Får man aldrig medhold i DR?

Mere end én ud af tre, der klager til DR, får helt eller delvist medhold.

Jesper Termansen er lytternes og seernes redaktør i DR (foto: Bjarne B. Hermansen/DR). (© dr)

DR har jo altid ret!”

Forleden fik jeg en mail med den sætning. Det hænder at klagere, som ikke får medhold, giver udtryk for noget lignende.

Påstanden er, at lytternes og seernes redaktør reelt ikke foretager en uvildig bedømmelse, men altid vurderer til DR’s fordel.

I den seneste rapport til DR’s bestyrelse fremgår det, at tre ud af de tolv klager, jeg behandlede i begyndelsen af året, fik medhold eller delvist medhold. Det er 25 procent og noget under gennemsnittet de seneste fem år. Der har medholdsprocenten været 34.

Om det er meget eller lidt må være en smagssag. Men det er ikke korrekt at sige, at man som klager aldrig får medhold, når en tredjedel af klagerne ender med at få medhold i deres kritik af DR i den ene eller anden form.

Det er mit indtryk, at en del af utilfredsheden hos nogle klagere skyldes ukendskab til mediernes selvforståelse og arbejdsmåde.

At en artikel eller et indslag i strider mod DR’s egne etiske retningslinjer er ikke udtryk for, at jeg har bedømt den journalistiske kvalitet af produktet. Kun at artikel eller indslag ikke strider mod DR’s egne retningslinjer.

Når jeg gennemgår en klage, ser jeg på, om der er nogle brud i forhold til DR’s egne retningslinjer – ikke på om artiklen eller indslaget er ”godt” eller ”dårligt”. Jeg ser heller ikke på, om man skulle have talt med nogle andre kilder eller valgt en anden vinkel. Afsættet for mit arbejde med en bedømmelse af DR’s arbejde, er derfor ikke om det er ”godt” eller ”dårligt”, men at sikre at DR´s etik er overholdt.

En klager ankede en artikel om flykunders tilgodehavende hos SAS for aflyste fly på grund af Corona.

Klageren var utilfreds. Han mente, at artiklen så sagen for ensidigt fra kundernes side. Jeg gav ikke medhold. Han ønskede, at jeg skulle tage stilling til, om artiklen var udtryk for god journalistisk kvalitet (hvad han ikke mente, at den var.)

Det måtte jeg afvise. Jeg blander mig ikke i, hvorvidt artiklen hellere skulle have set sagen fra flyselskabet end fra kundernes side. Det er et valg, så længe den angrebne part kommer til orde. Og det gjorde flyselskabet i dette tilfælde.

Når det er sagt, så er der alligevel nogle grundlæggende værdier, som DR selv lægger vægt på, skal være styrende for arbejdet.

Det gælder balance og upartiskhed samt grundig research. DR kan for eksempel ikke ensidigt bringe bestemte synspunkter eller vinkler frem, uden at man sørger for, at der er en form for balance set over længere tid.

Men er det så en etisk overtrædelse, når en DR-journalist stiller kritiske spørgsmål til en kilde? Nej, ikke nødvendigvis. DR’s medarbejdere har en forpligtelse til at være kritisk over for kilderne, og det er ikke det samme som at være partisk, men det bliver ofte opfattet sådan at DR’s kritiske brugere.

Også det kræver en konkret bedømmelse i hvert tilfælde.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk