Derfor viser DR lækkede mails og dokumenter

Tilrettelæggeren og redaktionschefen bag programmet ’De perfekte vidner’, som DR1 viser onsdag, svarer på nogle af spørgsmålene, udsendelsen rejser.

På baggrund af fortrolige dokumenter afdækker DR Dokumentar, hvordan der har været tæt kontakt mellem anklagerne og vidnerne i retssagerne mod pushere fra Christiania. Foto: DR Dokumentar.

Onsdag aften den 10. januar sender DR1 dokumentaren ’De perfekte vidner’ om den hidtil største retssag mod pusherne fra Christiania, hvor 83 personer er blevet idømt mere end 220 års fængsel.

Dokumentaren afdækker, at der har været tæt kontakt mellem anklagemyndigheden og vidnerne, og at vidneudsagn tilsyneladende er blevet aftalt på forhånd.

Politiklagemyndigheden har sigtet to anklagere for tjenestemisbrug og pligtforsømmelse, og den ene anklager er derudover sigtet for forsøg på medvirken til falsk vidneforklaring. Sagerne ligger nu hos statsadvokaten i Viborg, der skal beslutte, om der skal rejses tiltale.

Dokumentarens afdækning sker på baggrund af et lækket materiale på tusindvis af sider, som DR Dokumentar er kommet i besiddelse af. Ved den slags programmer opstår en del spørgsmål om redaktionens brug af lækket materiale, samt hvorfor programmet bliver sendt på et tidspunkt, hvor sagen mod de to anklagere endnu ikke er afsluttet.

Programmets tilrettelægger Frederik Brun Madsen, DR Dokumentar, samt redaktionschef Steen Jensen – ligeledes DR Dokumentar - svarer her på nogle af disse spørgsmål:

Hvor stammer de mange siders dokumenter fra, og hvordan er I kommet i besiddelse af dem?

Det er tale om interne mails og korrespondance mellem anklagerne og politividner forud for, at vidnerne har afgivet forklaring i retten. Papirerne stammer helt tilbage fra de første byretssager i det store sagskompleks mod pusherne fra Christiania. Der er tale om et meget stort materiale, men af hensyn til vores kildebeskyttelse kan vi ikke fortælle, hvorfra lækket stammer, eller hvordan det er kommet i redaktionens besiddelse.

Der er tale om interne mails. Har DR fremskaffet dem ulovligt?

Nej, DR har ikke foretage sig noget ulovligt for at fremskaffe materialet. Papirerne er kommet i DRs besiddelse via en læk. Vi har valgt at offentliggøre materialet, fordi vi skønner, at papirerne har væsentlig interesse for offentligheden. Dokumenterne afslører en så tæt kontakt mellem anklagere og vidner, at det rejser spørgsmålet, om en række borgere har fået en fair rettergang. Det er en alvorlig sag, hvor det i sidste ende er staten, der er under anklage for at bryde de mest grundlæggende retssikkerheds-principper. Derfor har vi valgt at offentliggøre materialet.

I bringer en dokumentar, hvor de sigtede anklagere ikke er tiltalt eller dømt endnu?

Det er korrekt, men man skal huske, at sagen ikke kun handler om to anklagere, men om en række borgere, som kan være dømt på et forkert grundlag. Vi mener, at en sag om borgeres retssikkerhed er af så stor offentlig interesse, at medierne bør beskæftige sig med den – også selvom sagen mod de to anklagere ikke er afgjort i retssystemet endnu. Der er tale om embedsfolk med betroede stillinger som offentlige anklagere, som ifølge loven skal behandle alle straffesager objektivt. Når der er mistanke om, at vedkommende har forsøgt at påvirke vidner, og at borgere måske er blevet dømt på et forkert grundlag, så er det åbenlyst en sag, som medierne bør beskæftige sig med.

Kunne DR ikke vente med at sende, til sagen mod anklagerne er afgjort?

Sagen mod anklagerne kan trække ud meget længe og ende i både byret, landsret og Højesteret. Vi mener ikke, at medierne i den periode skal være afskåret fra at berette om sagen. Vi hylder i Danmark et princip om offentlighed i retsplejen, som også handler om, at medierne kan følge med i sager, mens retten arbejder, blandt andet for at følge om borgere får en fair rettergang. Her er der mistanke om, at dømte ikke har fået en fair rettergang, og medierne bør ikke vente med at fortælle om en så alvorlig sag.

Er der ikke risiko for, at I kommer til at dømme personer på forhånd og påvirke rettens arbejde?

Det mener vi ikke. Det er i sidste ende op til domstolene at afgøre, om de sigtede har gjort noget ulovligt og skal dømmes. Vi tror ikke, at DR kan påvirke statsadvokaten eller dommere i en eventuel kommende retssag på en usaglig måde. Vi fremlægger, hvad der er sket i den konkrete sag på baggrund af en meget konkret dokumentation, som vi lader erfarne jurister vurdere. Vi beder ikke eksperter forholde sig til, om de sigtede skal dømmes, og de udtaler sig ikke om det i programmet.

Hvorfor nævner I en anklager ved navn?

Spørgsmålet om navneforbud har været prøvet ved domstolene. Både byretten og landsretten har vurderet, at der ikke skal være navneforbud i sagen om den ene anklager. Det er den anklager, vi nævner ved navn. Dommeren lagde vægt på sagens alvor, at det var en sag af stor offentlig interesse - og at anklageren har indtaget en særlig betroet stilling. Derfor mente dommeren, at det er i offentlighedens interesse, at der ikke er navneforbud i den del af sagen. Vi har valgt at følge dommerens linje og bringer navnet, som i øvrigt tidligere været fremme i medierne.

Har alle fået tilbudt at medvirke?

Ja, alle parter har fået tilbudt at medvirke i dokumentaren. Det gælder også den sigtede anklager, som imidlertid ikke har ønsket at medvirke. Men vi fortæller i dokumentaren, hvordan anklageren forholder sig til sigtelsen.

Facebook
Twitter