Kriminalitet er et væsentligt aspekt i DR’s omtale af personer på tålt ophold

DR’s omtale af personer på tålt ophold som kriminelle har fået en del brugerne op i det røde felt over DR.

Jesper Termansen er lytternes og seernes redaktør i DR. (Foto: Bjarne B. Hermansen / DR)

'I puster til fremmedhadet', skrev en seer om DR’s omtale af den gruppe udviste, som regeringen ville placere på et nyt udrejsecenter, Holmegaard, på Langeland.

Der kom i dagene efter beslutningen en del reaktioner af samme karakter. Linjen var, at de omtalte personer havde udstået deres straf, og derfor burde DR ikke omtale dem som kriminelle.

Helt så enkel er sagen ikke.

De personer, som er på tålt ophold, har fået straf i Danmark for alvorlig kriminalitet og derfor også i tilgift en udvisningsdom. Gruppen indeholder dog også personer, som myndighederne i Danmark mistænker for at have begået krigsforbrydelser i hjemlandet. De kan ikke sendes ud til retsforfølgelse i hjemlandet, men myndighederne her i landet har også svært ved at efterforske sagen, da beviserne befinder sig i de pågældendes hjemlande. Nogle husker måske sagen mod den tidligere irakiske hærchef Nazar al-Khazraji, som sad i husarrest i sit hjem i Sorø mistænkt for krigsforbrydelser, men på mystisk vis pludselig forsvandt fra Danmark i 2003.

De er på grund af forbrydelsernes alvor udelukket fra at søge asyl. Men de kan ikke sendes ud af landet. Myndighederne vurderer nemlig, at den danske stat vil overtræde visse konventioner, der giver individet beskyttelse mod risiko for tortur, forfølgelse og måske død, hvis de bliver sendt til deres hjemlande.

Da staten derfor ikke kan fuldbyrde udvisningsdommen og sende dem ud, så må de forblive her i landet, men – har Folketinget besluttet – på en måde, så de akkurat er 'tålt', men uønskede. De skal forblive på et udrejsecenter, må ikke arbejde, uddanne sig eller deltage i samfundslivet. De har meldepligt til politiet dagligt eller ugentligt.

Hjemrejsestyrelsen oplyste i marts over for Berlingske, at der er 111 på tålt ophold. Heriblandt personer, som er dømt for terror, drab, voldtægt, vold og narkotikahandel.

På den ene side har personerne afsonet den del af dommen, som de kan. På den anden side har de også fået en udvisningsdom, som bare ikke kan fuldbyrdes, og derfor sidder de i et center i Danmark på ubestemt tid.

Jeg er ikke bekendt med, at der er en særlig fast sproglig definition på, hvornår man ophører med at være 'kriminel'.

Kritikerne af DR hævder, at DR stempler de pågældende på tålt ophold ved at kalde dem 'kriminelle'. For de har jo udstået deres fængselsstraf. Men omvendt er den alvorlige kriminalitet jo også en væsentlig del af fortællingen om deres tilstedeværelse her i landet og vanskeligheder med samme. I øjeblikket sidder de udvisningsdømte sammen med asylsøgere, som ikke har gjort noget kriminelt, men som er anbragt på udrejsecenter, fordi de har fået endeligt afslagasyl, men ikke vil medvirke til at rejse ud af Danmark. Disse afviste asylsøgere har for eksempel i TV Avisen givet udtryk for stor ængstelse ved at dele center med de udvisningsdømte. Så er der naboerne og det øvrige lokalmiljø. Det spillede en helt afgørende rolle i dækningen af regeringens kuldsejlede plan om at flytte den hårde del fra Udrejsecenter Kærshovedgård til Langeland. Hverken naboerne det nye eller det gamle sted ønsker at have tidligere dømte for vold, narko og krigsforbrydelser gående frit rundt i lokalsamfundet uden nogen form for udsigt til et bedre liv i Danmark.

DR risikerer at blive beskyldt for at underspille problemerne med gruppen på tålt ophold, hvis man ikke nævner, at de er dømt for alvorlig kriminalitet. Det er hele baggrunden for, at regering og Folketinget vil have dem adskilt fra de afviste asylsøgere og have dem isoleret. Berettiger det så til, at man i reportager kalder dem, der er udvist ved dom for kriminelle, når de har afsonet? Nej – ikke nødvendigvis. Ud fra princippet om, at når man har udstået en straf, så må det være fair, at man ikke længere betragtes som kriminel, kan man godt argumentere for, at det vil være mere faktuelt korrekt at kalde dem for eksempelvis 'udvisningsdømte' eller 'de udviste for kriminalitet'.

Men selv om straffen er afsonet undtagen udvisningsdommen, kan det i høj grad være relevant at komme ind på, hvad de er dømt for. Det spiller en afgørende rolle for den journalistiske dækning. Der er således stor forskel på, om et lokalområde skal tage imod et asylcenter for afviste asylsøgere, eller der går tidligere narkodømte, krigsforbrydere eller andre dømt for alvorlige forbrydelser rundt i lokalområdet. Den sidstnævnte gruppe har domstolene dømt til at være uønskede her i landet.

Af DR’s etiske retningslinjer fremgår det, at tidligere domme kun bør nævnes, hvis det har en relevans for historien. Det vil af og til være relevant. Det kan for eksempel være en direktør, som tidligere har fået en dom for økonomisk kriminalitet for år tilbage, og som igen bliver involveret i problematiske forhold. Så presseetisk skal der foretages en vurdering af relevansen, men det kan også falde ud til den side, at det er relevant at komme ind på synderegisteret.

I den aktuelle sag forekommer det mig, at én af de største faldgruber er, hvis reportagerne efterlader det indtryk, at mennesker, hvis eneste grund til at sidde på et udrejsecenter er, at de ikke vil ud af landet, mentalt bliver slået sammen med gruppen på tålt ophold. Samfundsmæssigt er det et kæmpedilemma, at man har mennesker gående som er uønskede, men bare ikke kan sendes ud, og det bør kunne dækkes journalistisk. DR bør bruge så præcise betegnelser i den dækning som muligt, men det vil være forfejlet, hvis DR i den dækning ikke kan nævne, at grunden til der er så megen strid om gruppen på tålt ophold er den alvorlige kriminalitet, som grundlæggende er årsagen til problemet.

Denne klumme er udtryk for lytternes og seernes redaktørs opfattelse og tegner ikke DR.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk