Domme fra drab gennem mere end 150 år: Sådan har Databaseredaktionen skabt overblik

Hvordan straffer vi egentlig dem, der tager andre menneskers liv? Og har måden vi straffer på ændret sig over tid? Det har DR’s Undersøgende Databaseredaktion forsøgt at finde et svar på ved at kigge på alle straf for manddrab, siden Danmarks fik sin første borgerlige straffelov i 1866.

(© DR Nyheder)

Drab er den ultimative forbrydelse.

Det har været den gængse opfattelse i mere end 150 år, siden det danske retssystem fik sin første borgerlige straffelov i 1866.

- Derfor afsatte man for første gang med politireformen i 1863 ressourcer af til, at politiet kunne efterforske drab. Og drab har sidenhen været højst placeret i efterforskningsarbejdet, fortæller historiker og leder af Politimuseet, Frederik Strand.

Men ét er, hvad man gennem tiden har gjort for at opklare drab og for at finde de skyldige. Noget andet er, hvordan man så har straffe dem, som dræbte.

Hos Danmarks Statistik kan man hurtigt finde antallet af dømte for manddrab tilbage til 1980. Og vil man se, hvordan folk er blevet straffet for manddrab, kan man trække tal for de seneste ti år.

Men vil man vide mere om straf og manddrab skal man ind og kigge i Danmarks Statistisks arkiver. Det har DR's Undersøgende Databaseredaktion selvfølgelig gjort.

Med næsen nede i kriminalitetsstatistikkerne

Hos Danmarks Statistik har man digitaliseret mange af de statistiske oversigter.

Vi startede derfor med at kigge alle statistiske årbøger igennem. De ligger digital arkiverede og er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896 med ’Sammendrag af statistiske Oplysninger angaaende Kongeriget Danmark’, som det hed sig tilbage i tiden.

Her foretog vi en manuel aflæsning af antallet af dømte for manddrab, hvor vi kunne finde antallet af mænd og kvinder, der var dømt manddrab for hver enkelte år gennem 122 år.

Tallene kunne imidlertid ikke sige noget om, hvordan man så havde dømt de mennesker, der var blevet kendt skyldige i drab, og vi gik derfor et spadestik dybere.

Siden Danmarks Statistik ved kongelig resolution blev etableret i 1850 under Indenrigsministeriet som ’Det Statistiske Bureau’, har man udarbejdet detaljerede kriminalitetstabeller med alt lige fra typen af forbrydelse og tiltalefrafald til domme fordelt på køn, alder og område samt idømte straffe. Der findes endda også tabeller, der går tilbage 1832, som blev udgivet af en særligt anordnet kommission.

Vi valgte dog kun at kigge på tabellerne fra 1866 og frem, da Danmark her fik sin første borgerlige straffelov: Straffeloven af 1866.

Forskellige tabeller, nye kategorier og huller i opgørelserne

At registre domme gennem 152 år skulle imidlertid vise sig at kræve lidt af en indsats.

Det skyldes især, at straffene har ændret karakter gennem årene, da man vedtog Straffeloven af 1930, hvor man afskaffede tugthusstraffe og forbedringshusstraffe, som var de primære straffe(anstalter) for alle forbrydelser begået inden den nye straffelov, og at intervallerne på straflængderne, siden vi fik Straffeloven af 1930, ikke har været konsekvente alle år fra 1933 – da straffeloven trådte i kraft – og frem til i dag.

For alle idømte straffe for manddrab i perioden 1866-1900 var vi inde og kigge tabellerne under den ’Den kriminelle retspleje’, mens de idømte straffe for manddrab i perioden 1901-1935 skulle findes i den samlede statistiske oversigt Danmarks retspleje under anden afdeling ’Strafferetsplejen’.

Hernæst måtte vi tage ind på biblioteket på Sejrøgade hos Danmarks Statistik og grave snuden ned i deres bøger, da perioden 1936-1955 ikke var – og dags dato ikke er – digitaliseret.

Inde ved Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek kunne vi blandt andet finde de bøger, som endnu ikke var blevet digitaliseret. (Foto: Diana Bengtsen © DR Nyheder)

Herefter var statistikkerne igen digitaliseret, og fra 1956 og frem til 1998 lå tabellerne under de Statistiske Meddelelser vedrørende Kriminalstatistik, mens kriminalitetstabellerne igen 1999 fik nyt udseende og ny præsentation af data i publikationerne ’Kriminalitet’.

