Forskningsrapport med fejl brugt i P1-interview

P1morgen har de seneste dage bragt en række interviews om raceprofilering i politiets møder med etniske minoriteter på baggrund af en forskningsartikel ved navn ’Explaining Divergent Outcomes of Interactions between the Danish Police and Different Ethnic Groups’.

Den 7. oktober - trak forskerne bag artiklen undersøgelsen tilbage. Det meddelte de i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet, hvori de blandt andet skrev:

Vi er, efter at artiklen er gået igennem fagfællebedømmelse og er blevet accepteret til publikation, blevet opmærksomme på en fejl i forhold til data, der går tilbage til projektets start. Data angår tiltaler og ikke sigtelser, som artiklen ellers er bygget op om. Selv om sigtelser i sagens natur influerer tiltaler, så kan de ikke sidestilles hermed. Vores fokus på sigtelser og politikontrol i artiklen og i medierne har dermed været misvisende og kan ikke underbygges af vores data. Artiklen er derfor trukket tilbage”, siger professor MSO Mikkel Jarle Christensen og studielektor Christian Klement, Aalborg Universitet, der er forfattere til artiklen.

P1morgen skal derfor beklage, at vi har brugt konklusionerne fra forskningsartiklen i interviews lørdag 2. oktober med Maria Ventegodt, national chef for Institut for Menneskerettigheder, og 7. oktober med kriminolog Malte Conrad og kommunikationsdirektør Anders Frandsen fra Rigspolitiet.

Facebook
Twitter