Præcisering omkring brug af graf i Horisont

En graf, der skulle vise forskel på udbredelse af smitte i Italien var upræcis

I Horisont d. 17. marts 2020 bragte vi i forbindelse med historien om udviklingen af Corona-virus i Italien en graf, der skulle illustrere, at det i 11 kommuner i én provins er lykkedes at få kurven til at flade ud, mens en anden har en helt anderledes vækst.

Der er dog en række forhold, der gør, at man ikke præcist kunne drage den konklusion af grafen – herunder indbyggertal, testmetodik mv.

Vi beklager brugen af grafen i programmet.

Vi kunne med fordel i stedet have omtalt den italienske regerings konklusioner om, at isolering i de pågældende 11 kommuner har virket, og at man derfor senere udbredte dette til hele landet.

Facebook
Twitter