DR beklager fejl om magtens tredeling i TV Avisen

I et interview med statsministeren begik vi en fejl i definitionen af magtens tredeling.

I TV Avisen 18:30 den 6. oktober får aftenens vært sagt om magtens tredeling, at statsministeren er den lovgivende magt, politiet den udøvende magt og domstolene den dømmende magt.

Det korrekte er, at regeringen er den udøvende, Folketinget og regeringen i forening den lovgivende og domstolene den dømmende magt. Det var simpelthen en talefejl, og DR beklager.

Facebook
Twitter