Mange af de relevante oplysningerne i de nye publikationer kan dog hentes fra henholdsvis 1980 og 2007 i Statistikbankens tabeller vedrørende straf, herunder de idømte straffe for manddrab.

Analyser med forbehold

Efter at have tastet alle oplysningerne ind i et excel-ark kunne vi begynde at analysere data.

I alt er 2.577 mennesker siden 1866 blevet dømt for manddrab (tidligere kaldt forsætligt drab). Iblandt de dømte er 2.171 mænd, mens 406 er kvinder.

Kigger vi herefter på de idømte straffe, kunne vi finde straffe for 2.455 af de dømte.

Af uvisse årsager offentliggjorde Danmarks Statistik nemlig kun idømte straffe for mænd i perioden 1933-1978, og der er derfor 122 kvinder i den periode, som vi ved, er blevet dømt for manddrab, uden at vi kender deres idømte straf.

Opkodninger

Da vi bagefter skulle analysere på de idømte straffe, blev vi igen mødt af mindre bump.

For det første er Straffeloven af 1866 og Straffeloven af 1930 blevet bygget om to forskellige fængselssystemer – datidens tugt- og forbedringshuse overfor nutidens almene fængsel – hvilket gør, at det i praksis ikke er muligt at blive idømt den samme type af straf i år 1900 som i år 2000.

For det andet har Danmarks Statistik nogle år, efter man fik Straffeloven af 1930, opgjort straflængden på enkelte af intervallerne forskelligt.

På fængselsstraffene opgjorde man intervallerne 3-4 år, 4-6 år og 6-8 år i årene 1933-1978 og på samme måde igen fra 2008 og til i dag, mens man i årene 1979-2007 samlede de tre intervaller til to: 3-5 år og 5-8 år.

I den videre analyse af tallene valgte vi dog at opkode til færre kategorier i forhold til straflængderne under den nye Straffelov af 1930.

Det betød, at vi endte med kategorierne: 'Under et år' (Herunder også alle betingede straffe uanset længde), 'Under 8 år', 'Mellem 8-12 år', 'Over 12 år', 'Livstid', 'Foranstaltningsdomme', 'Forvaring og 'Andet' (Herunder eksempelvis ungdomsfængsel)

For de idømte straffe under Straffeloven af 1866 valgte vi også at opkode til færre kategorier. Vi samlede alle forbedringshusstraffe samt tugthusstraffe på max 6 år til én kategori: 'Forbedringshus (Op til 6 år)', alle tugthusstraffe over seks år til 16 år til 'Tugthus (6-16 år)', tugthusstraf på livstid til 'Tugthus (På livstid), alle fængselsstraffe til 'Fængsel (Op til 2 år)', Sikkerhedsforvaring og sikkerhedsforanstaltninger til 'Sikkerhedsforanstaltninger' og til sidst 'Livsstraf (Dødsstraf)' for sig selv.

Tidslinje: Danmarks Straffelove

  • Straffeloven af 1930: Danmarks nugældende straffelov, som i dag består af 29 kapitler og er inddelt i en almindelig og en særlig del. Den nuværende straffelov blev vedtaget i 1930 og trådte i kraft i 1933, hvor den afløste Straffeloven af 1866.

  • Straffeloven af 1866: Danmarks første borgerlige straffelov, der regulerede strafferetten i Danmark i tiden fra 1866 til 1933, indtil den i 1933 blev afløst af den nugældende straffelov. I forhold til Danske Lovs til tider voldsomme straffe, blev straffene i vidt omfang mildnet, hvilket afspejlede den mere moderne opfattelse af strafferetten, der var opstået.

  • Danske Lov: Christian 5.s Danske Lov fra 1683 erstattede alle tre landskabslove og var Danmarks første officielle lovgivning, der gjaldt for hele riget.

  • Jyske Lov: En landskabslov for Jylland og Fyn med omliggende øer, der blev givet af Valdemar 2. Sejr på en rigsforsamling i Vordingborg den 10. marts 1241. Det har været diskuteret, om Jyske Lov var tænkt som en rigslov gældende hele Danmark. I samtiden eksisterede dog også Skånske Lov og Sjællandske Lov.

  • Kilde: denstoredanske.dk og danmarkshistorien.dk

FacebookTwitter