Fejl i DR-nyheder i S-tog

En fejlbehæftet nyhed blev ikke fjernet fra DR’s nyheder i S-tog

Ved en menneskelig fejl blev der torsdag aften ganske kortvarigt publiceret en kladde til en forberedt artikel om førstegangsvælgere på dr.dk. I kladdens underrubrik stod der, at folketingsvalget finder sted 26. maj, men det ved vi naturligvis pt. intet om.

Artiklen blev straks fjernet fra alle DR’s platforme, men ved en teknisk fejl blev den ikke fjernet fra de skærme i DSB’s S-tog, der viser et udvalg af DR’s nyheder, før fredag morgen.

DR beklager.