Vilkår og betingelser

Betingelser for deltagelse i DR Alle mod 1. Ved deltagelse i spillene accepterer du samtidig nedenstående vilkår og betingelser.

Mads Steffensen og Joachim Ingversen (Foto: Agnete Schlichtkrull © Nordisk Film TV / Lenette Holdensen)

Apple og Google er ikke sponsorer i spillet og er på ingen måde involveret i hverken spil eller præmier.

Arrangør:

DR Emil Holms Kanal 20 0999 København C

Hvem må deltage?

Alle personer med folkeregisteradresse i Danmark, Grønland og Færøerne kan spille med. Dog skal du være fyldt 13 år for at deltage i konkurrencen om præmierne.

Hvis du er logget ind og er med i konkurrencen, kan du deltage med din profil én gang. Hvis du ikke er logget ind og registreret, kan du deltage så mange gange, du vil. Bemærk at du ved ikke at være registreret/logget ind ikke kan deltage i lodtrækningen om konkurrencens præmie. Deltagelsen er gratis, hvad enten du er logget ind eller ej. Ansatte i DR og deres husstande må ikke deltage i konkurrencen.

Præmier og kåring af vinder

Præmien er på op til 100.000 kr. Der kåres en vinder i forbindelse med afslutning af hvert program. Alle konkurrencevindere kontaktes direkte under showet via telefon, såfremt korrekt telefonnummer er opgivet ved tilmelding.

DR forbeholder sig ret til at offentliggøre navn og by på vinderen i konkurrencen, på TV samt andre medier, som DR anvender.

Persondata

Ved deltagelse i konkurrencen giver du samtykke til, at de indtastede kontaktoplysninger registreres og opbevares af DR, Nordisk Film TV og Banijay Mobile Nordic, som er databehandler for DR, med det formål at kunne kåre vinderne i vores konkurrencer.

Yderligere indtastede oplysninger bruges til statistik, som kan blive vist under programmet.

Tidsforskydning

DR kan ikke holdes ansvarlig for den tidsforskydning, der kan opstå mellem spillet på mobil eller tablet og spillet i udsendelsen. Forsinkelse på tv-signalet kan være forskellig fra distributør til distributør, og online streaming af udsendelsen kan resultere i yderligere forsinkelse.

Der kan desuden opstå forsinkelser mellem spilserveren og de enkelte enheder, hvorfra der spilles med. Alle disse faktorer kan samlet set betyde, at visse brugere oplever uregelmæssigheder med timingen ift. spillet i programmet.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til DR kan du kontakte os her

DR forbeholder sig ret til uden varsel at ændre i konkurrencebetingelserne.

Cookies i Alle mod 1-app

Eftersom Alle Mod 1 app loader DR's hjemmeside dr.dk, vil der både blive sat cookies fra DR's hjemmeside og fra selve appen. Du kan her på siden se hvilke cookies, der sættes af selve appen.

Søger du information om DR's cookiepolitik, kan du læse mere på dr.dk/service/cookiepolitik.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter