Da DR tillod Penkowa at reklamere for sig selv

DR gav skjult reklame til lægen Milena Penkowa, da hun fik lov at optræde i tøj broderet med sit firmanavn

DR burde have skredet ind og bedt lægen Milena Penkowa om at skifte tøj til noget uden reklamer på, da hun medvirkede i portrætprogrammet "Adgang med Abdel".

Forleden viste DR et program, som efter min bedømmelse var en overtrædelse af DR´s egne etiske regler om skjult reklame.

I det omtalte program følger en DR-vært læge Milena Penkowa (MP), som dommerne i Østre Landsret i september afsagde en meget interessant dom i forhold til. Alle seks dommere fandt, at forskeren havde svindlet og fusket med sine resultater, men på grund af forældelse blev hun frifundet alligevel. Et flertal af dommerne mente nemlig ikke, at gerningerne var - i Straffelovens forstand - ”dokumentfalsk af særlig grov karakter”, og så var tidsfristen overskredet, og Penkowa kunne ikke dømmes for sit fusk.

Historier om drengetiden i Sdr. Felding, hvor forfatteren kiggede på pigernes bryster og spillede blokfløjte med næsen, har næppe en så stor journalistisk relevans, at det berettiger til, at DR omtaler en ansats bogudgivelse.

Jesper Termansen, lytternes og seernes redaktør, DR

Reklamer på tøjet

I den halve time, programmet varer, er MP hele tiden iført reklamer for sig selv. Hun bærer udendørs en frakke, der er påført reklamer for MP´s private firma og webadresse. Den sorte frakke har sågar – med guldbogstaver – reklame nederst bagpå, på ærmerne samt brystet, sådan at MP kan reklamere for sig selv uanset hvilken vinkel, kameraet bevæger sig i. Indendørs har hun en sort t-shirt på, hvor der med hvide bogstaver på brystet også er en iøjnefaldende reklame for MP´s firma.

Der er lange gå-sekvenser, hvor kameraet følger MP på vej til bogmesse i Bella Centret i København, hvor reklamen tydeligt fremstår. Der er endvidere optagelser i MP´s lejlighed, hvor også et skilt i gangen, som reklamerer for MP´s firma, er synligt. Selve udgangspunktet for programmet er på MP´s præmisser. Værten i programmet indleder med at slå fast, at han ikke vil spørge MP til hendes sager (herunder den friske dom), for det gør hende bare sur. DR har derimod fået lov til at følge MP på en dag, hvor hun skal interviewes på bogmessen i Bella Center i København om en biografi, den ellers pressekritiske Penkowa selv har medvirket i og giver udtryk for reflekterer hendes syn på dommen og den øvrige kritik af hende. Hun har dermed fået ganske gunstige betingelser for selvpromovering ved at medvirke i programmet. MP lægger i øvrigt undervejs i programmet ikke skjul på, at hun er glad for eksponering. Det er jo en ærlig sag. Men det stiller DR over for et valg. Vil man medvirke eller ej på TV?

Facebook-reklame

Radio- og TV-nævnet har i en række sager taget stilling til, hvor lidt eller hvor megen omtale, der kan være tilladt, før det kolliderer med reklameforbuddet. Der må således ikke ske en ”uberettiget fremhævelse” af varer- eller tjenesteydelser. Det er noget af et granskningsarbejde, hvor enkelte sekvenser og billeder skal endevendes, og når det sker med en sådan alvor, er det naturligvis fordi, at en offentlig betalt public service station som DR har en ganske betydelig indflydelse, og ingen skal kunne sige, at man kan manipulere sig til reklame i DR. Her er et par eksempler på, hvad det er for overvejelser, nævnet gør sig. Og en nylig afgørelse viser, at nævnet ser strengt på fremhævelse af firmanavne.

I september i år afgjorde nævnet, at Aftenshowet på DR1 i juni i år havde reklameret for Facebook. Programmet havde foretaget en uberettiget fremhævelse af Facebooks logo, fordi udsendelsen i forbindelse med, at seerne kunne sende deres billeder af sommervejret ind via Facebook, havde vist firmaets logo på skærmen i 47 sekunder. DR påberåbte sig, at det var en helt rimelig kildehenvisning, men det tilsidesatte nævnet. Indslaget og de 47 sekunder gik ud over et redaktionelt formål med en kildehenvisning.

Radio- og tv-nævnet frikendte derimod i november sidste år DR for at have vist et navn for et TV-producentfirmas navn. Nævnet fandt, at firmanavnet blot var ét af en række navne, der var vist på forskellige skærme, hvor formålet med indslaget var at vise, at DR kan ses på forskellige enheder.

