Det var midt i en historietime på Grenå Gymnasium. I december 1993. Juleferien stod for døren.
Eller det gjorde den i hvert fald for 17-årige Thomas Huulbæk Titaniums klassekammerater. Men for ham blev de næste timer og uger kulminationen på den verden, han havde bevæget sig dybt, dumdristigt og opfindsomt ind i om natten. En slags digital parallelverden.
Når han gik på gymnasiet om dagen, hed han Thomas. Men når han hackede om natten, hed han Le Cerveau. Et udtryk, han havde lært fra sine fransktimer.
'Hjernen' betyder det på dansk.
Gymnasiets sekretær så alvorlig ud, da hun kom ind i klassen. Hun bad Thomas Huulbæk Titanium om at følge med. Han rejste sig op og gik hen mod hende. Han skulle nok tage sin taske med, lød beskeden.
Thomas Huulbæk Titanium vidste inderst inde godt, hvad det her betød.
Noget tid inden var det nemlig lykkedes ham at hacke sig ind i topmålet af det, der burde være umuligt - det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. Og det var endda sket hjemme fra teenageværelset i Ebeltoft med et nærmest cold guess på en adgangskode.
Den unge danske hacker havde været helt inde i kernen af det sted, hvor den amerikanske stat opbevarer information om militær, sikkerhed og forsvar. Og ikke bare én gang, men over flere gange skaffede han sig adgang til systemerne.
I takt med dette var paranoiaen over at blive opdaget kun blevet større og større. Katastrofetankerne blev til virkelighed, da han så de to betjente stå for enden af skolens lange gang.
Men hvordan i alverden endte det hele der?
På det store net findes det hele
- Jeg kan næsten føle mig tilbage til afhøringslokalet, når jeg sidder med journalister, siger Thomas Huulbæk Titanium, da han slår sig ned i en stol på Dokk1 i Aarhus, hvor undertegnede har sat ham stævne, her 29 år efter at han blev hentet ud af klasselokalet.
Titanium er i øvrigt ikke Thomas' medfødte efternavn, men et navn han fik for mange år siden. Lidt for sjov, og dog. Titanium er et let, stærkt metal, forklarer Thomas, der ansøgte om navnet og fik det tilføjet.
Thomas Huulbæk Titanium er dog helt afklaret med at fortælle sin historie nu.
- Jeg har tidligere haft det sådan, at det måske kunne have en betydning for mit professionelle liv, hvis jeg stod frem. Men det tænker jeg overhovedet ikke på mere, siger han.
- Nu hviler jeg så meget i min egen professionalisme og dygtighed, at der ikke er nogen risiko for, at det ville kunne betyde noget for mig økonomisk eller personligt.
Thomas Huulbæk Titanium er 46 år. Han er også familiefar til tre børn, for hvem udtryk som digital dannelse og sikkerhed på nettet uundgåeligt bliver en del af den verden, de vokser op i.
Sådan var det ikke i 1990'erne, hvor vi er i internettets spæde start. De fleste mennesker har ingen forståelse for, hvad det overhovedet er for noget, eller hvilken betydning det vil få for verden.
Men en lille gruppe har allerede set lyset. Og Thomas Huulbæk Titanium er en del af den.
På dét tidspunkt må de fleste andre mennesker gå på biblioteket, hvis de vil finde information eller oplysninger om bestemte emner. Det er også her, at man kan låne cd’er, hvis man vil høre musik derhjemme.
Men på det store net findes det hele. Også info om, hvorvidt der findes ufo'er – noget som Thomas Huulbæk Titanium var stærkt interesseret i.
- Som helt ung teenager tænker jeg, at det jo er givet, at der er aliens, som den amerikanske stat bare skjuler sit kendskab til. Det kan kun være 100 procent sandt, siger han.
Den amerikanske science fiction-serie 'X-Files' havde vakt hans interesse. Den handler om to FBI-agenter, der opklarer sager om overnaturlige hændelser.
'Du hopper bare i en flod og følger med'
Thomas Huulbæk Titaniums første computer er en Commodore 64. Commodore er på det tidspunkt en amerikansk teknologivirksomhed, der laver nogle populære computere i 80'erne og 90'erne.
De ligner dog langtfra de computere, vi køber i dag, og selv i 1990'erne bliver de kaldt en brødkasse.
- Senere begyndte der at komme computerblade med blandt andet koder i, som man kunne taste ind på computeren og dermed overføre spil og programmer på den måde. Der opstod et stort fællesskab og en fælles interesse omkring det, fortæller Thomas Huulbæk Titanium, der allerede som 12-13-årig havde kigget med på sin teknologiinteresserede morfars computer.
Computerbladene introducerer Thomas Huulbæk Titanium til at komme ud på det store netværk, som dog egentlig bare er et sammensurium af computere, der er koblet sammen.
- Du hopper bare i en flod, og så følger du bare med. Og så var det jo nogle gode mennesker, de andre hackere jeg mødte. Det var jo ikke sådan, at man tænkte, at det her er godt nok nogle hardcore forbrydere. Sådan var det overhovedet ikke, fortæller Thomas Huulbæk Titanium.
Hans drivkraft bliver at bevise overfor sig selv, at han kan også kan komme ind i systemer og tackle udfordringen.
- Det er en naturlig udvikling for mig. Og for mig bliver det på et tidspunkt en jagt efter data og information, fortæller Thomas Huulbæk Titanium.
Han er samtidig drevet af et idealistisk princip om, at informationen skal flyde frit og være tilgængelig for alle mennesker. Den skal ikke være forbeholdt de få.
- Information er noget, der går ind i mit liv. For jeg havde en idé om, at hvis man har nok information tilgængelig, så kan man træffe de bedste beslutninger. Så kan alle være med til at træffe de bedste beslutninger, siger Thomas Huulbæk Titanium.
Et træt gymnasieliv
Thomas Huulbæk Titanium går på det tidspunkt i 1.g på Grenå Gymnasium. Han har et almindeligt gymnasieliv med venner, badminton og fodbold. Det er godt at gå i gymnasiet. Men slagsiden af nattens digitale udskejelser begynder også at vise sig.
Det husker Thomas Huulbæk Titaniums gymnasieven, som han fulgtes med i bussen fra Ebeltoft.
- Han har fortalt, at jeg var bare altid træt altså. For jeg havde jo siddet til langt ud på natten med computeren. Men så kunne jeg sove i bussen og lave lektier engang i mellem. Det tror jeg reddede min gymnasietid, siger Thomas Huulbæk Titanium.
To veje leder ham til det ultimative mål – Pentagon, som er hovedsædet for det amerikanske forsvarsministerium. Det hele starter i hacker-magasinet Phrack, der udgives for første gang i midten af 80'erne.
Her falder den unge danske hacker over en artikel, der taler direkte ind hans drenge-fantasi. Nemlig en artikel, der beskriver, hvor man muligvis kan finde informationer og spor om ufo'er.
- Der var nogle af de her Pentagon-systemer listet, fortæller Thomas Huulbæk Titanium.
Den anden væsentlige vej mod målet sker gennem hackerjægeren Jørgen Bo Madsen, der på det tidspunkt arbejder med IT-sikkerhed på Uni-C – det, der i dag hedder Styrelsen for It og Læring.
- Jørgen Bo Madsen sagde på et tidspunkt, at det ikke kunne lade sig gøre at bryde ind i sådan noget som Pentagon. At systemerne var så sikre, at det kunne man ikke. Og jeg ville bare bevise, at det ikke var rigtigt, siger Thomas Huulbæk Titanium.
'Jeg kan ikke tro det'
Det er sent på aftenen, da 17-årige Thomas Huulbæk Titanium sidder på værelset hjemme i Ebeltoft med sin Amiga 2000 computer.
Med sit oprindelige mål for øje - at finde beviset for, at der findes ufo'er - går han i gang med at skaffe sig adgang til Pentagon.
Det helt uventede sker. Han er inde.
- Jeg tror, at hvis det ikke var lykkedes mig at bryde ind så hurtigt, så var jeg sikkert gået videre til det næste system på listen. Det er virkelig heldigt eller uheldigt på mange måder, at det lykkedes mig at komme ind så hurtigt, siger Thomas Huulbæk Titanium.
- Når man sidder og hacker, prøver man bare lige for sjov det med at gætte adgangskoder, for det er sgu aldrig rigtig noget, der virker i virkeligheden. Det er i hvert fald sjældent, at det lykkes at gætte en adgangskode, fortæller han.
Men ikke desto mindre er det, hvad der sker for den 17-årige teenager. Ifølge Thomas Huulbæk Titanium bruger han under ti forsøg på at gætte adgangskoden.
- Koden er i virkeligheden bare systemets initialer plus et 1-tal. Det er standard, at man bare lige tilføjer et tal. Adgangskoden var OTJAG1, men hvis der nu havde været et 2-tal til sidst, var det ikke sikkert, jeg var kommet ind. Det er så tilfældigt, at det lykkedes, siger Thomas Huulbæk Titanium.
Hans hjerte banker hurtigere og hurtigere, og han kan ikke tro det.
Samtidig bliver han mødt af advarsler på skærmen. Advarslerne fortæller ham, at forsøg på indtrængen vil blive retsforfulgt efter lovens strengeste paragraf.
Thomas Huulbæk Titanium henter en fil ned, som indeholder de konti, der er knyttet op på systemet, og som alle har en krypteret adgangskode.
- Jeg henter den fil ned lokalt og logger ud igen med det samme. Jeg skal lige tænke over, hvad der er sket. Shit, det er vildt! tænker jeg.
På dette tidspunkt fylder tankerne om at blive opdaget ikke hos ham. I stedet går Thomas Huulbæk Titanium i gang med at bryde koderne til de enkelte konti. Ikke fordi han som sådan skal bruge adgangen, men fordi brugerne også har konti på andre systemer rundt omkring i de militære netværk.
Thomas Huulbæk Titaniums egen computer er dog for langsom til at bryde adgangskoderne. Så han deler det anonymt med en hacker i sit netværk, der formentlig ikke vidste, hvor passwordfilen egentlig kom fra, fortæller Thomas Huulbæk Titanium.
- Jeg tror, at jeg kontaktede nogen, jeg kendte, allerede første aften, jeg brød ind i Pentagon. Og det er jo det, der er problemet med sådan nogle ting her, for du kan ikke bare sidde med dem i dit eget lille hoved. Du er nødt til at dele det, for at det bliver virkeligt, siger Thomas Huulbæk Titanium.
Allerede dagen efter hacker Thomas Huulbæk Titanium sig ind i Pentagons system igen. Han begynder at kigge lidt mere rundt end aftenen før.
Både hvad der er af generel information, men også hvad der er af såkaldt metainformation. Altså hvilke andre systemer, som systemet har forbindelse til, og som han dermed kan få adgang til.
- Jeg vil jo finde beviset for de her ufo'er. Det kræver jo bare, at jeg begynder at søge efter information og henter informationen ned. Det går langsomt. Det er ikke de internethastigheder, vi har i dag, fortæller Thomas Huulbæk Titanium.
- Jeg begynder at finde mere om de systemer, der er mulighed for at komme ind i. Der begynder også at komme adgangskoder til nogle af de personer, der har adgang til det her Pentagonsystem, og som også er brugere på andre systemer.
Det er også muligt for Thomas Huulbæk Titanium at se, hvilke militære enheder de forskellige brugere hører til.
- Chancen for, at de bruger samme adgangskode på de andre militærsystemer, viser sig at være ret stor. Det kender man også fra sig selv i dag, at man bruger den samme adgangskode til alt muligt lort, siger Thomas Huulbæk Titanium.
Gør du selv det?
- Nej, det gør jeg ikke, fnyser han.
Blodrøde øjne
Herfra eksploderer det. For der er kæmpe systemer derude, fortæller Thomas Huulbæk Titanium.
