Fejl i indslag om speciallæge-erklæringer i P1 Morgen

Torsdag 13. februar bragte vi i P1 Morgen et indslag om speciallæge-erklæringer i forsikringssager. I indslaget forsøgte vi at belyse problematikken om, at speciallæger kan få en dobbeltrolle, når de både udarbejder speciallæge-erklæringer til brug i forsikringssager, og til fx Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som er en offentlig instans.

I indslaget fik vi sagt, at den samme læge på denne måde har givet to forskellige vurderinger i den samme sag. Det er ikke korrekt og heller ikke en påstand, som DR har belæg og dokumentation for. Der er således ikke tale om, at en speciallæge har givet to forskellige vurderinger i samme sag.

DR beklager fejlen.

Facebook
Twitter