I en anden sag fik DR P4 tilbage i 2010 derimod kritik for i et sommerprogram i forbindelse med en solrig weekend uberettiget havde fremhævet navnet på en bestemt is-producent.

Hvis eksempelvis Milena Penkowa – uagtet hvilken begrundelse hun måtte give – fastholder at ville beholde noget tøj på, der er overbroderet med reklamer for hendes eget firma, skal DR ikke acceptere den præmis, uanset om det så betyder, at programmet så ikke bliver til noget.

Jesper Termansen, lytternes og seernes redaktør, DR

Der er andre sager fra den seneste tid, der indikerer, at DR bevæger sig enten tæt på eller direkte over reklamegrænsen.

Forleden bragte DR3 en Facebook-optagelse, som betænkeligt meget var et reklameindslag for en kendte komiker, Anders Mattesens nye bog. Sekvensen har ingen vinkel eller præmis. Værten indleder det knap to minutter lange indslag med at vise bogen, hvorefter han går rundt i et storcenter med Mattesen og hører, hvad forskellige mennesker vil spørge Anders Mattesen om. Flere gange bliver Anders Mattesens nye show og bog nævnt. Der er ingen journalistisk vinkel eller begrundelse for at fremhæve bogen i det indslag, der ind til nu har haft 45.000 visninger. Men det er givetvis god reklame. Igen er pointen, at der godt kan være en redaktionel grund til at fremhæve en ny bog fra en komiker. Men hver gang det sker, bør DR overveje og afveje hensynet til budskabet og historien i forhold til hensynet til ikke at overtræde reglerne om skjult reklame.

TV-vært fik bogreklame

Et andet eksempel på bogpromovering er fra den 28. september i år. Her får en DR-vært ti minutters omtale i ét af Danmarks mest populære programmer, Aftenshowet, af en ny bog om sine barndomserindringer i Jylland. Altså et program som enhver forlagsdirektør vil elske omtale i og dermed reklame, fordi stemningen i programmet generelt er afslappet, venlig og når et stort publikum. Af indslaget fremgår det ikke, at der er nogen særlig relevant journalistisk begrundelse for, at DR netop i dette tilfælde skal omtale en DR-værts barndomserindringer. Historier om drengetiden i Sdr. Felding, hvor forfatteren kiggede på pigernes bryster og spillede blokfløjte med næsen, har næppe en så stor journalistisk relevans, at det berettiger til, at DR omtaler en ansats bogudgivelse. Der er intet i vejen med et blødt indslag om ungdomserindringer i en ny bog. Tværtimod. Problemet er forfatteren og dennes tilknytning til DR.

DR eksisterer ikke i et lufttomt rum uden for den omgivne virkelighed. Derfor vil man nødvendigvis komme til at skulle omtale såvel firmaer, enkeltpersoner samt produkter fra tid til anden, hvor det indgår i en redaktionel sammenhæng. Hver sag skal bedømmes konkret og ud fra omstændighederne. Jeg har afgjort et par sager i det forløbne år med skjult reklame for øje – blandt andet en sag med kritik af, at DR i en kulturartikel havde bedt en ekstern børnebogssagkyndig om at bedømme god børnelitteratur, hvor en del titler fra DR-tilknyttede forfattere var omtalt. I det tilfælde fandt jeg, at der var en redaktionel begrundelse, og at man ikke partout var udelukket fra omtale, udelukkende fordi man er eller har været ansat i DR.

”Også omtaler, der ikke er rosende, kan være skjult reklame, fx en detaljeret omtale af et produkt ledsaget af telefonnumre, navne eller logoer. Også billeddækning kan i forbindelse med omtale have en kommerciel værdi og være skjult reklame”.

Sådan står der i DR´s etiske regler. Eksemplerne her viser, at der er brug for, at DR nøje overvejer hver gang risikoen er til stede, om indslaget skal droppes, eller om man skal gennemføre det. Hensynet til popularitet og høje seertal er ikke et gangbart argument i den sammenhæng. Der er heller ikke lempeligere krav, hvis man udkommer på Facebook eller et andet socialt medie. Reglerne er de samme. Det er DR, der bør sætte betingelserne, ikke den medvirkende. Hvis eksempelvis Milena Penkowa – uagtet hvilken begrundelse hun måtte give – fastholder at ville beholde noget tøj på, der er overbroderet med reklamer for hendes eget firma, skal DR ikke acceptere den præmis, uanset om det så betyder, at programmet så ikke bliver til noget.