Misvisende sekvens taget ud af ’DR2 på syretrip’

DR har taget mindre sekvens ud af temalørdag-udsendelsen, der blev sendt på DR2 den 14. november.

Det handlede blandt andet om psilocybinsvampe i DR2's temalørdag. (Foto: handout © Scanpix)

Af redaktør Peter Gren Larsen, DR2

En mindre sekvens af programmet ’DR2 på syretrip’, som blev sendt på DR2 den 14. november, er taget ud, da det kunne fremstå som om, at høje doser anti-depressiver og kirurgiske indgreb er de eneste behandlingsmuligheder mod OCD.

Dette er misvisende, da kognitiv adfærdsterapi er førstevalget i behandlingen af OCD i Danmark, og kirurgiske indgreb ikke er en behandling, der praktiseres i Danmark.

Facebook
Twitter