Der er visse traditioner, som er en uundgåelig del af vores kultur. Tænk bare på julegaverne og julemiddagen.

Og så er der de traditioner, som mange af os kender til, men ikke rigtig når at dyrke.

Én af dem er påskelammet.

For nogle danskere er påskelam lige så obligatorisk som påskeæg og gule servietter, imens mange andre holder sig til den traditionelle frokost, og hvad der dertil hører af sild, snaps, æg, rejer og gerne lidt kværnet gris i form af leverpostej og frikadeller.

Claus Meyer og præsten Poul Joachim Stender tager til Grækenland og Israel i en jagt på den mad og de råvarer, der flyder gennem Bibelen. Se det her:

Men hvorfor spiser nogle mennesker egentlig lam til påske?

Det er der flere forklaringer på, fortæller Caroline Nyvang, som er seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek, hvor hun forsker i dansk mad- og kulturhistorie.

- Som det er med mange andre af vores traditioner, så er der både en kristen begrundelse og en folkelig begrundelse, siger hun og uddyber:

- Hvis vi kigger på den kristne begrundelse, så får lammet en særlig betydning i Det Gamle Testamente, hvor jøderne kunne undgå Guds engel ved at smøre blod fra et slagtet lam på deres huse og derved forhindre, at deres førstefødte blev slået ihjel.

Også i Det Nye Testamente har lammet en særlig betydning. Ligesom man på Jesus' tid kunne ofre et lam til Gud, blev lammet et symbol på Jesus, da han i påsken blev ofret som et uskyldigt lam.

Men lammet har også en anden og mere folkelig betydning.

Det er et symbol på forår.

- I påskeperioden dyrker vi forårets komme. Vi sender gækkebreve med vintergækker i, vi dækker op med påskekyllinger og servietter med gule og grønne farver. Og da lam jo netop bliver født her i foråret, er de et symbol på, at lysere tider er på vej.

Føj for en uld-smag!

Selvom offer-lam og Jesus-symboler måske lyder en smule gammelt, så er traditionen med at spise lam til påske faktisk rimelig ny.

Eller, det er den i hvert fald i Danmark.

Ifølge Caroline Nyvang begyndte vi danskere faktisk først at spise påskelam i 1950'erne, og det er der en helt særlig årsag til:

- I Danmark slagter vi ikke lam her i påsken. Påsken falder så tidligt, at det stadig er koldt, og mange lam bliver først født lidt senere i foråret.

- Selvom man i resten af verden spiser lam til påske, blev det først muligt i Danmark, da vi fik fryseren ind i hjemmene. Så begyndte vi nemlig at kunne importere lam fra lande som New Zealand.

Det var også først i 1950'erne og 1960'erne, at interessen for lam blev vakt rundt omkring i de danske hjem.

I disse år fik danskerne råd til at rejse sydpå til eksotiske middelhavsdestinationer som for eksempel Spanien, Italien og Grækenland, hvor lammekød var en meget mere indgroet del af køkkenet.

Rejseaktiviteten førte til en øget interesse for det smagfulde kød, og lige så langsomt begyndte der at dukke opskrifter på lammeretter op i de danske kogebøger, dameblade og boligmagasiner som Bo Bedre.

Selvom vores nye rejsevaner gjorde os nysgerrige på lammekødets mange muligheder, er der stadig mange danskere, der er skeptiske over for smagen. Nogle finder lammets dybe, krydrede smag fabelagtig, imens andre synes, det smager som at proppe uld i munden.

Vores blandede følelser for lammekødets smag er netop også forklaringen på, at traditionen ikke er mere udbredt, end den er, fortæller Caroline Nyvang.

- Traditioner overlever kun, hvis de giver mening for os. Så når vi begynder at fejre halloween, så er det, fordi det er en belejlig fest midt i en efterårstid uden så mange andre fester eller tradtioner, siger hun og fortsætter:

- Omvendt er det med lam. Det har en smag, som deler vandene. Måske ikke lige så meget som frisk koriander, men alligevel. Og så er vi meget konservative, når det gælder vores kolde bord til højtiderne. Retterne er meget de samme – som sild, æg, rejer og pålæg, og dér er lam bare ikke obligatorisk.

Selvom vi ikke spiser påskelam i lige så stor udstrækning, som man gør i mange andre lande, og selvom mange af os ikke aner, hvorfor vi spiser det – eller hvorfor vi overhovedet fejrer påske – så gør det ikke så meget, mener Caroline Nyvang.

- Det, traditioner kan, er at styrke fællesskaber. Så når man år efter år mødes med kollegaer, vennerne eller familien, fordi det er en tradition, så skaber det samhørighed.

- Det samme gælder vores tradition med at holde påske, når vi mødes til påskefrokost og måske spiser lam. Det er ikke afgørende, at vi kender Jesus' lidelseshistorie, for fællesskabet er stadig det vigtigste.

Har du fået lyst til påskelam? Her er brødrene Prices nemme og smagfulde bud på lam med citronsovs: