"Ja for pokker".

Sådan tænkte Jesper Westmark, da han blev ringet op og spurgt, om han ville være med i en ny sæson af 'Alene i vildmarken'.

Der var nemlig én ting, som den garvede meditationsmentor fra København gerne ville gøre i vildmarken. En ting, som han ikke nåede under sit første besøg i den barske, nordnorske natur tilbage i programmets sæson 4:

Han ville bygge sig en svedehytte - en form for lille, hjemmebygget sauna.

- For mig har rejsen til vildmarken aldrig handlet om at vinde. Når jeg er taget afsted, har jeg gjort det for at møde mig selv, og i det møde har det været afgørende for mig at bygge en svedehytte og udføre et helt bestemt selvudviklings-ritual, forklarer 52-årige Jesper.

Selvom en svedehytte måske kan lyde som et relativt overkommeligt projekt, så er det langtfra så let, som det lyder. Derfor så Jesper Westmark det som en kæmpe sejr, da han på dag 18 formåede at gennemføre sin store drøm.

- Selvom det måske ikke er noget, man opdager som seer, så kræver det enormt meget brænde at varme de store sten op, som er svedehyttens varmekilde. Jeg lavede jo, hvad der svarer til et sankthansbål og brugte nærmest lige så meget brænde, som jeg ville bruge på en måned i vildmarken.

Heldigvis kunne det store slid betale sig.

For da Jesper krøb i den hjemmebyggede sauna, gjorde han sig en vigtig erkendelse:

Han ville hjem til sin familie. Han savnede sønnen Sylvester og sin kæreste Lotus. Ja, faktisk oplevede han en kærlighedsfølelse så stærk derinde i varmen fra stenene, at han kunne mærke, han ville fri til Lotus, når han vender tilbage.

- Det var en stor oplevelse at sidde i svedehytten og udføre mit eget ritual. Det føles faktisk som en genfødsel.

- Samtidig vidste jeg også, at jeg ikke havde lang tid igen i vildmarken, forklarer Jesper.

Fra sin daglige praksis som traumeterapeut og meditationsmentor vidste han nemlig, at intense saunature har det med at tappe kroppen for energi og vigtige salte.

En udramatisk exit

Når man ser afsnit 5 af 'Alene i vildmarken' og følger Jespers exit fra programmet, føles det nærmest chokerende udramatisk.

Og faktisk var det lige netop sådan, han oplevede det.

- Da jeg lavede mit ritual der ved svedehytten, så opnåede jeg jo alt det, jeg gerne ville. Jeg følte, at jeg smeltede sammen med naturen og blev ét med vildmarken. Lige der kunne jeg mærke, at det ikke ville give mening at blive længere, for allerede i dagene forinden, havde jeg mærket savnet i hele mit hjerte.

Når Jesper Westmark taler om, at det ikke ville give mening at blive, så ved han, hvad han taler om.

Da han første gang rejste til Nordnorge, øvede han nemlig det, han i dag betegner som "vold på sig selv."

- Jeg bliver nærmest som et lille barn, når jeg er alene i vildmarken. Jeg glemmer tiden og er bare i nuet. Jeg glemmer at spise, og så gør jeg sådan noget dumt noget med at gå op på et bjerg uden at tænke på, hvor mange kræfter jeg har. Og første gang jeg var afsted, der smuttede det faktisk lidt for mig.

Når Jesper bruger ordet "smuttede", så er det ingen overdrivelse. Da tv-folkene og lægerne hentede ham hjem i sæson 4, var han fuldstændig udmattet af overanstrengelse. Han kastede op, havde diarré, og var uger om at vænne sig til at være blandt mennesker.

- Da jeg mødte tv-holdet, kan jeg mærke, de havde tusind spørgsmål, men de sagde faktisk ikke noget. Alligevel udbrød jeg: "Hold kæft, I larmer". For selvom de var stille, så registrerede jeg larm og uro, bare fordi de var i nærheden af mig.

- Den her larm fik mig til at føle mig så anderledes, og det fortsatte faktisk efter, jeg kom hjem.

Græd, da han spiste banan

Da Jesper kom hjem fra vildmarken første gang, blev han for alvor ramt af den isolationsfølelse, der nærmest burde have plaget ham i vildmarken. Og mærkelig nok blev hjemkomsten det hårdeste ved at være med i programmet.

Med denne erfaring i baghovedet, besluttede han derfor, at det nye vildmarkseventyr ikke skulle trækkes i langdrag.

Han ville hverken byde sig selv eller sin familie at være ude af sig selv, når han skulle træde tilbage i civilisationen. Det betød, at han efter 18 dage trykkede på sin mentale stop-knap.

Ligesom første gang Jesper var afsted i vildmarken, var mødet med civilisationen overvældende. Inden tv-holdet kom og hentede ham, havde han bedt dem om at tage en banan med, og da han tog en bid af den kulhydratrige frugt, begyndte tårerne til at trille ned ad kinderne.

- Det er så vildt at tage den bid. Den søde smag eksploderede bare inde i munden på mig, jeg bliver helt høj, og det var faktisk det eneste tidspunkt jeg græd, imens jeg var afsted, griner Jesper.

Selvom man måske som seer kan tro, at vildmarksdeltagerne bliver kørt direkte i lufthavnen, når de har besluttet sig for at sige farvel til de rå omgivelser, så er det ikke sådan, det foregår.

For når man har været i isolation i den vilde natur med et begrænset madindtag, skal kroppen vænne sig til de nye omstændigheder.

Derfor bliver man som deltager indkvarteret et sted i Nordnorge, hvor man gennemgår en form for udtrapningsprogram.

- Lægerne holder nøje øje med én. Alt bliver målt og vejet. Man må spise lige så meget salat, man vil, men kød og grøntsager bliver kun serveret i små portioner, så man ikke overspiser og får det dårligt, forklarer Jesper.

Og det er ikke kun maden, som man skal vænne sig til. For Jesper var det også nødvendigt at se telefonen lidt an.

- Jamen, den er nærmest som en alien, som den pludselig lå der foran mig. Den er jo indgangen til vores verden. Symbolet på civilisationen og virkeligheden uden for vildmarken. I begyndelsen havde jeg bestemt ikke lyst til at tænde den, og der gik faktisk to dage, før jeg gjorde det, men lige så stille vendte jeg tilbage.

Ligesom telefonen krævede tilvænning, så krævede det også tilvænning at komme tilbage til familien, da han omsider landede i Danmark.

Men alt i alt var det nemmere for ham komme tilbage til livet blandt mennesker denne gang.

Og hvis du sidder og tænker på den der tanke, som Jesper fik inde i sin svedehytte, så får du svaret her: For ja, han fik friet til Lotus, da han kom tilbage til Danmark. Ikke fordi han vil giftes på den der traditionelle vis. Jesper Westmark har det nemlig lidt mærkeligt med ordet "gift", men en kærlighedsfest skal der være.

Og mon ikke den også byder på et saunaritual eller to?