Spoiler-advarsel: I artiklen her afsløres det, hvad der sker i andet afsnit af 'Gift ved første blik'. Hvis du vil se afsnittet, inden du læser, så hop over på DRTV.

- Jeg bliver rørt. Jeg er et enormt følelsesladet menneske.

Sådan lyder det fra en af deltagerne i det nyeste afsnit af 'Gift ved første blik' til terapitime med Trine Hjorth Bønnerup, en af eksperimentets psykologer.

- Det er, som om jeg har en dør (ind til følelserne), som står smalt på klem. Jeg tror faktisk ikke, døren er svær at få lirket op, hvis jeg bare føler mig set, lyder det, mens tårerne presser sig på.

Deltageren er den 31-årige Rasmus, der fortæller, at han har følt sig fastlåst i en rolle, han har haft svært ved at bryde ud af, når han dater kvinder.

Han føler, han skal være den sjove, den initiativrige, den handlekraftige, den der fylder og sørger for, at hun føler sig set. Men måske glemmer han sig selv midt i det hele, og det er det, han bevæget taler om til terapitimen, der pludselig kan ses i bedste sendetid.

Og det er da noget, der giver lidt nerver, indrømmer Rasmus til dr.dk.

- Jeg synes da, det er mega skrækindjagende. Jeg sad jo i et trygt rum med Trine (psykolog, 'Gift ved første blik'), og nu kan alle derude se, at jeg er sårbar - og endda uden at få alle nuancer med, siger han.

- Når det er sagt, er jeg også stolt af at vise, at det er okay at være sårbar og følsom som mand.

- Hvad mener du med det?

- Min teori er, at en del mænd kan have svært ved at følge med tiden af frygt for omgivelsernes respons, samt af frygt for at blive en kliché af det, de forestiller sig, kvinder vil have. Derfor gemmer de sig bag en facade og er alt for gode til at gemme følelserne væk, siger han og tilføjer:

- Der vil jeg gerne forsøge at inspirere folk til at stå ved, hvem de er, være sårbare, følsomme og fejlbarlige.

Rasmus er en moderne mand, der går til kor og arbejder med den grønne omstilling. Men det betyder ikke, at man så er en særlig type mand, der ikke kan drikke øl med drengene.

- Det er ikke to modsatrettede karaktertræk i mit univers - tværtimod. De bedste samtaler er dem, hvor det både kan være rigtig sjovt og rigtig alvorligt, siger han.

'Vi skal ikke overøse hinanden med følelser'

At have fokus på sine følsomme sider er Rasmus ikke ene om.

Eksperimentets psykolog Trine Hjorth Bønnerup forklarer, at de mænd,der er med i årets 'Gift ved første blik' allesammen er enormt parate til at dele ud af sig selv. Mange har decideret udtrykt eksplicit, at de er meget villige til at bringe deres sårbarhed i spil som en del af rejsen ind i den nye relation.

- Det ser jeg som en styrke, siger hun.

Dog er det langtfra alle mænd, der er så langt som deltagerne. Generelt ser Trine Hjorth Bønnerup en tendens i sin praksis, hvor det oftere er mænd end kvinder, der føler sig på udebane i terapi.

- Jeg tror, det handler om det større billede i vores kultur og helt konkret de normer og vaner, som eksisterer i mange mænds vennekreds. Hvor accepteret er det at tale om, hvad der rører sig på det følelsesmæssige plan? Men med deltagerne i år synes jeg, vi er lykkedes med at finde nogle mænd, der er med til at puffe til de her kasser, som der kan være en tendens til at putte mænd ned i - hvilket jeg synes, er skønt.

Hvorfor synes du det?

- Det er en kæmpe styrke i en relation at forstå og kommunikere følelser, så hvis det bliver noget, både mænd og kvinder i højere grad kan udvikle sig på, er der håb for, at vi kan få sundere relationer og mere ligeværdige dynamikker med hinanden.

Men er der ikke også en ulempe i al den her sårbarhed og snak om følelser?

- Mit mål er at hjælpe mennesker til en øget bevidsthed om deres følelser, så de undgår at reagere uhensigtsmæssigt på baggrund af noget uklart indeni. Men det er ikke målet, at man skal kommunikere alt ud til sin partner. Generelt skal vi selvfølgelig ikke overøse hinanden med følelser - især ikke i en ny relation, og derfor starter vi også med solo-terapi, så de kan få fat omkring sig selv, siger Trine Hjorth Bønnerup og tilføjer:

- I mine øjne bliver sårbarhed på den måde en styrke.

Derfor ser vi først de bløde mænd nu

Og det er ikke kun her, vi ser mænd være i deres følelser.

En "stor mand" som sangeren Tobias Rahim får alle til at synge med på omkvædet til "Når mænd græder".

I den nye Barbie-film må Barbie trøste en grædende Ken, der bryder sammen.

I TV2's realityprogram 'Bachelorette' er det "den nye mandetype" (kaldet "bløddyrene" i en kronik i Weekendavisen), der løber med al opmærksomhed og omtale, fordi de taler om kærlighedssprog, følelser, laver perlekæder, bager kager og dyrker yoga.

Kort sagt viser flere unge mænd som en selvfølge, at de også føler en masse.

Men hvorfor er det noget, vi først ser nu, tænker du måske?

Her har den førende mandeforsker og forskningsleder på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen svaret.

Han forklarer, at hvis vi går tilbage i historien, var samfundet opdelt i, at kvinden skulle tage sig af familie og børn, mens manden skulle skaffe føden.

Og dengang var det simpelthen ikke en mulighed for manden at stoppe op midt i en jagt for at spørge sig selv "hvad føler jeg lige nu?".

Det samme gjaldt på fiskekutteren, marken, mens han byggede huse eller var i kamp. Der var ikke plads til følelser, når han skulle brødføde sin familie.

Følelser overlod manden derimod til kvinden, der opfostrede børnene.

Men da kvinderne sneg sig ind på arbejdsmarkedet for omkring 50 år siden, skete der pludselig en del med balancen på vægtskålen. Og det giver det resultat, vi kan se i dag.

- Vi ser en udvikling, hvor en masse unge mænd finder værdi i, at der er forskellige måder at være en mand på, og at de hellere end gerne vil engagere sig i familielivet og de nære relationer, siger Svend Aage Madsen og tilføjer, at det ikke er en storbyting, men gælder mænd over hele landet.

Under coronanedlukningen foretog han og hans team en undersøgelse, hvor de spurgte en lang række mænd, hvordan det var at gå hjemme med børnene - og svaret var, at de var vilde med det.

- Det er faktisk længe siden, vi har behøvet at beholde de traditionelle roller. Men der har været så stærke billeder af, hvad en "rigtig mand" er, at vi har taget det med os, lang tid efter vi har haft brug for det, forklarer Svend Aage Madsen.

Det får utrolig stor betydning

Forskningsleder Svend Aage Madsen understreger, at mænd selvfølgelig stadig er meget forskellige, men at man kan tale om en "mangfoldig maskulinitet", hvor selv de traditionelle "mandemand"-typer får taget billeder med deres baby på armen for at vise, at de også er omsorgsfulde mænd med mange facetter.

Som altid kan nye tendenser skabe modreaktioner, og Svend Aage Madsen påpeger, at vi nok vil se nogle mænd, der begynder at dyrke modpoler til den bløde mand - a la Andrew Tate, en verdenskendt influencer, der bliver kaldt for "internettets farligste mand" af nogle, mens andre dyrker ham som mandens redning.

Hvordan tror du, det vil påvirke de bløde forældres børn at have fædre, der er mere i kontakt med deres følelser?

- Jeg tror, det får utrolig stor betydning for barnet, at både mor og far kan være nærværende. Det vil lære dem om et mere mangfoldigt syn på køn - og jeg tror, det får betydning for antallet af skilsmisser senere, som vil falde, fordi vi får nogle mere nuancerede mennesker, lyder hans vurdering.

For deltageren Rasmus er følelser noget, han ville ønske, han havde lært fra barn og ikke noget, han skal kæmpe med at lære som voksen.

- Jeg kommer ikke fra en familie, hvor vi har talt om følelser. Det har lidt været den klassiske med "stop med at være ked af det" i stedet for "hvorfor er du ked af det". Det har taget lang tid, 30 år for mit vedkommende, at lære at turde være i de her følelser, siger han - og fortsætter:

- Derfor håber jeg at kunne nuancere billedet og tilføje flere facetter til den følsomme mand, som både tør græde og være blød - uden at være et bløddyr.

'Gift ved første blik' kan ses fra klokken 06 hver torsdag på DRTV og bliver vist samme aften klokken 20 på DR1.