- Det næste store system, jeg kommer ind i, hedder Tacom, som er et kæmpe system med 10.000 brugere.
Tacom er den amerikanske hærs tankmotor- og bevæbningskommando. Faktisk får Thomas Huulbæk Titanium adgang til mere, end han egentlig kan nå. Det tager om sig.
- Besøgene er korte i starten. Jeg er meget forsigtig og skal lige være sikker på, hvad det er, der foregår. Men så bliver de jo langvarige, for det begynder at tage lang tid at hente data ned, siger Thomas Huulbæk Titanium.
I løbet af Thomas Huulbæk Titaniums hackertid er han både forbi den amerikanske vejrtjenestes computere, fordi de har supercomputere, der kan hjælpe med at bryde de militære systemers adgangskoder. Han kommer også forbi U.S. Airforce. Fordi hvorfor ikke.
Le Cerveau hacker, til hans øjne er blodrøde.
Hans forældre er bekymrede over, om han får nok søvn. Men derudover skjuler Thomas Huulbæk Titanium sit natteliv på værelset så godt, at de ikke fatter mistanke.
Noget kommer snigende
Faktisk går der en del tid, inden Thomas Huulbæk Titanium begynder at tænke, at det kan gå galt.
- Men det er noget, der kommer snigende. Og det kommer snigende i takt med, at jeg måske bliver lidt for uforsigtig. Der er for mange systemer, jeg har adgang til, så det bliver svært at holde styr på rent logistisk.
Han har desuden talt med andre om det. Han kan ikke lade være. Og han kontakter endda sin ven i Aarhus. Thomas Huulbæk Titanium vil have, at hele verden skal vide, hvad der er sket.
Han giver derfor sin ven en række dokumenter, der beviser, at han har været inde i Pentagons systemer, og vennen viser dem til Ekstra Bladet, der skriver om sagen.
Spiser sin adgangskode
Den dag, Thomas bliver anholdt, er det vinter. I cirka en måneds tid har han ikke været særligt aktiv som hacker. En naturlig pause, som Thomas Huulbæk Titanium kalder det. Det er man nødt til, forklarer han. Ellers bliver det for sindssygt.
Han gik et par meter bag gymnasiets sekretær hele vejen op ad den lange gang gennem Grenå Gymnasium.
Så fik han øje på de to lokalbetjente.
- Det var lidt uvirkeligt det hele. Det var ikke sådan, at jeg gik i panik over det. Det kan godt være, at det var en naturlig ting, der bare skulle ske, siger Thomas Huulbæk Titanium.
17 år gammel sidder han i en hvid celle på Grenå Politistation. Han er alene, og i hans lomme ligger hans kæmpelange adgangskode til al den information, han har krypteret.
- Jeg ved, at der er for meget på min pc, som jeg ikke har krypteret af information og bevismateriale. Men jeg har også en masse, der er krypteret.
Derfor skal koden væk, og Thomas Huulbæk Titanium putter sedlen i munden, tygger sig igennem den og sluger den, mens tid er.
Et nyt liv
Thomas Huulbæk Titanium sidder fængslet i 10 dage, men bliver løsladt til at kunne gå i gymnasiet. Efterfølgende begynder han at læse datalogi og matematik på Aarhus Universitet.
Men så følger en periode, hvor han bliver helt mættet af at have noget med computere at gøre. Han hopper lidt rundt på nogle studier, indtil han ender som autodidakt programmør og softwareudvikler i en virksomhed i Aarhus.
De kender ikke til Thomas Huulbæk Titaniums baggrund, som han først afslører overfor sin chef under en firmafest, da han ifølge ham selv har bevist sit værd. Det bliver dog taget godt imod, fortæller han.
Dommen falder, da Thomas Huulbæk Titanium er 19-20 år. 1,5 års betinget fængsel, 200 timers samfundstjeneste og en bøde på 30.000 kroner. På trods af at anklageren havde krævet flere års ubetinget fængsel.
I dag er Thomas Huulbæk Titanium selvstændig softwareudvikler i sit eget firma og frivillig IT-konsulent i Alternativet. Pletten på straffeattesten er også væk, fordi han var under 18 år, da han begik sin ugerning.
