Whistleblowerordning i DR

(Foto: Bjarne Bergius Hermansen)

DR har en whistleblowerordning, som kan bruges af alle med en arbejdsrelateret tilknytning til DR, herunder medarbejdere, frivillige, praktikanter samt eksterne samarbejdspartnere. Ordningen er oprettet i henhold til whistleblowerloven.

I linket herunder kan du læse DR’s whistleblowerpolitik, som nærmere beskriver ordningens formål, anvendelsesområde og praktiske brug.

Indberetninger til whistleblowerordningen kan foretages ved hjælp af linket nederst på siden. DR opfordrer til, at man læser whistleblowerpolitikken grundigt igennem, før der foretages en indberetning.