'Voksne mænd ringede til mig og sagde alle mulige perverse ting': 5 barnestjerner fra MGP fortæller om bagsiden af medaljen

I 'MGP: Børnefesten der gik amok' taler tidligere deltagere ud om livet efter konkurrencen, der gjorde dem til små superstjerner.

Det første MGP, som vi kender det, blev sendt i 2001. (Foto: © Dr)

Var du barn i 00'erne, er navne som Anne Gadegaard, Razz og Morten Fillipsen nok ikke fremmede for dig.

Tværtimod sender de dig måske tilbage på en nostalgisk tankerejse til dengang, hvor du dansede til hits som 'Kickflipper' og 'Arabiens drøm' på repeat, og din største bekymring var, om netop dit endetal blev trukket ud, så du kunne ringe ind og stemme i MGP-finalen.

Men for de børn, der stod i front, var tilværelsen som barnestjerne ikke altid lige nem.

Det fortæller flere tidligere MGP-ikoner om i den nye dokumentarserie 'MGP: Børnefesten der gik amok'.

Serien sætter både fokus på bagsiden af MGP-medaljen og de muligheder, konkurrencen har givet deltagerne siden hen.

Herunder kan du læse, hvordan fem tidligere MGP-stjerner ser tilbage på konkurrencen, der ændrede deres liv for altid.

Citaterne stammer fra dokumentarserien 'MGP: Børnefesten der gik amok' og tidligere interviews til dr.dk.

2001: Sisse Søby 'blev et sexobjekt' som 15-årig

Sisse Søby i 2001 og i dag. (Foto: © Dr, DR / Foto: © undefined, DR)

Sisse Søby blev kåret som den allerførste MGP-vinder, da hun strøg til tops ved MGP 2001 med sangen 'Du har brug for mig'.

- Jeg kan huske øjeblikket, da jeg vandt. Dér vidste jeg godt… "Okay, dit liv bliver ikke det samme nu," fortæller Sisse Søby i dokumentaren 'MGP: Børnefesten der gik amok'.

Det var allerførste gang, DR afholdt MGP, som vi kender det i dag, men dengang vidste ingen, hvad der ventede de nyslåede barnestjerner.

Med ét blev 15-årige Sisse Søby kendt landet over, og særligt den unge aalborgensers udseende tiltrak sig stor opmærksomhed – også af den uønskede slags.

- Det var, som om folk kunne tillade at sige nogle andre ting til mig, fordi jeg ikke lignede et barn. Jeg blev sammenlignet med voksenartister, og det handlede meget om mit udseende. Det var jeg ikke klar til, husker Sisse Søby.

- Som 15-årig var jeg blevet et sexobjekt. Der var mange voksne mænd, der fandt mit nummer i telefonbogen og ringede til mig og sagde alle mulige perverse ting. Det vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle forholde mig til. Der var ikke nogen, der vidste, hvordan man skulle håndtere de her ting.

I dag kan Sisse Søby stadig blive vred ved tanken om de dårlige oplevelser, MGP-sejren førte med sig.

- Det var overhovedet ikke fair. Jeg var for helvede bare en lille pige! Det kan godt være, jeg ikke så sådan ud, men det var jeg – og det var virkelig ikke sjovt for mig, siger hun.

MGP-eventyret bragte dog også gode ting med sig for Sisse Søby, der i dag bor i Malibu i USA og arbejder som skuespiller.

- Jeg er fra en lillebitte by ved Aalborg, og det var MGP, der førte mig ind i underholdningsbranchen. Havde jeg ikke været med i MGP, hvem ved så, om jeg havde stået her? Måske havde jeg boet i Aalborg med fire børn nu, siger hun med et grin.

2002: Razz brød pludselig med musikbranchen

Razz – eller Rasmus Ott – i 2002 og i dag. (Foto: © Dr, DR / Foto: © Dr, DR)

- Når jeg hører sangen nu, er jeg nærmest allergisk over for den. Det er lige, så skuldrene rejser sig!

Sådan lyder det fra Ramus Ott, når han tænker tilbage på sangen 'Kickflipper', som han vandt MGP med i 2002.

Under kunstnernavnet Razz blev den 12-årige knægt hurtigt allemandseje, hvis liv med egne ord ændrede sig "radikalt".

- Der var ikke samme eksponering af unge mennesker dengang, som der er nu, så hvis du "var den" i MGP, så "var" man den virkelig meget, husker Rasmut Ott.

