Rettelse til indslag og artikler om hjemløse veteraner

Veterancentret kan ikke bekræfte, at medvirkende er veteran.

I går bragte vi i et indslag i TV AVISEN 18:30, i en artikel på dr.dk og i Radioavisen kl. 12 en historie om en stigning i antallet af hjemløse veteraner, på baggrund af den seneste hjemløsetælling.

Her optrådte en medvirkende, der identificerede sig selv som veteran.

Efterfølgende er vedkommendes udsagn blevet draget i tvivl, og Forsvarets Veterancenter fortæller i dag, at vedkommende har haft kontakt til Forsvaret, men ikke har veteranstatus og dermed ikke har været udsendt på internationale missioner. DR trækker derfor interviewet tilbage og beklager.

Facebook
Twitter