Poul Nyrups far blev stemplet som åndssvag og sendt til berygtet ø: 'Det var et fængsel for samfundets bund'

I 'Nyrup – søn af en udstødt' går Danmarks tidligere statsminister i sin fars fodspor for at finde ud af, hvorfor faren blev sendt til den lille ø i Limfjorden.

(Foto: © Bax Lindhardt / privat, Scanpix)

Han slås meget. Han er ikke særlig flittig. Han opfører sig uroligt.

Kort sagt: Den dreng er der ikke mange udsigter for.

Nogenlunde sådan stod der i Poul Nyrup Rasmussens kontaktbog i første klasse. Ikke umiddelbart ord og beskrivelser, man tænker passer på en mand, der var Danmarks statsminister i næsten et årti fra 1993 til 2001.

Poul Nyrups far, Oluf Nyrup Rasmussen, mente heller ikke, ordene passede på sin søn.

- Min far blev kaldt op på skolen, hvor han sagde: "Min søn er ikke noget problem." Og så blev jeg flyttet til en anden skole. Det er takket være, at han ikke knækkede, at jeg heller ikke gjorde det.

Selvom Poul Nyrup fylder 80 år til sommer, strømmer sætningerne stadig fra ham lige så formfuldendte og fulde af rytme, som de gjorde, dengang han bestred Danmarks øverste politiske embede.

Jeg har ringet til ham, fordi han er draget på en ny mission. Han har nemlig sat sig for at finde ud af, hvorfor hans far blev stemplet som det, man engang kaldte "moralsk åndssvag" og sendt til Livø i 1920'erne.

Poul Nyrups far, Oluf Nyrup Rasmussen, opholdt sig på Livø fra 1924 til 1931. (Foto: © PRIVAT)

Det gør han i DR-programmet 'Nyrup – søn af en udstødt', hvor vi følger hans dybt personlige rejse til den ø, hvor faren Oluf var idømt forvaring på en åndssvageanstalt, fra han var 15 til 21 år.

Nyrup - søn af en udstødt

Oluf Nyrup Rasmussen blev anbragt på øen i Limfjorden, fordi han havde truet med en pistol, og fordi forældrene ikke kunne styre ham i hjemmet. På den baggrund indvilgede politimesteren i at skrive til anstalten, mens embedslægen erklærede ham for åndssvag. Han endte med at tilbringe syv år på øen, der fungerede som opholdssted for "åndssvage" og kriminelle mænd fra 1911 til 1961.

Livø blev dengang drevet af De Kellerske Anstalter, der var Danmarks største anstalt for "åndssvage" eller udviklingshæmmede. De mænd, der blev sendt til øen, var blevet dømt som værende "socialt" eller "moralsk" åndssvage.

Det kunne dreje sig om mænd med det, man anså som en "forkert" moral, en "trang" til at vagabondere eller med en seksuel afvigelse. Ligeledes blev mænd med en lav intelligens kombineret med udøvelse af en eller anden form for kriminalitet også placeret på øen.

Poul Nyrup har undret sig over, hvordan det gik til, at han selv fik en "udadvendt, poetisk og kærlig far" på trods af det, han havde været igennem på Livø, som Poul Nyrup ikke tøver med at kalde et "fængsel for samfundets bund".

Inspektør og kammerat reddede faren

Nu mener han at have fundet i hvert fald en del af svaret.

- Det første, der redder min far, er, at inspektøren på øen får øje på ham og tager ham til sig. Han ender med at hjælpe til i inspektørens hus og lærer efterhånden at opføre sig ordentligt. Her lærer han, hvordan man rydder op, og hvordan man hjælper andre. Det er min fars store held, at han på den måde bliver skærmet fra de dybt kriminelle.

Faren får dog også en kammerat på øen. Den kammerat har også en finger med i spillet i forhold til at redde ham, mener Poul Nyrup:

- Den her fyr ved navn Micha ser noget i min far. Min far får tillid til ham, og gennem ham får min far anerkendelse og opmærksomhed. Mika får signaleret til min far: "Du kan godt noget. Du er god nok. Du skal bare gøre dig umage."

Netop den læring er universel, mener Poul Nyrup.

Det understreger han på klassisk Nyrup'sk manér ved at lægge trykket på ordene "kan", "god" og "umage" i sin opremsning, så man ikke er i tvivl om, hvad han mener.

Poul Nyrup talte ganske sjældent med sin far om tiden på Livø, mens faren levede.

I årenes løb fik han dog faren til at sætte lidt ord på det, men den meste viden om farens tid på Livø har Poul Nyrup fra sine onkler.

