Deadline beklager fejl i indslag om Lars Løkke Rasmussens exit fra Venstre

I Deadline 2. januar sagde vi, at Lars Løkke Rasmussen er den første statsminister, som har forladt sit parti. Men det er han ikke - Knud Kristensen, der var statsminister fra 1945-47, gjorde det samme. Han forlod Venstre i 1953 og var med til at danne partiet de Uafhængige.

Det beklagede vi dagen efter. Men nu er vi nødt til også at beklage dét. For en af vores seere har gjort os opmærksom på Johan Henrik Deuntzer. Han var statsminister - eller konseilspræsident, som det hed - og udenrigsminister fra 1901 til 1905. Han var den første fra partiet Venstre, der blev statsminister. Han forlod sit parti kort efter sin afgang.

Han blev så - efter at have været løsgænger og forladt Folketinget - medlem af Det Radikale Venstre.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter