Kristendemokraterne fremgik ikke i dækningen af kontanthjælpsaftale

Kristendemokraterne manglede i præsentationen af aftalepartierne bag en ny aftale om kontanthjælp 14. juni. Det er nu præciseret.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) samt Franciska Rosenkilde (ALT), Mai Villadsen (EL), Karsten Hønge (SF), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Victoria Velasquez (EL), Samira Nawa (RV) og Henrik Møller (S), da ny kontanthjælpsaftale præsenteres på doorstep i Beskæftigelsesministeriet i København, tirsdag den 14. juni 2022. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Tirsdag den 14. juni indgik en række politiske partier en kontanthjælpsaftale, som blev beskrevet på flere af DR’s platforme.

Det fremgik af dækningen, at aftalen var indgået mellem regeringen, Enhedslisten, SF og Alternativet.

Men også Kristendemokraterne er en del af aftalen. Det fremgår nu af præciseringen i dr.dk-artiklen her.