Kritik af DR-forsøg med at ryge skunk

Det var ok, at DR satte fokus på positive medicinske virkninger af hash, men klager får medhold i kritik af forsøg med hash og alkolhol.

Videnskabsmagasinet på DR3 undersøgte blandt andet effekten af at ryge hash. (Foto: David Bebber © Scanpix)

Det er ok, at DR-programmet Videnskabsmagasinet beskæftiger sig med de positive medicinske virkninger af Cannabis, men programmet gik for langt, da det opstillede et forsøg med rygning af skunk i forhold til indtagelse af alkohol.

TV-seer Line Påske valgte at klage over en udsendelse af Videnskabsmagasinet på DR3. Udsendelsen omhandlede stoffer og den positive medicinske effekt visse euforiserende midler kan have. Ifølge klagere oplyser Videnskabsmagasinet ikke tilstrækkeligt om de negative effekter ved euforiserende stoffer, og programmets retorik er med til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter - regeringen og forældre - for DR3s unge målgruppe i forhold til stoffer. Desuden kritiserer hun programmet for at lave et forsøg, der sammenligner effekten af at ryge sig "skæv" og drikke sig fuld.

Lytternes og seernes redaktør afviser Line Påskes klager i forhold til selve programmet, men medgiver, at DRs forsøg gik for langt:

"Samlet set overholder programmet DRs etik i forhold til sprog, advarsler samt brug af cases, og klager får ikke medhold i den del. Derimod har klager Line Påske ret i sin kritik af forsøget. Det er problematisk i den form, hvor det er sket," står der i konklusionen

Hele afgørelsen kan læses her