Må man skrive ’Fuck’ i en DR-overskrift?

DR skal afspejle det talte sprog, og fuck har i mere end tredive år vundet indpas i forskellige varianter.

Jesper Termansen er lytternes og seernes redaktør i DR. Foto: Bjarne B. Hermansen. (© dr)

Er det ok, at DR skriver i en overskrift at ”fucke med” ens sexlyst?

Nej, det mente en klager ikke var i orden. Vendingen indgik i en artikel fra DR Viden i august, som drejede sig om det, som p-piller gør ved kvinders psyke og sexlyst. DR forsvarede brugen af ”fucke med” ud fra argumentet om, at artiklen var henvendt til en ung målgruppe, for hvem vendingen var hverdagsagtig. Desuden argumenterede chefen for DR Viden med, at ”fuck” har ændret sig fra at være et angelsaksisk vulgærudtryk til at indgå som synonym for ord som "ødelægge" eller "forstyrre".

I den konkrete sammenhæng havde redaktøren ret. Det kan være smag og behag, om man kan lide ordet ’fuck’ og den afledte forbindelse på dansk ”fucke med”, men det er ikke forbudt. DR har ikke en liste over ord og vendinger, som er bandlyst og ikke må siges eller bruges. Men for et par år siden offentliggjorde DR’s sprogredaktør en stilguide og en tendensordliste, som er en rettesnor for godt sprog. Præmissen for hele sprogarbejdet er, at der ikke findes sproglige facitlister.

Omkring samme tidspunkt modtog jeg som lytternes og seernes redaktør en del henvendelse om vulgært og dårligt sprog i DR. Når man dengang sammenholdt klagerne med DR’s egne etiske retningslinjer, måtte jeg give klagerne ret i, at DR på papiret havde en meget restriktiv sprogpolitik, der ikke tillod bandeord og vulgære udtryk ud over undtagelsestilfælde. Men det afspejlede ikke virkeligheden i de mangfoldige programmer og artikler. Det hverdagsagtige sprog gjorde sig gældende for eksempel i ungdomsprogrammer.

DR har siden ændret sine etiske retningslinjer, så de i højere grad rummer og afspejler den variation i sproget, som indgår i de forskellige programmer og artikler.

DR skal stadig ikke som udgangspunkt bruge skældsord eller nedsættende slang. DR ønsker fortsat ikke at bidrage til en sproglig forråelse blandt børn og unge. Men DR har tilladt, at man i en række programmer i større grad har et frisprog end tidligere. DR lægger større vægt nu på, at man skal kunne gengive sproget i dets mange facetter, sådan som det tales og bruges i befolkningen.

At sprog og sproglige udtryk bliver accepteret drejer sig i høj grad om den ”indforståelse” eller ”kontrakt,” som er mellem, den, der skriver eller taler, og dem der læser eller hører. ”Fuck” kom ind i det danske sprog som et importeret vulgærudtryk fra engelsk for 30 – 40 år siden. Siden har den sproglige udvikling gjort det til grundstammen i forskellige danske verber som her ”fucke af.” Det er stadig ikke ’pænt sprog’, men et sprog, som tales adskillige steder i Danmark hver dag. Især som talesprog blandt unge mennesker.

Er alt så tilladt? Kunne man forestille sig, at værten på Deadline introducerede et indslag med sætningen: ”Ny undersøgelse viser, at p-piller kan fucke med din sexlyst”?

Det vil nok være svært. Her er der en ’kontrakt’ med seerne om, at så hverdagsagtigt et sprog fra en værts side vil risikere at virke stødende – også på unge mennesker, som måske i andre sammenhænge godt selv kan finde på at bruge ordet. Ifølge DR’s sprogredaktør viser sprogforskning, at børn og unge er udmærket i stand til at afkode forskelligt sprog.

Sproget skal ikke i DR være det samme i alle artikler, programmer og til alle målgrupper. Det vil ikke være hensigtsmæssigt. Der er således god grund til at man grundigt overvejer, hvilke ord, man vil bruge i en given sammenhæng. Man kunne i den konkrete artikel nok godt have fundet et synonym til ”fucke med”, og så havde artiklen om p-pillerne stadig være forståelig. Men med risiko for at målgruppen ikke gad læse den, vurderede DR Viden i den omtalte sag. Det er bestemt ikke et formål i sig selv, at sproget skal rumme flere bandeord eller vulgære udtryk. På den anden side kan det heller ikke nytte, at en institution som DR, der har som erklæret mål sprogligt at være på bølgelængde med hverdagssproget stiller alt for mange forhindringer op for at kunne nå det formål.

Ankesagsafgørelse

Facebook
Twitter