Grafikfejl i udsendelse om Sydslesvig

DR retter fejl bragt i udsendelsen ”Dronningen i Sydslesvig”

D. 17. september sendte DR1 udsendelsen: ”Dronningen i Sydslesvig - danskerne på den anden side”, der også er tilgængelig på dr.dk. Under udsendelsen fremviser vi flere kort over Sydjylland med markering af grænser for herredømme gennem tiden. Af disse kort fremgik dog flere fejl:

1/ Da grafikken markerer, at Danmark mister Hertugdømmet Holsten, er Femern markeret som en del af Holsten. Det er en fejl. Femern er på det tidspunkt en del af Hertugdømmet Slesvig.

2/ Da grafikken markerer, at Danmark mister Hertugdømmet Slesvig, er Ærø ikke markeret som en del af Slesvig. Det er en fejl. Ærø er på dette tidspunkt en del af Slesvig.

3/ Da grafikken markerer den nye dansk-tyske grænse, følges den gamle Kongeå-grænse. Det er en fejl, da der er et mindre område syd for Kolding, der forbliver dansk og et mindre område omkring Ribe, der også forbliver dansk.

For at der ikke skal opstå tvivl om grænsedragningen, er disse fejl rettet i den udgave af udsendelsen, der fremgår på dr.dk.

DR beklager.

Facebook
Twitter