Hent opskriften: Strik selv Joakims hue fra Alle Mod 1

Er du også vild med Joakims hue? Her er opskriften, så du selv kan strikke den.

I Alle Mod 1 skal danskerne finde ud af, hvor mange meter garn til Joakims hue. Vi binder den ene garn-ende til en drone, der så trævler huen op ved at flyve opad. Når huen er helt væk, måler vi garnet. (© dr)

Huen, som Joakim har på i udsendelsen, er den store størrelse.

  • STØRRELSE: [Medium] Large

  • MÅL: Huen passer hovedvidde [54-58 cm] 58-62 cm

  • GARN: ”Ragg-strømpegarn” fra HjerteGarn (70% uld/30% nylon, 50 g).

  • Du skal bruge 1 nøgle af hver farve i Rød (nr. 4530), Orange (nr. 3909) og Gul (nr. 3810).

  • STRIKKEPINDE: Rundpinde (længde 40 cm) nr. 4 og 5. Fire strømpepinde nr. 5.

  • STRIKKEFASTHED: 15-16 masker = 10 cm i bredden ved glatstrik på pinde nr. 5.

Sådan strikker du huen

HUE: Begynd med rødt garn.

Slå [72] 80 m op (opslagningen skal være løs, brug evt. en tykkere strikkepind eller læg rund- pindene dobbelt). Strik rundt i rib *2 r, 2 vr* (gentag fra * til *) med rundpind nr. 4, til du kan tælle i alt ca. [18] 20 omgange rib (inkl. opslagningsmaskerne).

Skift til rundpind nr. 5 og strik rundt i glat, stadig med rød. Strik [8] 9 omg glat.

Skift til orange og strik videre rundt i glat [17] 18 omg.

Skift til gul og begynd indtagninger således:

Første indtagningsomgang: *6 r, 2 r sm*, gentag *-* hele vejen rundt (= minus [9] 10 m).

Strik [5] 6 omg glat.

Næste indtagningsomgang: *5 r, 2 r sm* hele vejen rundt.

Joakim Ingversen iført Alle Mod 1-huen. Nu kan du strikke den selv! (© dr)

Strik [4] 4 omg glat.

Næste indtagningsomgang: *4 r, 2 r sm* hele vejen rundt.

Strik [3] 3 omg glat. Skift til strømpepinde nu, fordel maskerne på tre pinde og strik med den fjerde. Næste indtagningsomgang: *3 r, 2 r sm* hele vejen rundt.

Strik [2] 2 omg glat. Næste indtagningsomgang: *2 r, 2 r sm* hele vejen rundt.

Strik [1] 2 omg glat. Næste indtagningsomgang: *1 r, 2 r sm* hele vejen rundt.

Strik [1] 1 omg glat. Der er [18] 20 m tilbage.

Kun str. M: Strik *1 r, 2 r sm fire gange*, gentag *-*. Der er 10 m tilbage. Kun str. L: Strik *2 r sm* hele vejen rundt. Der er 10 m tilbage. Begge str: Strik videre rundt i glat over disse 10 m, så huen slutter i en lille hale. Strik til halen måler ca. 14 cm.

Luk af og hæft ender. Bind evt. knude i toppen.

Design og opskrift: Vibeke Warthoe for Nordisk Film TV, august 2017