Når politiske holdninger splitter et samfund

Et møde blandt nyhedsombudsmænd gav stof til eftertanke. Hvad vi ser i USA, at man som medie kan blive irrelevant for store dele af befolkningen, kan også blive aktuelt i en dansk kontekst.

Jesper Termansen er lytternes og seernes redaktør i DR. (© dr)

Mens de valgtilforordnede fintalte stemmerne til Folketingsvalget, deltog jeg i den årlige konference for nyhedsombudsmænd fra hele verden. Det foregik i New York, USA. Det dominerende tema i år var mediernes dækning af præsident Trump i det stadig mere splittede Amerika.

Selve byen, New York, er demokraternes land og dermed præget af den halvdel af den amerikanske befolkning, som føler afsky for præsident Trump og afstand til den anden halvdel af befolkningen, som godt kan lide præsidenten. Men heldigvis for alsidighed var også et medie med et Trump-positivt syn repræsenteret på konferencen.

Det skel, der er kommet i befolkningen med den seneste præsident, findes også blandt mediefolk. Den ene fløj foragter, hvad de opfatter som Trumps vulgaritet, løgne og platte opildnen af folkehavet til mistillid, vrede og splid.

Den anden side – de Trump-positive - foragter de gamle, tidligere så magtfulde medier som CNN og New York Times, som påstås at være hyklere. En medieelite uden kendskab til ”det konservative USA”, dets værdier og holdninger, og som fylder befolkningen med fordrejede vinkler og fakta, for ikke at sige direkte usandheder i en bestemt politisk sags tjeneste.

Vi har ikke den samme splittelse i Danmark. Men mens jeg lyttede til debatten, tænkte jeg, at vi alligevel har fået noget at tænke over, når man ser den amerikanske medieudvikling. For kommer vi først derud, hvor store dele af befolkningen bare vender ryggen til de traditionelle medier, som de ser som løgnagtige og utroværdige, så bliver det svært at komme igen. Hvad vi ser i USA er, at man som medie kan blive irrelevant for store dele af befolkningen.

Månedsbrev fra lytternes og seernes redaktør

I månedsbrevet skriver Jesper Termansen, der er lytternes og seernes redaktør i DR, om henvendelser og temaer inspireret af brugerne.

Det er sagt så tit, at troværdighed bare er til låns. Den amerikanske udvikling er en påmindelse om, at vi som mediefolk konstant skal huske at være kritiske ikke bare over for alle andre, men navnlig over for egne fordomme og holdninger. Det er også en påmindelse om, at medierne må anstrenge sig mere for at forklare, hvorfor vi tænker, arbejder og træffer de valg, som vi gør.

Jeg vil gerne gennem månedsbreve holder jer orienteret om, hvad DR’s brugere blandt andet henvender sig om.

Juni bragte – naturligvis – mange henvendelser fra brugere, som forholdt sig til DR’s valgdækning. Nogle mente, at DR var for ”blå”, andre at DR leflede for ”de røde.” Men jeg bemærkede, at en del brugere sammenkædede dækningen af bestemte partier og politikere med politisk slagside. Jeg er ikke sikker på, at den politiker, som taber et valg og mærker mediernes jagt, har helt den samme oplevelse.

DR – og andre medier – formåede ved Folketingsvalget og Europa-parlamentsvalget at holde en balance på trods af en ny og vanskelig udfordring som det var at dække Stram Kurs og Rasmus Paludan.

Nogle kritiserede, at Stram Kurs-lederen Rasmus Paludan skulle have taletid i DR – for eksempel til den afsluttende debat. Men man kan forestille sig, hvordan det var gået, hvis DR havde bortcensureret en partileder for et opstillingsberettiget parti eller nægtet ham taletid? Hvis medierne herhjemme skal undgå at stå i samme dilemma som i USA, hvor mistillid til medierne skyller ind over landet, er der ingen anden vej end at forholde sig fair og kritisk over for alle opstillingsberettigede partier, uanset holdninger. Paludan blev ikke valgt, men det er sagen underordnet. Der kan komme andre til. DR kunne rumme at inkludere et yderligtgående nyt parti i en klassisk valgdækning. Og godt for det.

Hvis du har kommentarer så skriv til: lsrred@dr.dk

Du kan læse mere om lytternes og seernes redaktør her.