Prole-hvaffor-noget? Det betyder de gamle udtryk i DR's nye julekalender

Læs med, når vi hjælper dig med at forstå begreberne fra DR-julekalenderen 'Julehjertets hemmelighed'.

'Julehjertets hemmelighed' foregår i slutningen af 1800-tallet, hvor samfundet så noget anderledes ud, end det gør i dag. (Foto: © Andreas Bastiansen, DR)

Kan du forklare mig, hvad et herskab er? Har du helt styr på, hvad en proletar laver? Og hvad er en oldfrue egentlig?

Selvom DR's nye julekalender, 'Julehjertets hemmelighed', henvender sig til børn og barnlige sjæle i alle aldre, kræver den også lidt historisk viden af sit publikum.

Hvis du også trænger til at få støvet din historiske viden en smule af, så du kan blære dig over for dine venner, næste gang I taler om julekalendere (indrøm det bare, det gør de fleste af os i løbet af december), så læs blot videre her.

Vi har nemlig allieret os med Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek, hvor hun forsker i dansk mad- og kulturhistorie.

Herunder gør hun os klogere på de vigtigste begreber fra 'Julehjertets hemmelighed', der foregår i den fiktive by Lindestrup i slutningen af 1800-tallet.

Herskab

Mia Lyhne spiller rollen som herskabsfruen Rigmor i 'Julehjertets hemmelighed'. (Foto: © BASTIAN SCHIØTT, DR)

- Et herskab er kort og godt en familie, der har ansat tjenestefolk. Det kan ses som en modsætning til tjenestefolkene. Herskabet er dem, der hyrer lønarbejdere, og i denne her periode finder man særligt herskaberne blandt gods- og gårdejerne. Herskaberne tilhører typisk overklassen, som er den del af samfundet, der er bedst stillet økonomisk og socialt, lyder det fra Caroline Nyvang.

- Ude på landet er det særligt husmænd og landarbejdere, der bliver ansat som tjenestefolk af herskaberne. Husmænd ejer eller lejer et mindre sted, men har typisk ingen ansatte, mens en landarbejder er lavere i systemet og uden eget sted. Det hele handler om, hvorvidt man ejer sit eget sted, og om man har mulighed for at ansætte folk under sig.

- Den helt store sociale og økonomiske forskel i denne her periode er skellet mellem dem, der ejer deres jord, og dem, der ikke ejer deres jord. Og det er typisk noget, man er født ind i – uanset om man tilhører herskab eller proletariat.

Proletar

Proletardrengen Rasmus (spillet af Maximillian Henriques Hale) sammen med herskabspigen Marie Louise (spillet af Isa Thorlacius) i et hemmelighedsfuldt øjeblik i 'Julehjertets hemmelighed'. (Foto: © BASTIAN SCHIØTT, DR)

- Helt grundlæggende er en proletar en person, der lever af at sælge sin arbejdskraft. Man kan derfor også kalde en proletar for en arbejder. Det er en person, der ikke ejer noget, man kan leve af, men simpelthen lever af at sælge sin arbejdskraft. I byerne ser man indimellem, at de ejer den lille lejlighed, de bor i, men deres hovedindtægt er via den løn, de får udbetalt gennem deres arbejde, siger Caroline Nyvang.

- I 1800-tallet har man været bekymret, når en proletar og én fra overklassen finder sammen. Hvis man gifter sig nedad socialt set, sætter man nemlig sin egen position på spil. Det er ikke helt uhørt, at sådanne ægteskaber finder sted, men det vækker bekymring, når det gør.

- Den måde, samfundet er indrettet på, bliver generelt udfordret i denne her periode, men de sociale klasser eksisterede stadig i høj grad. Det gør de i øvrigt den dag i dag, blot på en noget anden måde.

Oldfrue

I 'Julehjertets hemmelighed' bliver Karen (spillet af Karla Larsen Moltsen) ansat som stuepige på Lindestrupgaard under den bryske oldfrue Miriam, som bliver spillet af Lise Baastrup. (Foto: © Andreas Bastiansen, DR)

- Oldfruen er hende, der holder opsyn med tjenestefolkene. Hun hører egentlig selv til blandt tjenestefolkene, men har bare en højere rang end dem. Hun har typisk selv været ansat i en anden funktion, måske som stuepige, inden hun blev oldfrue, ligesom hun typisk er ugift, forklarer Caroline Nyvang.

- Oldfruen er en særlig karakter, der er blevet hængende i sit sociale lag, men har foretaget den sociale opstigning, der trods alt er mulig i den her periode. Hun er det, man kalder "erfarent tyende" (én af de mest erfarne tjenestefolk).

- Når man ophøjes til oldfrue, sker det typisk, når man har været mange år det sted, man er ansat. Derfor er oldfruer også typisk blandt de ældste af tjenestefolkene (i dag bruges ordet oldfrue stadig, for eksempel om en person, der fører opsyn med rengøring, vask eller lignende på et hotel).

- Stuepiger hører også til blandt tjenestefolkene, og hun er den lavest rangerende blandt dem. Det er det første job, man får som tyende, hvor man får lov at rede senge og gøre rent i hjemmene, men man har ikke en lige så vigtig funktion som for eksempel kogekonen, der står for al madlavningen.

- Nogle stuepiger ender på sigt med at kunne købe et lille sted sammen med deres ægtemænd. Hvis ikke de bliver hængende og ender som oldfruer.