Poul Nyrups far i en ældre udgave: Her er han fotograferet i 1970. (Foto: © PRIVAT)

Personlig styrke kommer fra opvækst

Ifølge Poul Nyrup redder det dog ikke kun hans far, at han bliver anerkendt og set, mens han er på Livø. Poul Nyrup har gennem sin egen opvækst haft den samme oplevelse.

- Jeg ringede til min far én af de første gange, jeg sad i Statsministeriet, lige efter jeg blev statsminister, og sagde: "Ja, jeg sidder her i Statsministeriet," og så svarede han stille: "Tror du nu, du kan klare det?".

Den sætning var farens måde at vise omsorg på og sige: "Du kan godt klare det, du skal bare gøre dig umage," mener Poul Nyrup.

Og det har alle mennesker brug for at vide.

Også selvom man er Danmarks statsminister.

Den dag i dag er Poul Nyrup overbevist om, at dét, at hans forældre evnede at give ham ubetinget kærlighed trods trange kår i barndomsbyen Esbjerg, også er dét, der har bragt ham selv langt i livet.

- Jeg har en stor, grundlæggende overbevisning om, at min personlige styrke kommer fra min opvækst.

En purung Poul Nyrup har været en tur til fotografen som cirka femårig. (Foto: © PRIVAT)

'Hvad ville Signe helst se?'

Den styrke har Poul Nyrup mere end de fleste haft brug for igennem sit eget liv.

1993 er nemlig ikke kun året, hvor Poul Nyrup bliver statsminister i Danmark efter mere end et årti med borgerligt styre. Det er også året, hvor hans far dør, og hans datter Signe begår selvmord, mens han selv er på tjenesterejse i Grønland.

På trods af den ubærlige sorg og skyldfølelse i forhold til datteren vælger Poul Nyrup at blive siddende i statsministerstolen.

Den beslutning tilskriver han også den karaktermæssige råstyrke, han har fået med sig fra barndommen.

- At jeg overhovedet kunne rejse mig dengang… Det kunne jeg kun på grund af den kærlighed, jeg selv har oplevet. Og så stillede jeg mig selv det eksistentielle spørgsmål: "Hvad ville Signe helst se?". Ville hun se en mand, der røg på flasken og sad og bebrejdede sig selv? Nej, hun ville hellere se mig blive og kæmpe.

Poul Nyrup oplever endnu en stor sorg i sit liv i 2020, da han mister hustruen Lone Dybkjær, som også var politiker.

I hendes sidste dage har Poul Nyrup både rollen som hendes "ægtemand, sygeplejer, samtalepartner, avislæser" og – tilføjer han med et sørgmodigt grin – "hendes kaffehenter".

Poul Nyrup Rasmussen og Lone Dybkjær blev gift i 1994. De var sammen til hendes død i 2020. Her danser parret brudevals til ære for den fremmødte presse. (Foto: © KELD NAVNTOFT, Scanpix)

- Min drivkraft kommer fra et sted, der hænger sammen med mine rødder og min opdragelse. Vil du have glæden, må du også tage sorgen med. De glædelige øjeblikke bliver dybere, når man ved, at sorgen også hører med til ethvert menneskes liv.

- Det handler om at gribe livet – også på trods af sorg og tab – for hvis du gør det, kan du også gøre noget for andre.

Alle mennesker dur

Det har Poul Nyrup blandt andet gjort som grundlægger og protektor for organisationen Headspace, der giver psykisk sårbare unge nogen at tale med.

- Jeg ved selv, hvad sorg er, fordi jeg har mistet i mit liv, og jeg ved også, hvad jeg kan gøre for, at andre mennesker ikke møder den samme dybe afgrund. Jeg ved, hvad der skal til for at hjælpe.

Og hvad er det så, der skal til? Jo, det er faktisk ret simpelt, hvis man spørger Poul Nyrup:

- Det, der virkelig flytter ethvert menneske, er, når man kommer ind til dets kerne. Kan man bare få en lille adgang, hvor man siger: "Jeg tror på dig," så kan man flytte bjerge. Så kan man hjælpe dem med at se, at en eventuel diagnose er en overfrakke, de kan smøge af. Hvis vi ser hinanden som hele mennesker, kan vi overkomme det meste.

- Hver gang jeg ser et ungt menneske i Headspace, der har mistet troen på alt og siger, de ikke dur til noget, så kan jeg sige med dyb overbevisning: "Jo, du dur!". Det gør alle mennesker.

Det gjaldt ikke mindst for Poul Nyrups egen far.

- Han blev ikke et velfungerende menneske, fordi han var syv år på Livø. Han blev reddet, fordi han under sit ophold mødte nogen, der så ham som et helt menneske.

Et par stolte forældre holder et billede af deres statsministersøn. Mor Vera var rengøringsassistent, mens far Oluf var arbejdsmand. (Foto: © PRIVAT)