DR-dokumentar om 'Far, Mor og ADHD' var upræcis

En seer fandt det fejlagtigt, at der kun skulle være én metode, som inddrager forældrene i behandlingen af børnenes ADHD.

Der findes andre metoder til behandling af ADHD, der også inddrager forældrene, og som har været kendt i mange år og benyttet af kommuner landet over. (Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1)

DR var upræcis og gav ikke dækkende oplysninger i dokumentaren ”Far, Mor og ADHD”, konkluderer lytternes og seernes redaktør, Jesper Termansen.

Dokumentaren blev bragt i begyndelsen af året i to afsnit. Undervejs i programmerne følger seerne tre familier, som har store problemer med børn, der lider af ADHD. Dokumentaren viser samarbejdet mellem forældre og psykologer knyttet til Børne- og ungdomspsykiatrisk center i Risskov, Aarhus. Men programmet fremstillede det sådan, at det var første gang, at psykologer herhjemme ikke blot behandler børnene med ADHD, men også forældrene. Det er ikke korrekt, konkluderer lytternes og seernes redaktør på baggrund af oplysninger fra Socialstyrelsen. Der findes andre metoder til behandling af ADHD, der også inddrager forældrene, og som har været kendt i mange år og benyttet af kommuner landet over.

En seer havde klaget. Han fandt det fejlagtigt, at der kun skulle være én metode, som inddrager forældrene. Og det fandt lytternes og seernes redaktør, at klageren havde ret i.

Klageren var også utilfreds med, at ikke andre metoder til behandling af ADHD var omtalt i programmet. Og endelig mente klager, at DR burde have været bekendt med, at DR også i 2014 havde omtalt behandlingsmetoden fra Børne- og ungdomspsykiatrisk center i Risskov. Dette burde DR have undersøgt, og det burde have fået DR til at inddrage også andre behandlingsmetoder i udsendelsen ”Far, Mor og ADHD”, mente klageren. Men Lytternes og seernes redaktør giver ikke klager medhold i de to sidste punkter.

Jesper Termansen skriver i sin afgørelse, at redaktionen har sin ret til vælge, hvilke behandlingsformer, man ønsker at sætte fokus på uden at skulle gennemgå andre former, og han konkluderer: ”Der er afgørelser, som har en sådan karakter, at de bør være en rettesnor for kommende programmer, og derfor bør DR-chefer og medarbejdere kende dem. Men det er ikke tilfældet her. Et krav om at alle DR-ansatte skal sætte sig ind i alle tidligere programmer og den eventuelle kritik eller forslag, der måtte være rejst i den forbindelse, er urimelig og urealistisk og heller ikke omfattet af kravet om god presseskik.”

Lytternes og seernes redaktør opfordrer DR til at bringe en tekst på DR’s side for fejl og rettelser, der følger konklusionen.

Du kan læse hele sagen her: