DRs andel i det store posttyveri

DR bør udarbejde en form for etisk regnskab og udvise åbenhed om metoderne, når man indgår i så usædvanligt et samarbejde som lækken fra ”Panama-papirerne”.

(Foto: Kim Hong-Ji © Scanpix)

Elleve og en halv millioner dokumenter – så meget fylder de såkaldte ”Panama-papirer.” De lækkede dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama. Jeg tør ikke sige, hvor mange postsække og lastbiler, en posttyv før digitaliseringen skulle have brugt for at slippe af sted med sit bytte. I dag kan den slags klares fra en computer eller flere. Og her hører offentlighedens viden så stort set også op om det bagvedliggende materiale, som DR og Politiken i Danmark har haft adgang til på samme vis som undersøgende journalister i op mod 80 lande.

Dokumenterne er med al sandsynlighed stjålet af en whisleblower. Vedkommende har siden kontaktet avisen Süddeutsche Zeitung, som har stillet dokumenterne til rådighed for kolleger i et stort antal lande gennem organisationen af undersøgende journalister, ICIJ. Heraf er papirerne tilgængelige for DR og dagbladet Politiken i Danmark.

Der er ingen tvivl om, at afsløringerne er yderst relevante. Der kan heller ikke være tvivl om, at denne unikke form for undersøgende journalistik graver forhold frem, som under alle omstændigheder er væsentlige at få belyst. Og det er i kernen af DRs public service virksomhed.

Det er ikke det, som er mit ærinde. Derimod er mit ærinde, at DR og andre medier også har et andet hensyn over for den offentlighed, som nu får serveret afsløringerne. Nemlig at give indblik i arbejdsgange og metoder samt etik bag dette højest usædvanlige samarbejde.

Undersøgende journalisters selvopfattelse er at afsløre magtmisbrug, korruption, fortielser og karteldannelser, men samme internationale stand optræder her – med fuldt overlæg - selv som en international magtinstans, der syndikerer sit råmateriale. Det sker tydeligvis for at lægge et maksimalt pres på politiske beslutningstagere, banker og andre i de lande, der er involveret. Her arbejder journalister på samme vis som transnationale virksomheder, der spiller på, at deres magt øges alene i kraft af deres volumen og grænseoverskridende netværk. Det gør det sværere for myndighederne at komme efter. Her er det journalister og redaktører, der udøver et internationalt pres på de afslørede gennem international offentliggørelsesstrategi og aftaler på kryds og tværs.

Det havde klædt DR, hvis man i sin omtale på nettet såvel som i den allerførste TV- afsløring havde fremlagt sine egne præmisser for sådan en satsning. Det kunne ske på mange måder. Gerne en form for skriftligt etisk regnskab, men det kunne også være debatprogram, hvor ansvarlige DR chefer lod sig udspørge af kritiske journalister fra andre medier. Afsløringerne til trods burde alene den kendsgerning, at DR betjener sig af dokumenter, der i massivt omfang tilsyneladende er hentet på ulovlig vis, kalde på nogle højlydte ret direkte etiske forklaringer.

Dertil kommer arbejdsprocesserne. DRs egen journalist på sagen, Søren Kristensen, siger til fagbladet Journalisten den 4. april: ”Det er selvfølgelig en udfordring, at ICIJ hele tiden bliver større. Nu er vi 376 journalister i 76 lande. Det er jo en kæmpe gruppe journalister, som skal blive enige. Hvornår må vi bringe det? Der blev diskuteret vigtige datoer, fx i forhold til den amerikanske valgkamp. Skrevne medier og tv-stationer har også forskellige ønsker. Til sidst vejede ICIJ for og imod og besluttede en dato.”

De medier, som normalt hylder konkurrencen og pluralismen som goder, der er med til at bringe de bedste historier frem, har her underlagt sig en organisation, hvor man altså i et meget stort omfang må stole på beslutninger fra oven. Hvor der foregår et samarbejde på tværs af landegrænser uden at de enkelte journalister har det samme tætte kendskab til hinanden, som normalt er forudsætningen for at kunne gennemføre store afslørende journalistiske projekter. Det synes jeg nok var et par etiske bemærkninger værd i en gennemgang fra DRs egne redaktørers side.

Hvordan har man helt konkret forholdt sig til dokumenterne, gå dem efter for troværdighed, udvalgt de journalistiske historier, der burde bringes og de, der ikke burde. Også det trænger til en belysning.

Uanset afsløringerne kommer både DR, Politiken og ICIJ til at optræde som en international magtfaktor med dette enestående samarbejde, og sådan nogle magtkoncentrationer plejer normalt at påkalde sig kritisk offentlig interesse.

Jeg vil hermed opfordre DR til, at lignende samarbejder og afsløringer i fremtiden er suppleret med alle de relevante etiske spørgsmål, som kan og bør stilles i den slags sager. Intet forhindrer DR i at beskytte vigtige kilder. Intet forhindrer DR i at arbejde på væsentlige afsløringer også i samarbejde med andre medier. Men man kan godt forlange, at DR er åben og gennemsigtig om arbejdet og metoderne.

Facebook
Twitter