Vidste du, at denne mand havde telefonnummeret "1", og at Tuborg nok ikke havde eksisteret uden ham?

I den nye DR1-serie 'Matadorerne' følger man blandt andet Carl Frederik Tietgen, der har stiftet en lang række af Danmarks største virksomheder.

Uden Carl Frederik Tietgen havde Danmark måske slet ikke set ud, som det gør i dag. (Foto: © Emil Hohlenberg. Grafik: Oliver Seppo. Animation: MyHeritage.dk, CC)

Kender du det, at man har hørt et navn mange gange, og det ringer en klokke – men at man reelt ikke heeelt ved, hvem personen er?

Sådan har mange det nok med navnet 'Tietgen', der er foreviget på bygninger og vejskilte over hele landet.

Og det er der god grund til.

Her er ti fascinerende facts om Carl Frederik Tietgen, der i slutningen af 1800-tallet var med til at stifte en lang række legendariske danske virksomheder – og dermed havde en stor finger med i spillet, da Danmark blev til en moderne industrination.

1

Uden Tietgen ingen Tuborg

Modellen Aase Dailey med sig selv som Tuborg pige og en anden model, Annette Strøyberg, som Tuborg guldpigen. (Foto: © Mini Wolff. Grafik: Oliver Seppo. Farvelægning: MyHeritage.dk, Scanpix / DR)

Tuborg har været en stor del af dansk kulturhistorie i over et århundrede, men uden C. F. Tietgen havde den ikoniske øl måske slet ikke eksisteret. Den danske finansmand var nemlig i 1873 én af hovedmændene bag stiftelsen af aktieselskabet Tuborgs Fabrikker.

Når man oven i hatten får at vide, at Tietgen også var inde over Carlsberg-bryggerierne – og også var med til at stifte De Danske Spritfabrikker – er der jo hverken et øje eller et glas tørt.

2

Én af hovedpersonerne bag Danmark som moderne industrination

Telefondamerne på telefoncentralen sørgede for manuelt at forbinde telefonopkaldene. (Foto: © Olaf Ibsen. Grafik: Oliver Seppo. Farvelægning: MyHeritage.dk, Scanpix / DR)

Det var ikke kun som alkoholproducent, at C. F. Tietgen fik succes. Langtfra…

Faktisk var han med til at stifte over 20 meget forskellige virksomheder. Alt fra rederiet DFDS, De Danske Sukkerfabrikker og Store Nordiske Telegrafselskab (Senere GN Store Nord) til telefonselskabet KTAS kan tilskrive hele eller store dele af deres eksistens til Tietgen.

3

'Stormogul' i en af Danmarks første private banker

(Foto: © Emil Hohlenberg. Grafik: Oliver Seppo. Farvelægning: MyHeritage.dk, Creative Commons / DR)

Tietgens store indflydelse på så mange danske virksomheder hænger sammen med, at han allerede som 28-årig i 1857 blev bankdirektør.

Men det var ikke hvilken som helst bankdirektør.

C. F. Tietgen var nemlig direktør i en af Danmarks første private banker, som derfor fik det oplagte navn Privatbanken. Senere kom den til at hedde Nordea – og det gør den som bekendt stadig i dag.

Som bankdirektør lånte Tietgen penge til virksomheder, som han troede på, og blev derefter ofte indsat som bestyrelsesformand.

På grund af de næsten umenneskeligt mange bestyrelsesposter og mange forskellige virksomheder, som Tietgen med tiden blev engageret i, fik han øgenavnet ’Stormogulen’.

4

Navnet er overalt

Statuen af C. F. Tietgen på Skr. Annæ Plads i København. På samme plads er både konger og præsidenter mindet. (Foto: © EPO. Grafik: Oliver Seppo. Farvelægning: MyHeritage.dk, Creative Commons / DR)

C. F. Tietgens navn kan ses mange forskellige steder i den offentlige rum. I fødebyen Odense bærer eksempelvis både en handelsskole, en bro og en hel bydel hans navn. I Aarhus er der blandt andet en Tietgens Plads. Og i København kan man finde både Tietgenskolen, Tietgenkollegiet og en stor statue.

Der findes også en Tietgensvej, en Tietgensgade, et Tietgenvænget eller en Tietgens Boulevard i stort set alle ender af landet.

Det siger også lidt om hans liga, at statuen af ham i København står i den centralt beliggende park på Sankt Annæ Plads. De to andre mindesmærker i denne park er nemlig ingen ringere end den tidligere amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt og dronningens farfar, kong Christian den 10.

5

Havde Danmarks første telefonnummer

(Foto: © Tdconline / Oliver Seppo, Tdconline / DR)

Da Tietgen stiftede telefonselskabet KTAS, fik han telefonnummeret '1' til sit kontor i Privatbanken. Bagefter fik landets spidser og store virksomheder de næste numre.

Derhjemme fik han dog aldrig telefon. Dér ville han ikke forstyrres.

6

Ufine metoder

Privatbankens hovedkontor omkring århundredeskiftet. Det lå lige ved siden af Børsen i København. (Foto: © Fritz Theodor Benzen. Grafik: Oliver Seppo. Farvelægning: Myheritage.dk, Københavns Museum / DR)

Selvom C. F. Tietgen ofte udelukkende roses for sit store aftryk på dansk erhvervsliv, var den danske bankmand ikke uden fejl.

I én af den danske historiker og Tietgen-ekspert Ole Langes mange bøger om Tietgen bliver eksempelvis hans moral sat i et lidt andet lys.

Én konklusion lyder blandt andet, at den danske bankmand havde opbygget Nordens dengang største aktieselskab (Store Nord) ved hjælp af ”…bestikkelse og korruption, dobbeltspil og underhåndsaftaler, børsspekulation, regnskabsmanipulation og et distanceret forhold til sandheden”.

Flere af de metoder, som Tietgen benyttede sig af i 1800-tallet, ville uden tvivl også have været ulovlige i dag. Men fordi private banker var noget helt nyt, var der dengang kun yderst begrænset lovgivning på området.

Heller ikke alle hans forretningseventyr gik efter planen. Eksempelvis lykkedes han ikke med et kæmpeprojekt, hvor de mange mindre danske slagterier, som dengang fandtes rundtom i landet, skulle sammenlægges. Denne idé blev først til virkelighed meget senere – og kendes i dag som Danish Crown.

7

Kom fra en fattig familie - men var tæt på magten

Frederik den 7. var i sine unge år som kronprins ret vild - og tilbragte meget tid på diverse værtshuse. (Foto: © J.V. Gertner. Grafik:Oliver Seppo, Kongernes Samling / DR)

Tietgen blev på rekordtid én af landets rigeste personer. Men hans liv begyndte et helt andet sted – nemlig i en ludfattig gade i Odense, hvor han voksede op.

Han stiftede dog allerede som barn bekendtskab med nogle af landets rigeste og fornemste mænd, fordi hans far bestyrede den såkaldte ”adelige klub”, hvor både selveste den kommende konge Frederik den 7. og flere store forretningsmænd kom.

Der blev på beværtningen drukket tæt, og den unge Tietgen stod blandt andet for at skrive point på tavlen, når de rige spillede billard.

Selveste HC Andersen havde i øvrigt haft den samme tjans i klubben, da han var ung.

8

Berømt for sit stenansigt

(Foto: © Ukendt. Grafik: Oliver Seppo., Sønderjysk Skolemuseum / DR)

Når der skulle gennemføres store handler eller diskuteres i vigtige møder, var Tietgen usædvanligt svær at læse for sine modparter.

Han blev i derfor berømt for sit ”stenansigt”. Man kan måske fornemme det lidt på billedet herover.

9

Byggede Marmorkirken færdig for egne penge

C. F. Tietgens kone Laura var dybt involveret i byggeriet af marmorkirken. Angiveligt var det hendes idé, at de skulle købe ruinen og sætte den i stand. (Foto: © Lars Mongs Arxfoto. Grafik: Oliver Seppo., Creative Commons / DR)

Man begyndte at bygge Marmorkirken i København allerede i 1749, men byggeriet skred af forskellige årsager meget langsomt frem og gik på et tidspunkt helt i stå.

Faktisk lå den halvfærdige kirke som en ruin i over 100 år helt frem til 1874, hvor den meget kristne C. F. Tietgen købte den for sine egne penge.

Bygningen stod færdig i 1894, hvorefter Tietgen forærede bygningen, som han ejede privat, til staten.

10

3.000 mennesker fulgte hans kiste

Carl Frederik Tietgen på sit kontor. Skrivebordet på billedet kan i dag ses på Bank og Sparekassemuseet i København. (Foto: © Ukendt. Grafik: Oliver Seppo. Farvelægning: Myheritage.dk, Scanpix / DR)

Tietgen døde som 72-årig i 1901. Da hans kiste blev ført fra Marmorkirken i en rustvogn forspændt med to sorte heste, fulgte 3.000 personer vognen til Langelinie.

Da han døde, skrev forfatter og journalist Herman Bang Tietgens nekrolog i Politiken og afsluttede den med: ”Han skabte vort samfunds udvikling i mere end et halvt århundrede”.