Glem alt om julegaver og andesteg! Sådan så julen ud i gamle dage

I slutningen af 1800-tallet var julen knap så idyllisk, som den ser ud i DR-julekalenderen 'Julehjertets hemmelighed'.

(Foto: © Andreas Bastiansen, DR)

Alting var bedre i gamle dage.

Julegaverne var større, sværen på flæskestegen var mere sprød – og sneen lå altid i meterhøje driver udenfor.

Den opfattelse kan man i hvert fald hurtigt få, når man ser på diverse tv-julekalendere gennem tiden. Ikke mindst i DR's nyeste skud på stammen, der hedder 'Julehjertets hemmelighed' og foregår i slutningen af 1800-tallet.

Her mangler der hverken nisser, magi eller masser af idylliseret julestemning.

Men virkelighedens jul var mange steder i Danmark en ganske anden i slutningen af 1800-tallet end dén, man ser i den fiktive by Lindestrup, hvor 'Julehjertets hemmelighed' udspiller sig.

Det fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek, hvor hun forsker i dansk mad- og kulturhistorie.

- Faktisk var selve juleaften dengang slet ikke i fokus på samme måde, som den er i dag. Dengang talte man mere om en juleperiode, der gik fra omkring den 24. december til helligtrekongersdag, der er den 6. januar.

Og hvis du tror, de fleste mæskede sig i andesteg og brune kartofler dengang, kan du godt tro om igen.

- Man spiste især svin i alle mulige afskygninger. Man slagtede gerne en gris i november, og så gik forberedelserne ellers i gang – man syltede, lavede pølser, bagte og så videre. Dengang fik man ikke så meget kød resten af året, men det gjorde man i julemåneden. Og altså primært gris, forklarer Caroline Nyvang.

Især på landet sørgede man for, at folk spiste godt og for eksempel fik "den gode øl" i juleperioden fremfor den tynde af slagen, man normalt fik.

- Maden har været i centrum, men det har slet ikke været en familiehøjtid, som det er i dag.

Man spiste svin i næsten alle afskygninger i juleperioden i slutningen af 1800-tallet. Det var dog mere udbredt at spise for eksempel skinke og – som på billedet – medister end flæskesteg. (Foto: © NIELS AHLMANN OLESEN, Scanpix)

Gratiale i stedet for gaver

Gaverne er en anden ting, mange også har skullet kigge langt efter i slutningen af 1800-tallet.

Derimod fandtes der noget, som hed julegratiale. Det var herremanden, der med gratialet – som primært var gaver i form af for eksempel hvedebrød eller brændevin – sørgede for, man kunne have det godt i perioden og leve lidt bedre, end man ellers gjorde.

Udover gratialet var det også normal praksis, at man bagte store, luftige hvedebrød, som man for eksempel gav til skolelæreren eller de folk, der tjente under én.

- Der var med andre ord ingen julegaver – i hvert fald ikke, som vi kender det fra i dag, slår Caroline Nyvang fast.

I slutningen af perioden begyndte nogle velstillede familier dog at give en form for gaver. Det var dog mest uindpakkede ting til børnene, som de kunne hænge på træet, og det var primært noget, man gjorde i de velstillede hjem i byerne.

- Det er først i løbet af de sidste omkring 100 års tid, at man begynder at pakke gaverne ind og lægge dem under træet, fordi der begynder at være så mange af dem.

Det er en relativt ny "opfindelse" at begrave juletræet i gaver. Ja, faktisk var selve det at have et juletræ mest noget, man gjorde i byerne i slutningen af 1800-tallet. (Foto: © Hans Meineche, Scanpix)

I slutningen af 1800-tallet var der også stor forskel på, hvordan en typisk jul udspillede sig i byerne og på landet.

Især juletræet markerer en forskel på land og by.

- Det var virkelig noget, man gjorde i byerne. De velstillede by-familier begyndte i stigende grad at dyrke den her landlige æstetik, når de holdt jul. Nissen som ham, der kom med gaverne, var også en by-opfindelse. På landet var han blot en lille hjælper, inden han i det 20. århundrede blev afløst både på landet og i byen. Her fandt vi nemlig på, at det var julemanden, der kom med gaverne.

Julen = noget at samles om

Men hvorfor er det så, at mange af os går rundt med en forestilling om julen, "som den var engang"? Jo, det er der faktisk en god, historisk forklaring på.

For 1800-tallet var kort sagt et rigtigt lorteårhundrede for Danmark. Vi gik både statsbankerot, mistede Norge og tabte krigen i 1864. Danmark var truet udefra, og derfor begyndte vi blandt andet at dyrke historien om det nationale, som gav os noget at samles om som nation.

Og her bliver julen central. Eller rettere: Forestillingen om julen.

- Vi begyndte at dyrke en national æstetik i den danske jul. Særligt blandt borgerskabet i byen, hvor der eksempelvis blev hængt dannebrog på juletræet. Generelt begyndte man her at dyrke den danske bonde- og landbrugsæstetik, som man betragtede som noget særligt dansk.

- Julekortene med afbildninger af kaneture gennem et snedækket landskab var også noget, man dyrkede i byerne og ikke på landet.

Sagt på en anden måde: I byerne begyndte man at dyrke forestillingen om en idyllisk jul på landet, man aldrig selv havde oplevet. Og på landet havde den idylliske familiejul med juletræ og gaver aldrig eksisteret.

Forestillingen om julen skulle samle os som nation i en tid, hvor det rent ud sagt gik dårligt for Danmark. Og det har så hængt ved lige siden.

Eller, som Caroline Nyvang slutter:

- Mange af de traditioner, vi opfatter som helt naturlige i dag, er langt hen ad vejen skabt med et formål.