- I dag laver jeg kun softwareudvikling for min egen udviklings skyld. For eksempel har jeg lavet en webapplikation til et stort arkitektfirma til at visualisere bæredygtigheden af deres projekter.
- Men det skal være nogle innovative interessante løsninger. Ikke bare en hjemmeside. Der er altid noget med bæredygtighed inde over, fortæller Thomas Huulbæk Titanium.
Fortiden har lært ham to ting:
- Jeg tænker sikkerhed ind i alt, hvad jeg laver, fordi jeg ved, hvordan man angriber de her systemer. Jeg prøver at lære mine børn, hvordan man sikrer sig bedst muligt.
- Og så har det medført, at der ikke rigtig er noget, der kan ryste mig. Der er ikke noget, hvor jeg tænker, at det kommer jeg ikke igennem, siger Thomas Huulbæk Titanium.
Kigger du over dine børns skuldre, når de begår sig på nettet?
- Nej, der har de autonomi. Jeg kunne aldrig finde på at kigge i, hvad de laver. Jeg har tillid til, at de opfører sig ordentligt, siger Thomas Huulbæk Titanium, der taler med sine børn om, hvordan man opfører sig på nettet, og hvad man deler.
Hvad hvis du oplevede, at de begyndte at leve et skjult hackerliv på værelset, som du selv gjorde?
- Så ville jeg håbe, at de var etisk forsvarlige hackere og måske også af den aktivistiske slags. Så der var et formål, som de i hvert fald kunne forsvare overfor sig selv, siger Thomas Huulbæk Titanium.
Han vil råde andre unge, der er fristet af ulovlig hacking til i stedet at finde lovlige alternativer.
- I dag er der så mange steder på nettet, hvor det er et spil, og hvor man kan hacke uden at gøre det for alvor. Men hvor du bliver belønnet for dine skills ved at få pokaler og point, fortæller Thomas Huulbæk Titanium.
Er du sommetider fristet af at hacke igen?
- Når jeg ser noget ske, tænker jeg nogle gange: Åh, gid jeg godt måtte lægge det her ned. For eksempel en fascistisk organisation.
- Jeg havde samme følelse i forhold til Ruslands angreb mod Ukraine. Jeg tweetede faktisk til Rigspolitiet og spurgte, om det er lovligt at hacke russisk militær nu. De har ikke svaret, og jeg gør det selvfølgelig heller ikke, vil jeg understrege.
Ville du kunne?
- Ej, det ville nok tage noget tid at komme ind i det igen. Det er meget mere komplekst i dag på mange måder. Men hvis det var lovligt, ville jeg da gerne gøre det bare for sjov. Men det er ikke sådan, at det kribler i mig, siger Thomas Huulbæk Titanium.
'Jeg vil altid have noget med Pentagon'
Adspurgt om han den dag i dag fortryder de år i sit liv, er svaret nej. Thomas Huulbæk Titanium ville have svært ved at identificere sig selv uden den del af i sit liv. Det har gjort ham til den, han er, og det ligger dybt i ham, fortæller han. Også selvom han ikke fandt hemmelig information om ufo'er.
- På en måde var vi jo bare kriminelle hackere, men med hjertet på rette sted. Vi havde jo vores moralske kodeks og følte, at vi var på den rigtige side.
- Men det var jo ulovligt, så selvfølgelig skal man tage straffen for det, siger han.
Ifølge Thomas Huulbæk Titanium fik han ikke indsigt i følsom information, da han bevægede sig i det amerikanske forsvarsministeriums systemer.
- Det tror jeg ikke. Jeg fik aldrig rigtig set så meget af den information, jeg hentede ned, hvilket jeg godt kan fortryde i dag.
I dag tænker han dog sjældent på det. Undtagen når han hører eller ser noget om Pentagon.
- Mig og Pentagon har et eller andet. Når jeg hører om Pentagon, tænker jeg: Nårh ja, det var der, jeg var.