VIDEO 'Alle mod 1' i aften: Kan motocross-Nicklas køre på vandet?

Motocross-køreren kaster sig ud i et forsøg af bibelske dimensioner i quiz-showet i aften.

I aften kl. 20 på DR1 går det igen løs i Danmarks vildeste quiz-show, hvor seerne sammen dyster mod én modig deltager i studiet om hvem, der er bedst til at gætte rigtigt - og om præmien på op til 100.000 kr.

Der skal bl.a. gættes om, hvor langt den unge motocross-kører Nicklas kan køre på en sø i en grusgrav lidt udenfor Roskilde - hvis det da overhovedet kan lade sig gøre at køre på vandet! Ham kan du møde i videoen foroven.

Se med i aften, gæt på resultateterne af de skøre forsøg i appen (på iOS eller Android) - og deltag i konkurrencen om de mange penge!