- Der var en overgang, hvor jeg modtog 50 fanbreve om dagen til min adresse. Samtidig skrev aviserne om MGP og mig, og jeg var ude at lave interviews. Dér tænkte jeg: "Okay, jeg er vist blevet en ting nu."

Efter MGP turnerede Razz land og rige rundt med både 'Kickflipper' og sangene fra de to album, han nåede at smide på gaden. Men da Razz stod overfor at skulle indspille sit tredje album på to år, knækkede filmen.

- På det tidspunkt er der et eller andet inde i mig, der kan mærke, at jeg faktisk ikke har lyst til det her mere. Jeg kan bare mærke, jeg skal ud af det her. Nu stopper vi, siger Razz og tilføjer:

- Jeg hungrede efter bare at passe ind som enhver anden.

Fra den ene dag til den anden cuttede Razz alle tråde til musik- og underholdningsbranchen. Missionen om "bare at passe ind" skulle dog vise sig at være nemmere sagt end gjort.

- Det lykkedes ikke rigtig at vende tilbage til et normalt liv. Hver gang, jeg mødte nye mennesker, var det altid med et udgangspunkt der hed: Razz fra MGP 2002, husker han.

Udover en kort karriere som tv-vært og lidt skuespil har Rasmus Ott dog de seneste mange år holdt sig ude af rampelyset og kategorisk takket nej til at medvirke i mediernes 'Her er han i dag'-historier.

Er du alligevel nysgerrig, fortæller Rasmus Ott i den nye dokumentar, at han i dag arbejder som kulturkonsulent hos Silkeborg Kommune.

2002: Morten Fillipsen kæmpede med MGP-stemplet

Morten Fillipsen i 2002 og i dag. (Foto: © Dr, DR / Foto: © Bo Amstrup, Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

I 00'erne var der mange penge at tjene på de nyslåede MGP-stjerner. Det oplevede Morten Fillipsen, da han efter MGP 2002, hvor han fik en andenplads med hittet 'Du er ikke som de andre pi'r', hurtigt fik stukket en pladekontrakt i hånden.

Med hjælp fra en flok prominente – voksne – sangskrivere fik Morten Fillipsen med al hast sendt et debutalbum på gaden, og samtidig skulle han og de andre MGP-stjerner rejse landet rundt på en intens koncertturné.

- Der kom en anden dynamik. Nu var det ikke noget, vi bare legede. Børneuskyldigheden var lidt væk, og vi børn var blevet trætte og udmattede, fordi vi var kommet ind i en eller anden mølle, husker Morten Fillipsen tilbage i dokumentarserien.

- Vi blev kastet for løverne – og de løver var musikbranchen. Der var nogle penge, der skulle tjenes på os, og det blev der også, fortæller han.

Med MGP i ryggen blev Morten Fillipsen hurtigt et vaskeægte teenageidol med alt, hvad der dertil hører af idolplakater, skrigende fans og fanbreve i massevis. Stjernelivet var dog ikke altid lige let for den bare 15-årige musiker.

- Fans gav mig ikke en form for selvtillid eller selvværd, det gav mig nærmere et pres, fordi jeg altid følte, jeg var på. Jeg skulle altid opføre mig pænt, fortæller han.

Og som de fleste, der ser tilbage på deres teenageår, har Morten Fillipsen da heller ikke altid været lige glad for minderne. I mange år efter forsøgte han bevidst at lægge afstand til sin fortid som MGP-stjerne.

- Sådan havde jeg det faktisk i ufatteligt mange år efterfølgende. Da det hele stod på, tænkte jeg tit: "Wow, jeg gad godt bare lige være Morten igen", så jeg endte med at distancere mig fra det hele. Nok fordi jeg gerne ville bevise, jeg var mere end bare "Morten fra MGP", fortalte han tidligere i år til dr.dk.

I dag har Morten Fillipsen dog slået fred med sin fortid.

- Nu kan jeg se tilbage på den tid med "teenageidolet Morten Fillipsen" med stolthed. Det er ikke længere noget, jeg prøver at skubbe væk. Det er en del af min fortid, og jeg er stolt over den sang, fortalte Morten Fillipsen tidligere i år.

Morten Fillipsen har siden MGP lavet mere musik, både under kunstnernavnet In Memoirs og som en del af bandet The Grenadines. Tidligere i år deltog han ligeledes i Dansk Melodi Grand Prix for voksne.

Fillipsens til dato største hit er dog stadig MGP-baskeren 'Du er ikke som de andre pi'r', der er hørt næsten tre millioner gange alene på Spotify.

- Det er vildt at tænke på, at den her sang efter 20 år stadig bliver spillet til privatfester og betyder noget for folk. På en måde er det først gået op for mig nu, hvor stort det hele egentlig var dengang, har sangerne fortalt til dr.dk.

2003: Anne Gadegaard lever stadig af sin MGP-sejr

Anne Gadegaard i 2003 og i 2015. (Foto: © Dr, DR / Foto: © Henning Bagger, Scanpix Denmark)

Anne Gadegaard vandt i 2003 MGP med sangen 'Arabiens drøm' – en sejr, der katapulterede hende ud et liv som barnestjerne med en tætpakket koncertkalender og pladeudgivelser på stribe.

I alt fem album – herunder én greatest hits-plade – blev det til for Anne Gadegaard, der var 12, da hun deltog i MGP. En konkurrence, hun husker tilbage på med gode minder.

- For mig var det hele bare en leg. Noget af det fedeste, jeg tænker tilbage på i dag, var venskaberne og hyggen mellem os deltagere. Konkurrencen fyldte ikke så meget, det var hele legen bagved, jeg synes var det allerfedeste ved at være med i MGP, fortæller hun i dokumentaren.

Hun er ikke i tvivl om, at MGP-sejren har været med til at ændre hendes liv for altid.

- Den aften, jeg vandt MGP, har betydet alt for mig. Det er det største, der er sket i mit liv, fordi det har formet mig og gjort mig til alt det, jeg er i dag. Jeg var så ung dengang, at MGP altid har været en del af mig og noget, folk altid vil huske mig for.

Netop fordi, Anne Gadegaard og 'Arabiens drøm' er blevet en del af vores fælles hukommelse, oplever sangeren stadig, hvordan MGP-brandet klistrer til hende.

- Jeg har oplevet at sidde på en café, hvor tjenerne så har sat 'Arabiens drøm' på, fordi de synes, det er sjovt. Det må man tage med, siger hun.

Anne Gadegaard har dog vendt sin MGP-fortid til sin fordel. I dag lever hun af at være influencer, og hun er ikke tvivl om, hvorfor hendes mere end 65.000 følgere på Instagram hænger ved:

- Grunden til at der er så mange, der er interesserede i det liv, jeg lever, skyldes jo, at de kan huske mig fra MGP og har fulgt mig lige siden. Det skyldes alt sammen den éne aften.

2014: Emma Pi måtte tage en pause

Emma Pi i 2014 og i 2022. (Foto: © Dr, DR / Foto: © Agnete Schlichtkrull, DR)

Emma Pi var kun 12 år gammel, da hun med nummeret 'Du ser den anden vej' sang sig ind i tv-seernes hjerter – og ind på iPads og stereoanlæg på børneværelser og folkeskoler landet over.

Med sin sejr i MGP 2014 blev den lille pige med hornbrillerne hurtigt populær, og efter sejren drog Emma Pi – ligesom mange andre MGP-stjerner – på landevejen, hvor hun optrådte på flere store musikfestivaler, gæstede storcentre landet over og deltog i flere tv-programmer.

I flere år balancerede Emma Pi efterfølgende livet på landevejen med koncerter og autografer med hverdagen som teenager, med alt hvad det indebærer af venner, afleveringer og skolefester.

Men da hun fyldte 16, valgte hun at trække i bremsen.

- Jeg besluttede mig for at holde en pause fra tv og den slags, da jeg skulle starte i niende klasse. Dér kunne jeg mærke, jeg var nødt til at træde et skridt tilbage og fokusere på at gøre skolen færdig, fortalte hun tidligere i år til dr.dk.

Pausen virkede. Både på Emma Pi's karakterblad – "jeg har aldrig afleveret så mange afleveringer, som jeg gjorde dengang" – og på hendes overskud, der efterhånden var brugt op efter fem år som barnestjerne.

- Tiden efter MGP var en fantastisk tid, som gav mig en masse oplevelser, og jeg er meget glad for at have været med, men jeg tror også, den pause var vigtig for mig.

- Jeg havde kørt ret meget på i årene efter MGP, men pausen gav mig en omgang fornyet energi og overskud, som jeg havde brug for, hvis jeg skulle fortsætte med at lave ny musik.

I foråret vendte Emma Pi så tilbage til Grand Prix-scenen, denne gang i de voksnes Melodi Grand Prix, hvor hun deltog med sangen 'En skønne dag' som en del af duoen Der Var Engang.