Asylsøgere er ikke flygtninge

De ord, der bruges i udlændingedebatten er ofte værdiladede, og det bedste DR kan gøre for sine brugere er derfor at være så præcis som muligt.

(Foto: Bjarne B. Hermansen © dr)

Da kalenderen skiftede fra juli til august i år, var der kommet knap 1900 asylsøgere til Danmark. Det viser de seneste tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. De var ikke i lovens forstand flygtninge, men asylsøgere. Det er mennesker, som officielt beder om ophold her i landet af de grunde, som FN’s flygtningekonvention hjemler – primært personlig og individuel forfølgelse. Hvis udlændingemyndighederne godkender en ansøgning bliver asylsøgeren godkendt som – flygtning og boligplaceret i Danmark. Langt fra alle asylsøgere får ophold. I 2017 blev to tredjedel afvist.

Her ligger måske det mest sprængfarlige politiske tema i den europæiske samfundsdebat i disse år. For området er så politisk, at journalistikken om emnet ofte forstås og misforstås som politiske statements mere end nøgtern journalistik.

Alene dét gør, at medierne – ikke mindst DR – bør gøre sig meget stor umage for at vælge den rigtige betegnelse, hver eneste gang man beskæftiger sig med udlændingeområdet.

DR får jævnligt kritik for at være ”politisk” i sin tilgang til emnet og for at ”lyve” og ”fordreje” tal og oplysninger. Senest skete det i en sag om en artikel fra DR Midt og Vest. Her havde DR – korrekt viste det sig – beskrevet, at en somalisk født mand med ophold her som flygtning, og arbejde på slagteriet Tican i Thy, fik at vide af udlændingemyndighederne, at hans opholdstilladelse ville blive inddraget, og han skulle rejse tilbage til Somalia, fordi forholdene havde ændret sig til det bedre.

Klummen

En klumme er en tilbagevendende kommentar hvori en fast skribent regelmæssigt skriver sin personlige kommentar til et aktuelt emne.

Lytternes og seernes redaktør benytter lejlighedsvis denne form til at skrive om aktuelle emner.

DR Midt og Vest beskrev, hvordan manden og hans advokat forsøgte at bruge en ”kattelem” i udlændingeloven for, at han fortsat kunne blive i Danmark. Advokaten ville bruge det faktum, at manden havde haft fast arbejde i to år på slagteriet til en ny opholdstilladelse, så manden kunne forblive i Danmark på et nyt opholdsgrundlag.

En bruger af DR klagede over, hvad han mente var fordrejning og fortielse fra DR’s side af kendsgerninger (du kan læse hele afgørelsen nederst). Ifølge klager var somalieren afvist asylsøger og ikke flygtning, og klageren mente, at DR af politiske grunde og bevidst bragte forkerte oplysninger om slagteriarbejderen fra Tican.

I parentes bemærket har sagen haft et politisk efterspil, fordi udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg nu har lukket ”kattelemmen” i loven blandt andet som følge af omtale af sagen.

DR beskrev, så vidt jeg har kunnet undersøge det, mandens forhold korrekt. Mere generelt opstår problemet – og det hænder også i DR – når termen ”flygtning” bliver brugt for bredt og forkert. For tre år siden, da den såkaldte menneskestrøm gik på motorvej E45 fra Tyskland og op i Danmark, omtalte en række medier – inklusive DR – det som ”flygtninge”, der strømmede over grænsen og gik på motorvejen.

Det, som medierne dengang kunne konstatere, var, at der var mennesker, som bevægede sig op gennem Europa for at søge ophold – mange med Sverige som mål – men medierne kunne ikke vide, mens strømmen stod på, hvilke baggrunde og motiver de mange mennesker havde. Fordi en mand siger, at han ”flygter”, er han ikke af den grund flygtning. Ofte viser det sig, at den pågældende allerede har fået afslag i et andet EU-land eller har fået asyl i et land, hvor de imidlertid ikke vil være, men hellere vil bevæge sig et andet sted hen.

Det er op til myndighederne at afgøre holdbarheden af asylmotivet. Men når en journalist står ved grænsen, ved man ikke meget andet, end at de mennesker, som går lige for næsten på én, er ”migranter.” Altså mennesker, som flytter sig fra et land til et andet.

De senere års debat om migration over Middelhavet til Europa har forstærket begrebsforvirringen og rammer samtidig ned i kernen i den bagvedliggende politiske debat. Er den unge mand i gummibåden over Middelhavet, som har rejst hele vejen fra Afrika for at opnå en bedre økonomisk tilværelse i Europa, flygtning? Siger man ja og bruger ordet ”flygtning”, risikerer man også som medie at blive taget til indtægt for det synspunkt, at selv om manden ikke i lovens forstand har krav på ophold i Europa, har han det moralsk. Der er en del af dem, der bevæger sig mod Europas grænser, som opnår flygtningestatus. Så i den forstand er der ”flygtninge” og ”migranter” på vej fra Asien eller Afrika. Vi ved det bare ikke, før vi kender den enkeltes situation.

Der findes ikke et fast sprogreglement i DR, som alle skal efterleve. Sprogredaktøren anbefaler en sondring mellem flygtninge, asylsøgere og migranter, som jeg her beskriver, og i DR Nyheder har ledelsen også helt i overensstemmelse med DR’s tendensordsliste (se her) valgt at kalde den gruppe af mennesker, som rejser over Middelhavet, for ”migranter.”

Britiske BBC gør det samme. Som det stod i et nyhedstelegram fra BBC her i sommer, så bevægede ”skibe med migranter” sig til den italienske kyst. Der stod ikke ”bådflygtninge.”

Når man ikke ved andet om de mennesker, der befinder sig i bådene, så ved man, at de alle af forskellige grunde er på vej væk fra dér, hvor de kommer fra. Altså ved vi kun, at de ”emigrerer”.

Når journalister kommer tættere på og får mulighed for at kende den enkeltes opholdsgrundlag, kan det vise sig, at nogle er asylsøgere, andre er ”migranter” og endelig er der også nogle, som nok er migranter, men slet ikke ønsker kontakt med myndighederne, og derfor søger at opholde sig i de europæiske lande uden et legalt opholdsgrundlag.

Men journalistik er netop ikke jura, og derfor skal DR kunne vælge den kritiske og menneskelige vinkel, som DR Midt og Vest gjorde i dette tilfælde. Her beskrev man ud fra en kritisk vinkel sagen og dens dilemmaer og forholdt sig kritisk til udlændinge- og integrationsministerens svar i sagen. Helt fair. Man holdt tungen lige i munden og beskrev sagen nøgternt med de præcise termer.

Det er en del af journalistikken at være kritisk, beskrive konsekvenserne af lovgivningen i alle facetter. Journalistik skal sige og beskrive dagligdagen, menneskers liv og skæbne klart og ligeud. Det har ikke noget med partiskhed at gøre, så længe de bagvedliggende fakta og begreber er i orden.