TV Avisen præciserer dækningen af studie om symptomer ved HPV-vaccinen

DR bragte den 4. september kl. 21 et indslag om en stor undersøgelse om sammenhængen mellem HPV-vaccinen og bivirkninger. Dækningen forekom upræcis.

Fredag den 4. september 2020 kl. 21 bragte TV Avisen på DR1 et indslag om en netop udgivet undersøgelse fra Statens Serum Institut. Her har de fulgt næsten 1,4 millioner danske piger og kvinder i alderen 10 til 45 år i perioden mellem 2007 og 2016.

Undersøgelsen slår fast, at der ikke er nogen sammenhæng mellem vaccinen og en række uforklarlige neurologiske lidelser. Netop dette spørgsmål har været diskuteret i årevis og har påvirket antallet af piger, der har ladet sig vaccinere.

Indslaget beskriver rapporten grundigt, og professor Anders Hvid fra Statens Serum Institut uddyber.

Der forekommer også en udtalelse fra Landsforeningen HPV Bivirkningsramte, der ikke mener, undersøgelsen har værdi. Denne påstand står uimodsagt og kan derfor opfattes som en videnskabelig vurdering. Det er det ikke.

Vi beklager, hvis det har skabt forvirring hos seerne.

dette link til en artikel på DR.DK kan man læse mere om undersøgelsen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk