Mennesker med en sag har ikke automatisk ret til at blive hørt

DR møder ofte kritik, af den måde journalister vinkler verden. Navnlig inden for sundhedsstoffet. En afgørelse med kritik fra el-overfølsomme over Detektor illustrerer konflikten.

(Foto: Bjane Bergius Hermansen © DR)

Journalister taler om at ”vinkle” en sag. Det betyder, at man vælger et udsnit af ”virkeligheden” som den prisme, man ser begivenheden igennem. Det gælder navnlig stof om sygdom og sundhed. I arbejdet med etiske klager oplever jeg, at nogle seere, lyttere og læsere har en ganske anden opfattelse end journalisterne af, hvem der bør komme til orde.

Forleden kom der en klage over DR’s Detektors behandling af lidelsen el-overfølsomhed.

Programmet havde valgt, at man ville se på, om det var korrekt, når flere aviser skrev, at el-overfølsomhed er anerkendt som sygdom i mange lande. Sygdommen er ikke anerkendt i Danmark, og redaktionen fandt heller ikke støtte for det i andre lande. Derfor mente jeg ikke at der var grund til at kritisere Detektor.

Retten til at vælge og vinkle

Der er næppe tvivl om, at nogle mennesker får det ubehageligt, når de er i nærheden af mobiler og el-master. Det er også muligt, at videnskaben ikke har været god nok til endnu at påvise, at der er tale om en sygdom. Det er i hvert fald en teori. Men frie og uafhængige medier har retten til at vælge og vinkle, hvilket aspekt – også af lidelser og sygdomme – man vil se på. I dette tilfælde ville DR afprøve en påstand, som nogle aviser kom med om, at el-overfølsomhed er anerkendt som sygdom i en række lande. I dette tilfælde var ”modparten” de aviser, som havde bragt nyheden, og de blev også hørt i Detektor. Sagen havde stillet sig anderledes, hvis Detektor havde valgt den vinkel at undersøge, om der faktisk var mennesker, som følte sig syge af strøm-og strålepåvirkning. Så havde det været en fejl kun at tale med Sundhedsstyrelsen og ikke de el-overfølsomme mennesker.

DR kunne have valgt dén vinkel. DR kunne jo have valgt at sætte fokus på kritikerne af den etablerede viden. Det er DR’s eget valg.

Det var DR’s ret i tilfældet her at henholde sig til hvad et lands officielle sundhedsmyndigheder har sagt om el-overfølsomhed. Mediernes opgave er nok at være kritisk, men det er også etisk i orden, at et medie – som DR – bare holder sig til at konstatere, at de sundhedsmyndigheder i en række lande, som har til ansvar at finde ud af, hvad der er en sygdom, ikke har fundet bevis for, at el-overfølsomhed kommer i sygdomskategorien.

På den anden side skal medierne heller ikke være et talerør for myndighederne. Sidste år behandlede jeg en anden klagesag, hvor en klager mente, at DR i en radioserie i al for stor grad havde lagt sig op ad Sundhedsstyrelsens kampagne for at få flere unge kvinder til at lade sig HPV-vaccinere. På nogle punkter gav jeg klageren ret.

Lige så vigtigt det er, at DR har sin redaktionelle ret til at vælge den vinkel på en sag, man selv ønsker, lige så vigtigt er det, at DR ikke lader sig spænde for nogen vogn eller sag. Hvad enten det er klimakamp, HPV, el-overfølsomhed eller noget fjerde. Vi er her inde ved noget grundlæggende i mediernes funktionsmåde.

Kommer ikke automatisk til orde

Medier vælger frit, hvad man vil beskæftige sig med. Men medierne skal gøre det på en ordentlig måde. Er der nogen, der bliver ”hængt ud”, skal man have sin dokumentation i orden og give dem en fair chance for at svare igen. Man må ikke undertrykke oplysninger, som ikke passer ind i billedet for bare at nævne et par grundlæggende regler.

Men ”balance” handler ikke altid om, at nogen, der mener det modsatte, per automatik skal have lov at komme til orde. Det kommer helt an på vinklen. En del af journalistikken drejer sig også om at vurdere, hvor vigtig en kilde er, og hvilken baggrund og motiver, den pågældende har for at sige det, man gør.

Det er selvfølgelig helt legitimt, at el-overfølsomme kritiserer DR for at sætte alt for lidt lys på deres lidelse. Det er selvfølgelig også helt i orden, at offentligheden kan kritisere et medie som DR for i alt for mange indslag at være ukritisk over for sundhedsmyndighederne. Det er en holdning.

Men grundlæggende må offentligheden tåle, at også DR frit vælger sine vinkler og kilder.

Du kan læse hele ankesagsafgørelsen her:

Ankesag