De fleste af os ved nok godt, at Shrek er en stor grøn trold med tvivlsom kropshygiejne og et flabet æsel som sidekick.
Og hvis du har set 'Harry Potter'- eller 'Ringenes herre'-filmene, har du uden tvivl også stiftet bekendtskab med de sagnomspundne og – indimellem – farlige væsener.
Nu er turen så kommet til den mystiske pige Rebekka i tv-serien 'Troldehjertets hemmelighed', der er en opfølger til julekalenderen 'Julehjertets hemmelighed'. Hun har måske – måske ikke – den ene fod plantet i troldenes verden.
Men hvordan definerer man overhovedet, hvad der er en trold? Hvor farlige er de egentlig? Og hvorfor fascinerer de finurlige fantasivæsener os stadig her i 2023?
Det har vi spurgt Simon Nygaard om, der er religionshistoriker og adjunkt på Aarhus Universitet. Hans forskning og undervisning fokuserer på vikingetidens religion og ritualer, hvor man blandt andet troede på trolde.
Trolden stammer fra Norden
Først og fremmest: Hvis du tror, at alle trolde ligner Shrek, kan du godt tro om igen. For trolde er nærmest lige så forskellige som mennesker, fortæller Simon Nygaard om de sagnomspundne væsener, vi har dyrket i vores folketro i hundredvis af år.
- Vi har både dyrket forestillingen om de meget store trolde, der bor i fjeldene i for eksempel Norge. Til dem knytter sig blandt andet forestillingen om, at hvis man finder en stor klippeblok ude i den danske natur, så er det en trold eller kæmpe, der har kastet den, forklarer Simon Nygaard.
- Men vi har også ment, at der findes små trolde. De kaldes også bjærgfolk (et gammelt dansk ord for en bakke eller forhøjning i landskabet – det som bliver til bjerg på moderne dansk) og bor enten i bakker eller høje og er ikke større end et barn. Generelt kan man sige, at bjærgfolk er en slags samlebetegnelse, der egentlig dækker lidt over både dværge, elvere og så det, vi mere konkret forstår ved en trold. Deres karaktertræk er lidt blandet sammen i folketroen.
Noget, troldene har tilfælles, er til gengæld deres adresse. Eller rettere sagt: Trolden stammer simpelthen fra den nordiske folketro.
- Man har dyrket troen på lignende væsener andre steder i verden, hvor de måske har haft andre funktioner. Men trolden som det her væsen, der bor under jorden eller i fjeldet, er en skandinavisk opfindelse. De er en slags naturvæsener, der spejler det samfund, menneskerne lever i.
- De findes i forskellige former i hele Norden og også i noget af Tyskland. Men de trolde, de fleste nok kan nikke genkendende til i dag, stammer fra Danmark, Sverige, Norge og Island.
- Mange af de trolde, vi i dag kender fra popkulturen, stammer fra den nordiske mytologi.
Hold dig gode venner med dem, ellers…
Fælles for alle troldene er, at det er nogle, man skal holde sig gode venner med. Ellers kan alverdens ulykker snart vælte ned over én, forklarer Simon Nygaard.
- Man hører ofte, at de kan påvirke både dyr og menneskers helbred. Hvis man ikke respekterer dem, kan de gøre ens husdyr syge. Og hvis man som menneske stjæler nogle af troldenes ting, eller graver i deres høje, kan man selv blive syg eller miste forstanden, forklarer religionshistorikeren og uddyber:
- Der er den her idé om, at man kan blive bjergtaget af dem – og ikke i den moderne forstand, hvor "bjergtaget" betyder "betaget". Her betyder det simpelthen, at du bliver taget med ind i højen af en trold. Så kan det være, du kommer ud igen og ikke kan huske, præcis hvad du har oplevet, eller også er du blevet sær. Det kan også være, du forsvinder for altid.
- Uanset hvad – man skal passe på ikke at blive taget af troldene.
Hvis du til gengæld er god over for dem, er der ingen grund til panik.
- Der er mange, der har haft et positivt forhold til de her væsener, for de minder folk om, at man skal behandle det lokale landskab med respekt. Der er mange beretninger om gamle koner, der stiller en skål med friskkærnet smør eller mælk ud på højen til trolden. På den måde får de deres del og bliver så venligt indstillet over for menneskerne. Og samtidig sikrer man sig, at kornet modnes, øllet gærer og dejen hæver – det hjælper de her væsner nemlig med.
- Hvis man accepterer, at troldene så også skal låne lidt af ens dej til deres bagværk og drikker lidt af øllet, så får man ikke nogen problemer med dem.
Hold øje med din baby!
Selvom man som menneske stiller smør frem til trolden, ligesom nogle i dag stiller grød frem til nissen, kan man dog aldrig vide sig helt sikker på, hvad de mystiske væsener finder på.
- Der findes historier om, at trolde har fået børn med mennesker, så der i dag går halvtrolde rundt iblandt os – en person, der er halvt t
rold og halvt menneske siges dog ofte at være ufrugtbar, lyder det fra religionshistorikeren.
Er du til gengæld en "skifting" eller en "bytting", er du i virkeligheden et troldebarn, der er blevet byttet ud med et menneskebarn. Troldene kan nemlig ikke kun finde på selv at få børn med mennesker, de kan også finde på at stjæle menneskernes babyer:
- Nogle mener, det er, fordi troldene gerne vil have store børn – og menneskebørn er ofte større end troldebørn. Så hvem ved, måske er du selv en trold uden at vide det.
Uanset om du tror på trolde eller ej, så kan du følge Rebekkas rejse i 'Troldehjertets hemmelighed' i påskedagene. Seriens i alt syv afsnit kan ses fra fredag den 31. marts på DRTV og fra søndag den 2. april på DR1.