Navnet Louise Vesth siger dig måske ikke lige noget.

Til gengæld kan Louises Vesths cv formodentlig godt få klokkerne til at ringe. 'Journal 64', 'En kongelig affære' og 'Klovn – The Movie' er nemlig bare et lille udpluk af de monsterpopulære film, hun har produceret.

Siden 2011 har hun desuden været producer på Lars von Triers film. Først 'Melancholia', så 'Nymphomaniac' og 'The House That Jack Built' og nu tv-serien 'Riget: Exodus', som er den længe ventede tredje sæson af serien, der høstede stor succes og anerkendelse i 1990'erne.

Serien fik premiere på Viasat i oktober sidste år og kan nu ses på DRTV.

Men før vi dykker ned i 'Riget' og Lars von Trier som samarbejdspartner, må vi lige slå en ting fast. Hvad laver en producer egentlig?

- Jeg lever af at gøre andre bedre. Jeg hjælper instruktøren med at lave den bedste udgave af sit værk, siger hun og uddyber:

- Det er balancen mellem at finde det kunstnerisk nødvendige og det økonomisk ansvarlige. Instruktøren er selvfølgelig også nødt til at tage ansvar for, at det passer i de økonomiske rammer, mens jeg også skal sørge for, at det hele passer med de kunstneriske ambitioner.

Kort sagt skal Louise Vesth som producer altså få penge og ambitioner på et filmset til at gå op i en højere enhed.

Hun siger med et grin, at Lars von Trier ikke tillægger hendes funktion "særlig meget værdi".

Og hun tøver ikke med at kalde den kontroversielle filmskaber for "én af de største europæiske instruktører, vi har haft i de sidste 100 år".

- Så her ser jeg mig selv som en minimal brik, siger hun ydmygt.

'Lars er kompliceret'

Lars von Trier har, siden han fik sit kunstneriske gennembrud i 1980'erne, været den formodentlig mest berømte og berygtede danske filminstruktør.

Han har vundet den fineste pris ved filmfestivalen i Cannes, Guldpalmen, og en lang række øvrige store internationale filmpriser. Men kontroversielle film og udtalelser som: "Jeg forstår Hitler" har også cementeret ham som en til tider meget provokerende filmskaber.

Men hvordan er det så at arbejde tæt sammen med denne mand?

- Det er både kompliceret og nemt. Værkerne er komplicerede, og Lars er kompliceret, fordi han går og roder med nogle ting, han er bange for – for eksempel at rejse.

- Men det kan også være utrolig nemt, fordi han er pragmatisk i forhold til de produktionsmæssige rammer og begrænsninger. Han er ikke bange for at tænke ting om, og det gør, at arbejdet bliver konstruktivt, siger Louise Vesth.

Sidste sommer – efter optagelserne til 'Riget: Exodus' var afsluttet – fortalte Lars von Trier, at han har Parkinsons sygdom.

En koncert fik kickstartet tredje sæson

Første sæson af 'Riget' fik premiere i 1994, anden sæson i 1997 og tredje sæson... knap 30 år senere. Hvorfor skulle der egentlig gå så lang tid, før 'Riget: Exodus' så dagens lys?

- Lars havde tænkt tanker omkring tredje sæson, men nogle af de væsentlige karakterer døde, så han kunne ikke bare fortsætte de tanker, der var. Og så tog den ene film bare den anden, siger Louise Vesth.

Det er blandt andet skuespillerne Kirsten Rolffes, Baard Owe og svenske Ernst-Hugo Järegård, som havde væsentlige roller i de første sæsoner, der ikke længere er iblandt os.

Men Lars von Trier fik en slags åbenbaring i 2016. Her var han og Louise Vesth til koncert med DR's symfoniorkester, der i anledning af hans 60-års fødselsdag spillede en koncert med musikken fra hans film.

- Som ekstranummer spillede de intromusikken til 'Riget' ('The Kingdom' af Joachim Holbek), og så gik der et sus gennem salen. Folk blev vildt begejstrede. Da vi gik fra koncerten med Lars bagefter, sagde han: "Det kan da godt være, vi skal til at kigge på det," husker Louise Vesth.

Det blev således startskuddet til tredje sæson af 'Riget', hvis første sæsoner af mange blev betegnet som et nybrud i dansk tv-serieproduktion. Så hvordan føles det at stå bag den længe ventede tredje sæson?

- Lars er ikke så presset, for han laver ikke noget for at nogle skal kunne lide det, eller at publikum skal pleases. Jeg kan godt være presset over det, fordi vi ved, hvor meget serieproduktion der er nu, siger Louise Vesth.

Med det hentyder hun til den serieeksplosion, vi har set de seneste 10-15 år, hvor prisbelønnede filminstruktører har kastet sig over alverdens tv-serier, der skal tilfredsstille streamingkunderne hos Netflix, HBO, Amazon Prime og så videre.

Stiller spørgsmål ved danskhed

Udover at være en serie med gyserelementer er 'Riget' – både i 90'erne og i dag – fuld af satire. For medarbejderne på Rigshospitalets neurologiske afdeling, hvor historien udspiller sig, er mildt sagt langt mere gakkede end professionelle.

Deres opførsel udfordrer især de svenske medarbejdere på hospitalet.

I de to første sæsoner var det overlæge Stig Helmer (spillet af Ernst-Hugo Järegård), der råbte "Danskjävlar".

I 'Riget: Exodus' er det hans søn, overlæge Stig Helmer jr. (spillet af Mikael Persbrandt), som bliver sat på prøve af danskernes vanvittige indfald, alt imens han klynger sig til sine landsmænds Ikea-møbler og Volvo og beslutter, at patienterne fremover skal omtales med det kønsneutrale "hen".

Louise Vesth håber, at den umiddelbart komiske fremstilling af danskerne og svenskerne på Rigshospitalet alligevel kan vække nogle store spørgsmål hos seerne:

- Hvad er danskheden for en størrelse? Hvilke begrænsninger har den? Og hvordan møder vi omverdenen? De spørgsmål er her meget personificeret i det svenske folk. Men serien rummer også diskussioner om, hvem vi er, og hvordan vi forholder os til hinanden, siger hun og slutter med en bemærkning om filminstruktørens ønske med sit værk:

- Lars vil gerne have, at vi tænker: "Jeg er nødt til at snakke med nogle om det her."