DR tilføjer påmindelse om at vise hensyn til sjældne sommerfugle

Læsere har gjort DR opmærksom på, at man skal vise hensyn, når man opholder sig ved sjældne sommerfugles levesteder.

DR bragte den 21. juni 2020 denne artikel om sjældne sommerfugle i Danmark.

DR er efterfølgende blevet gjort opmærksom på af læsere, at man bør være påpasselig, når man leder efter sjældne sommerfugle.

Derfor er denne påmindelse blevet tilføjet den 1. juli 2020:Husk at vise hensyn, når du er på sommerfugle-jagt. Hold dig til stierne i området, og vær opmærksom på, at du ikke træder på planter. Planterne kan nemlig være meget vigtige for de sjældne sommerfugle, når de skal finde nektar eller deres larver skal finde føde.

DR beklager fejlen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk