Hvorfor giver DR2 konspirationsfolket ordet?

DR2 sætter med en ny programserie fokus på fire repræsentanter fra ’konspirationsfolket’. Hvem er de, og hvad har ført til deres skepsis? Læs mere om tankerne bag ’Konspirationsfolket har ordet’ her.

Signe Molde er gennemgående vært i de fire programmer i programserien ’Konspirationsfolket har ordet’. Foto: DR.

Konspirationsteorier har været en naturlig følgesvend til skelsættende historiske begivenheder i det 20. århundrede, såsom opfindelsen af poliovaccinen, månelandingen og angrebet på World Trade Center. Ofte vokser debatterne mellem konspirationsfolket og deres modstandere til lange udmattende skyttegravskrige, hvor ingen synes at blive klogere eller søge dialogen.

Med udbredelsen af sociale medier har de, der tror på konspirationerne, aldrig haft bedre mulighed for at finde ligesindede og samles. Senest i forbindelse med covid-19, lockdown og vacciner fylder konspirationsteorierne – både de personer, der fremsiger disse teorier, og de personer, der er helt uenige i dem - meget i den offentlige samtale. Men jo mere budskaberne om konspirationsteorierne fylder, jo større risiko er der for, at der skabes en splittelse mellem danskerne og en usikkerhed og en skepsis, som kan true den eksisterende samfundsorden. For én ting er at være uenige om for eksempel, hvor mange biler der må være i byen, hvor lang dagpengeperioden skal være, og hvilken mad, der skal serveres i daginstitutioner – en anden ting er at være uenig i hele det faktagrundlag, som det etablerede verdenssamfund bygger deres beslutninger på.

I rapporten ’Terrortruslen mod Danmark’ fra Center for Terroranalyse (Pkt 5.1, side 41) vurderes da også, at konspirationsfolket er blomstret op under corona-pandemien:

- ’Konspirationsteorier har en relativ snæver appel i Danmark, bl.a. pga. danskernes generelt høje tillid til myndighederne. Der har dog været en stigende interesse for konspirationsteorier i forbindelse med covid-19-pandemien (…) CTA vurderer, at en evt. øget udbredelse af visse konspirationsteorier, der skærper opfattelsen af politikere og myndighedsrepræsentanter som bl.a. landsforrædere og fjender, kan føre til en stigning i antallet af trusler og en skærpelse af retorikken i disse.

Er det rigtigt, at tilliden til politikerne, den etablerede presse og videnskabsfolk er faldende? Skal vi bekymre os for udbredelsen af fake news, alternative fakta og i værste tilfælde opildnen til vold fra grupperinger, der giver udtryk for mistillid til de etablerede systemer? Og hvad er egentlig valide fakta – og hvad er udokumenterede påstande og meninger i debatten lige nu?

DR2 sætter med denne programserie fokus på fire repræsentanter fra ’konspirationsfolket’- hvem er de, og hvad har ført til deres skepsis? En stor del af denne skepsis er rettet mod de etablerede medier, der modtager statsstøtte – heriblandt DR. De mener ikke, at medierne er til at stole på, men at der tilbageholdes information, eller at der ligefrem gives forkert information til borgerne.

Konspirationsteoretikerne mener selv, at de har dokumentation for den manglende eller fejlagtige information til borgerne. Derfor har DR2 i denne programserie valgt det utraditionelle greb at lade de fire medvirkende konspirationsteoretikere tilrettelægge og redigere deres eget tv-indslag på 12 minutter og dermed give DR2’s seere præcis de informationer, som de fire finder væsentligt for at udlægge sandheden om en af deres mærkesager, nemlig WHO’s arbejde. Programserien følger gruppens arbejde med indslaget, der sendes i sin helhed som en del af fjerde og sidste episode af programserien, hvor Detektor også grundigt faktatjekker indholdet af gruppens indslag.

2. Tilgang

’Konspirationsfolket har ordet’ har som ambition at komme ind bag konspirationsteoretikerne som mennesker for at forsøge at forstå, hvad deres skepsis og mistillid bygger på. Derfor gik vi hurtigt væk fra velkendte formater som en TV-debat eller en mere dokumentaristisk tilgang. I de mere traditionelle journalistiske programmer ligger det i genren, at man i forbindelse med interviews eller debat afbryder de medvirkende for at anholde og efterprøve udsagn og påstande - med det mulige resultat, at dialogen og samtalen aldrig rigtig kommer i gang. Derfor har vi i programserien valgt et greb, som, emnet taget i betragtning, giver et større potentiale for at komme længere ind bagved de mennesker, vi portrætterer, og komme i en mere konstruktiv dialog med dem.

Det er DR, der har den fulde redigeringsret i ’Konspirationsfolket har ordet’. Men som en del af det særlige greb, der bruges i programserien, har DR valgt at gøre en undtagelse i forhold til de medvirkendes eget indslag, som sendes som en del af program 4. Det er en klar del af præmissen både overfor seerne og de medvirkende i gruppen, at de selv har valgt emnet og kilderne, samt at de selv har haft redigeringsretten i indslaget. Det er en lige så klar del af præmissen, at indslaget efterfølgende bliver faktatjekket af DR’s ’Detektor’-redaktion. Man kan se ’Detektor’s gennemgang af gruppens indslag både i program 4, på skrift og i en udvidet version af tv-interviewet på dr.dk/detektor fra den 16. september.

Hvad de medvirkende i gruppen ellers siger i serien er tydeligt deklareret som deres egne personlige holdninger og synspunkter. Undervejs i serien bliver deres påstande løbende udfordret af både værten Signe Molde og den journalistiske coach Mads Ellesøe.

3. Udvælgelse af cast og vært

Redaktionen bag serien har gennem flere måneder været i kontakt med mange mennesker i og omkring konspirationsmiljøet. De fire medvirkende er alle mennesker fra miljøet, som ville deltage i programmerne på de præmisser, vi har stillet op. De medvirkende er i alderen 32-45 år, af forskellig profession og familiestatus.

Derudover har værten mødtes med de medvirkende hver især, inden optagelserne startede, og her gennemgået præmis og vilkår for medvirken samt sin egen rolle i programmerne.

Sølvpapirshatte, konspirationsteoretikere eller?

Det har været vanskeligt at finde en fælles betegnelse for gruppen. Ind imellem omtales de for eksempel som sølvpapirshatte. Sølvpapirshatte relaterer dog mest til nogle bestemte grupperinger, som er særligt opmærksomme på stråling. Men især under covid-19-pandemien, hvor gruppen af konspirationsteoretikere er blevet mere synlige i mediebilledet og på sociale medier, er udtrykket i daglig tale blevet brugt til at samle alle retninger inden for konspirationsteoretikere. Uanset at de klart deler en række centrale holdninger og påstande, er der ikke enighed blandt forskellige grupperinger - og heller ikke blandt vores medvirkende - om, hvad de præcist kan/vil kaldes.

Derfor vil man også opleve, at det varierer i omtalen og undervejs i serien, og at de medvirkende om sig selv bruger ord som ’vågne’, ’skeptikere’, ’frihedskæmpere’ etc. DR har valgt at forene dette under seriens titel ’konspirationsfolket’.

Værten

Til at føre os igennem programmet er valget faldet på Signe Molde, fordi hun er en stærk, tillidsvækkende og utraditionel vært, som er dygtig til at få mennesker til at åbne sig og fortælle.

Seerne vil opleve, at Signe hverken er gået til opgaven med en satirisk vinkel eller som en traditionel kritisk journalist, men at hun er drevet af sin egen nysgerrighed og behov for at forstå de medvirkende og det, de står for. Hun giver tydeligt i serien udtryk for, hun selv står et helt andet sted holdningsmæssigt, men hun er nysgerrig på at forstå, hvorfor de medvirkende tænker og handler, som de gør, og ikke mindst, om der findes et rum, hvor de to fløje i debatten kan mødes og have en konstruktiv dialog.

4. Formålet med programmerne

DR2 har med serien et ønske om at komme ind bagved konspirationsteoretikerne og få indsigt i, hvad konspirationsfolket bygger sin skepsis på. Nu har konspirationsfolket fået muligheden for at give DR2’s seere indblik i de mellemregninger og de fakta, som har ført til deres synspunkter om sammensværgelser og påstande om fejlbehæftede oplysninger, som de påstår at befolkningen bliver udsat for.

I programserien forsøger DR2 således at udviske de skarpt optrukne fronter og genstarte samtalen. Vi håber på både at forbedre dialogen og forståelsen mellem parterne samt gøre det klart for seerne, hvad det kræver at dokumentere påstande og synspunkter.

Vi vedgår, at dette er en stor ambition, som ikke kan imødekommes med en enkelt programserie. Men det er en start og vil forhåbentlig føre til en væsentlig, konstruktiv debat.

DR2 gør det kort sagt ikke, fordi det er let - men fordi det er vigtigt.

’Konspirationsfolket har ordet’ kan ses på DRTV fra den 16. september klokken 6.00 og på DR2 de næste fire torsdage klokken 21.00, den 16., 23. og 30. september samt 7. oktober.

Facebook
Twitter