Var det noget med et stort krus lunkent ko-urin?
Eller hvad med den svenske fiskedelikatesse surströmming, der har fået et utal af folk på YouTube til at kaste op i afsky?
Nej tak, siger du? Det gør Jan Elhøj og Morten Kirckhoff til gengæld ikke.
For selv de ting, der nok ville få selv den mest eventyrlystne globetrotter til at sige: "Ellers tak!", tager de to eventyrere imod med kyshånd, når de rejser verden rundt i 'Nul stjerner'.
Det har de gjort lige siden 2019, og de to herrers eventyrlyst lader ikke til at være blevet mindre i programmets sjette sæson, der lige har haft premiere.
Men hvad er egentlig det klammeste, de har oplevet på deres mange rejser? Og er der noget, der har overrasket dem?
Det – og meget andet – har vi spurgt dem om.
Læs deres svar herunder:
Hvad er det klammeste, I har oplevet i løbet af de seks sæsoner?
Jan: - Vi har oplevet virkelig meget, der er klamt. Men der er en pointe i, at vi gør, som vi gør i programmerne. Ude i verden er der ting, som de lokale anser som enten traditioner eller delikatesser, som har en eller anden kulturel arv. Ligesom når vi spiser marineret sild eller leverpostej i Danmark, som i andres øjne er klamt. Pointen er, at vi gerne vil vise, at verden er mangfoldig, og at noget af det, der virker fremmed og fjernt for os danskere, er helt naturligt for andre.
- Når det er sagt, vil jeg sige, at det var virkelig klamt at spise fårehjerne i Albanien! Og den der ko-urin i Indien… Det var sgu ikke så godt.
Er der noget særlig mad eller en delikatesse, I stadig kan huske i dag?
Morten: - Vi besøgte surströmmingfabrikken i Sverige, hvor vi fik serveret det på korrekt vis, og så smagte det faktisk rigtig godt.
Jan: - Det er ikke noget, man lige tænker, man skal hjem og marinere selv, men det smagte ikke slemt. Når folk laver de der videoer, hvor de kaster op, så er det, fordi dåserne ikke har været korrekt opbevaret, og så bliver det fordærvet.
- Vi stod i et kølerum, hvor der var to ton surströmming, og hvis vores reaktion skulle være ligesom den, man tit ser, når folk åbner en dåse på YouTube, så skulle vi jo stadig brække os.
Hvad har overrasket jer mest?
Jan: - Jo fattigere folk er, jo mere gæstfri er de også. Når vi kigger på os selv og Danmark, vi er sgu ikke særlig åbne. Hvis der er nogen, der står og roder med et kort på Højbro Plads, så skynder vi os jo videre.
Har I et sted, hvor I aldrig ville tage hen igen?
Jan: - Nej! Indien satte sig i mig, men jeg vil alligevel gerne tilbage.
Har I på noget tidspunkt været bange eller nervøse?
Morten: - Nej, men vi tænker os også ultragodt om. Vi tager alle de forholdsregler, vi overhovedet kan tage, for ikke at havne i farlige situationer. Lige så snart vi har en idé om noget, der potentielt kunne være farligt, så lader vi være med at gøre det. Vi har lovet os selv og hinanden at komme hjem i ét stykke.
- Vi går langt for at prøve nogle ting, men det er jo ikke ekstremsport.
Jan: - Vi tager vores forbehold, for vi er jo på arbejde. Vi kan ikke lige lægge os syge fire dage i Indien, fordi vi har spist noget, vi ikke skulle, så vi sætter også nogle grænser. Vi drak tis fra en ko, men det var – trods alt – under kontrollerede forhold.
Hvad er det mest grænseoverskridende, I har gjort i løbet af programmerne?
Jan: - Det er ikke noget, vi tænker over, så det ved jeg faktisk ikke.
Morten: - Vi gør derimod et nummer ud af at vise det unikke ved hvert land, vi rejser i, og det er svært at sammenligne en tur til Norge med en tur til Indien, for det er fantastiske oplevelser hver for sig.
- Vi prøver at destillere noget viden om et land i hvert program. Vi har lige været i Belgien, og de har et ry for at være det kedeligste land i Europa. Så siger vi: "Kan det virkelig passe, at det er så kedeligt?". Så sætter vi os for at vise, at det er det måske ikke. Vi tager fat i nogle myter og facts og prøver at vende det på hovedet.
Har I oplevet, at I havde planlagt noget til et program, men sagde: "Det dér nægter jeg at gøre..."?
Jan: - Vi dropper aldrig noget, vi har planlagt, men vi kan godt lade være med at have det med i programmerne, hvis det viser sig ikke at være sjovt nok.
Morten: - Da vi var i Sverige, kom vi faktisk først i tanke om det med surströmming, da vi var der. Så blev vi grebet af stemningen og hørte, om vi måtte komme ind på fabrikken. Det er et godt eksempel på noget, der opstår under optagelserne. Der er virkelig tit ting, der opstår undervejs.
Har I et råd til folk, der gerne vil være modigere, når de skal ud at rejse?
Jan: - Man skal være nysgerrig, men ikke naiv. Hvis der kommer nogen med et godt tilbud på gaden, så ved du, du ikke skal tage imod det. Det er, når folk bliver naive, at de ender i nogle situationer, hvor de så siger: "Aldrig mere!", når de kommer hjem. Man skal være nysgerrig, men også lige tænkte sig om.
- Man kan også se på sin planlagte ferie og så lige tage én af dagene ud af kalenderen og lade tilfældighederne råde. Tag bussen ind til en by og se, hvad dagen bringer, helt uden planer.
Hvordan vælger I selv hoteller, når I rejser som privatpersoner?
Jan: - Jeg vælger altid det hotel med færrest værelser – så jeg er meget glad for Airbnb.
Morten: - Jeg vælger oplevelser før komfort. Hvis man kan finde et sted, hvor det er nogle fede mennesker, der driver det, eller hvor omgivelserne bare er fede, så er det vigtigere end selve hotellets faciliteter.
Hvad er jeres yndlingsland at rejse i?
Jan: - Portugal!
Morten: - Ecuador. Der har vi ikke været endnu med 'Nul stjerner', men the night is still young.
Nu er I nået til sæson seks. Hvor længe bliver I ved?
Morten: - Vi bliver ved til sæson 20 og slutter af med en tur med 65-rejser. Til den tid er vores levere nok også stået af.
Hvad håber I, folk tager med sig fra programmerne?
Jan: - Vi håber, at folk får øjnene op for, at verden i virkeligheden er smukkere og mere sikker at rejse i, end de måske umiddelbart har på fornemmelsen. Og så håber vi, folk får lyst til at tage ud og støtte de lokale.
- Turisme er en fantastisk industri, der holder mange mennesker kørende rundt om i verden. Men der er så mange kapitalfonde, der ejer kæmpe hotelkæder, og dem synes jeg, man skal holde sig fra, og så i stedet lægge sine penge så lokalt som muligt.