse Rahbek er både instruktør og fotograf på 'Sirius'-serien, hvor man blandt andet følger Matti, Jonas, Mikkel, "Røde" og Lasse, der alle gør tjeneste i Slædepatruljen Sirius. Lasse Rahbek har rejst og boet sammen med Sirius-folkene under optagelserne til serien og er på den måde kommet helt tæt på dem. Eller, som han selv siger: - Alle lag bliver skrællet af, når man er sammen på den måde. (Foto: © Lasse Rahbek, DR)
    1 / 13
  • Undervejs har Lasse Rahbek skullet filme under ekstreme vejrforhold, hvilket er en stor udfordring for ens kameraudstyr. - Ting går i stykker, plastik bliver skørt, og du får nemt forfrysninger, når det er så koldt; især hvis det blæser. Her har man ikke lyst til at sidde stille og filme – eller stå stille med et kamera i hånden. Så man lærer at tænke hurtigt, og man lærer sine grænser at kende. Hvornår er det for koldt? Er det her skud nødvendigt, eller har jeg nok? Kan jeg presse den lidt længere? Hjernen kører på højtryk. (Foto: © Lasse Rahbek, DR)
    2 / 13
  • Lasse Rahbek kalder det for "en form for kontrolleret kaos" at køre hundeslæde. - Man spænder jo 12 selvstændige individer med krudt i røven foran, og så arbejder man ellers med deres instinkter. (Foto: © Lasse Rahbek, DR)
    3 / 13
  • Det var især en stor udfordring for Lasse Rahbek, når han skulle gå ud i front for at filme slædeholdet, der kørte forbi. - Her er hundenes naturlige instinkt at køre direkte ind i mig, og jeg har flere gange måttet kaste mig væk for ikke at blive viklet ind i skaglerne, fortæller instruktøren, der også selv kan køre hundeslæde. Skaglerne er de reb, der forbinder hundenes seletøj med vognen. (Foto: © Lasse Rahbek, DR)
    4 / 13
  • Forholdet til hundene er ganske særligt, når man er en del af Sirius. - For mig symboliserer billedet her det tætte bånd mellem mand og hund, fortæller Lasse Rahbek. - De er både ens bedste ven, psykolog og livline, når man er på slæderejse, og de er allesammen vidt forskellige og helt unikke personligheder. Man kommer til at holde uendeligt meget af dem. (Foto: © Lasse Rahbek, DR)
    5 / 13
  • Her har vi Jern (til venstre), Mollie (i midten) og Ups (til højre). Tre hunde med tre helt forskellige personligheder, fortæller Lasse Rahbek: - Jern var under oplæring som førerhund, da optagelserne fandt sted. I midten har vi Mollie, der er en fantastisk klog og sød førerhund. Hun er den stoiske ældre kvinde i front for flokken og højtelsket af alle andre hunde. Hun kunne ofte se farer i terrænnet længe før Sirius-folkene selv. Til højre ser vi Ups, som var lidt en ballademager. Selv de ældste Sirius-folk, jeg har interviewet, kan stadig navnene på alle hundene i deres spand (et spand er betegnelsen for en flok hunde, der trækker en slæde). Dem glemmer de aldrig. (Foto: © Lasse Rahbek, DR)
    6 / 13
  • Her er det Whitney (til venstre), som er "helt sin egen og elsker at stikke af", mens det er Thor til højre. - Han er en ægte grønlandsk fangerhund, som Sirius har importeret fra Qaanaaq for at få friskt blod til avlsprogrammet – en meget karismatisk hund. Sirius-hundene pensioneres typisk, når de er fem år gamle. (Foto: © Lasse Rahbek, DR)
    7 / 13
  • Lasse Rahbek har været helt tæt på Sirius-folkene under optagelserne, hvor han sov i fodenden af deres telt. Tre uger er det længste, han har været uafbrudt sammen med dem. - Man kommer ekstremt tæt på hinanden under sådan en tur – særligt tre mand i et telt. Jeg var fra start helt ærlig om, hvilken historie jeg ville fortælle, og hvorfor jeg filmede hvad. I virkeligheden kan man kun lave en serie som 'Sirius', hvis de medvirkende har totalt tillid til én. Det er langt vigtigere end et godt kamera og smukke billeder. Jeg gav meget af mig selv på turene, vi snakkede meget, havde mange dybe samtaler og delte røverhistorier. Der er ingen telefoner eller internet, så samtalen er alt, man har. Det er fantastisk og noget, jeg savner herhjemme. (Foto: © Lasse Rahbek, DR)
    8 / 13
  • Det her billede er taget på en bakketop, mens andre dele af serien er filmet med en drone, hvilket ifølge Lasse Rahbek har været særligt udfordrende. Det er det både, fordi droner "kun" flyver godt indtil minus 30 grader, og fordi den måde at filme på kræver meget af instruktøren. - Det sværeste er ikke at få forfrysninger. Man er nødt til at tage handskerne af eller have nogle meget tynde på, mens man står helt stille og laver finmotoriske bevægelser. Det er enormt svært, og man skal skynde sig, inden man får for kolde fingre og risikerer forfrysninger. Batterierne man nødt til at holde varme, så jeg går med dem på kroppen indtil de skal bruges. Sirius-folkene var gode til også at holde batterier varme, så vi havde flere. Er de først kolde, virker intet. (Foto: © Lasse Rahbek, DR)
    9 / 13
  • Udover at filme har Lasse Rahbek – ligesom Sirius-folkene – også skullet stå på ski i det svære terræn hver eneste dag. - Det er lidt som en blanding mellem langrend og vandski og virkelig svært at træne sig op til derhjemme. Det tager nogle dage, før man finder balancen og ikke er øm i hele kroppen efter seks-syv timers slædekørsel, fordi man har spændt så hårdt op i musklerne. (Foto: © Lasse Rahbek, DR)
    10 / 13
  • Dette billede er taget af slædehold to, hvor én af gutterne er gået op til et stort isfjeld for at hugge is af til at smelte i teltet. - Der er intet rindende vand om vinteren, og man må smelte mange liter sne over brænderen hver morgen og aften for at få nok at drikke og vand til madlavning, forklarer Lasse Rahbek. - Når man slår telt op ved et isfjeld, hugger man tit den rene gletsjer-is af og smelter. Så ligger man dér på en frossen fjord med måske 800 meter til havbunden under én og drikker flere tusind år gammel indlandsis. Det er vildt at tænke på! (Foto: © Slædehold to)
    11 / 13
  • Turen med Sirius har dog ikke kun stået på flere tusind år gammel indlandsis, men også masser af nordlys. Og det vænner man sig aldrig helt til at se, fortæller filmskaberen. - Det er altid helt magisk, men det svinger meget, hvor vildt det er. (Foto: © Lasse Rahbek, DR)
    12 / 13
  • Her er der for alvor fuld knald på himlen. - Der er nærmest garanti for nordlys, når man rejser med Sirius i vintermånederne. Jeg har set nordlys deroppe, som er helt ubegribeligt, hvor det fylder hele himlen og er i meget klare farver, siger Lasse Rahbek, som ikke tøver med at kalde Nordøstgrønland for "smukkere end noget andet sted" på jorden. - Det er et sted, der gør noget ved én som menneske, som er svært at forklare. Mit mål med serien var at forsøge at forklare det. Det synes jeg er lykkedes. (Foto: © Lasse Rahbek, DR)
    13 / 13
Facebook
Twitter