Ekskæreste kan ikke genkende situationer

DR beklager, at ekskærestes oplevelser af forholdet ikke var repræsenteret i P3-programmet 'Tabu' den 4. oktober 2019.

'Tabu' på P3 er med Line Kirsten Nikolajsen og Kathrine Abrahamsen. (Foto: Petra Kleis)

Af redaktionschef Tine Maria Borresø, P3

P3-programmet 'Tabu' - sendt den 4. oktober 2019 - omhandlede voldelige forhold, og i programmet kunne man høre gæsten Jacobs oplevelse af dét voldelige forhold, han befandt sig i for år tilbage.

Den ekskæreste, som Jacob omtaler, kan dog ikke genkende mange af de situationer, Jacob beskriver; blandt andet afviser hun både den voldsomhed og hyppighed, Jacob beskriver - og kan dertil på ingen måde genkende beskrivelsen af mærker og sår.

Desuden stod episoderne, ifølge den omtalte ekskæreste, maksimalt på den sidste halve år af deres forhold, og ikke over en periode på halvanden-to år, som Jacob beskriver.

DR beklager, at ekskærestens oplevelse af forholdet oprindeligt ikke er repræsenteret i programmet.

Facebook
Twitter